Jesper Lohmanns portræt af Otto Brandenburg Tilløkke Otto både swinger og går i hjertet, når musikken taler. Den monotone og småsnalrede snak mellem numrene trænger til gengæld til en kraftig opstrammer.
”Jeg kan da godt huske en masse sange, ja jeg kan”. Ja, det kan Jesper Lohmann bestemt og han er i rollen som Otto Brandenburg begunstiget med en sejt swingende kvartet, der med charme og personlighed sidder lige på beatet, hvad enten de fire elegante herrer spiller twist, pop eller viser. Den musikalske del af Tilløkke Otto, der heldigvis fylder langt det meste af forestillingen, er en sjælden fornøjelse med dugfriske toner af traverne fra Brandenburgs imponerende varierede bagkatalog.
Lohmanns koncept, en musikalsk biografi med titel inspireret af en af Brandenburgs mange filmroller, der ofte lå i feltet ”sjuft eller plattenslager”, fejler sådan set heller ikke noget. Han skulle bare have givet ideen til en anden pen, der kunne have strammet den ret beset banale historie om en rod, der blev grebet af musikken, drak for meget og slog et par hjerter itu på sin vej gennem de hvide kvindearme. Lohmanns egen tekst er trods fine one-linere alt for slap og kører mere og mere i tomgang med mange gentagelser og et slasket ”Hold da op…” som optakt til de fleste replikker.
Lohmann har i årevis spillet Otto Brandenburg succesfuldt i konstellationen No more Jacks, hvor han sammen med Stig Rossen, Jesper Asholt og Keld Heick har sat ny strøm til den legendariske kvartet Four Jacks (1956-64) hitparade. Så selvfølgelig har det været nærliggende at folde fortællingen om Otto ud. Men teksten får ikke vinger, og vi kommer ikke tættere på Brandenburg. Jo, vi får de kronologiske fakta, og jeg vidste da fx ikke, at Brandenburg i en periode boede sammen med Jørgen Ryg – som Lohmann i øvrigt laver en ret sjov imitation af. Men fakta er jo fakta og giver ikke i sig selv krop til en karakter, man kan mærke. Four Jacks var bl.a. kendt som Danmarks Rat Pack og scenen er også sat i bedste Dean Martin-stil med småsnalret pludren mellem numrene – men hurtigt ønsker man, at Lohmann havde holdt sig til musikken.
Som koncert swinger det nemlig mere end fremragende. Lohmann er ikke Brandenburg, men synge kan han og han får givet de mest kendte numre som To lys på et bord en egen fin kant og karakter. Lidt fællessang og hoftesving bliver der også plads til, men mest rørende og måske tættest på manden selv er Lohmanns rene og blide fortolkninger af karrierens viser fra Ida Froms Godnat lille du over af Jesper Klein fordanskede Edvard Taubetekster til Halfdan Rasmussens Noget om helte.
Og så bliver jeg atter nødt til at fremhæve de fire musikere, Mathias Grove Hansen (kapelmester/tangenter), Andreas Hatholt (bas), Regin Fuhlendorf (guitar) og Kristian Karotki (trommer), der spiller himmelsk og medlevende, og såmænd også forstår at levere deres få replikker med nerve.
Det giver jo en vis ubalance mellem talestykker og musiknumre, og Tilløkke Otto ville stå sig ved en kraftig beskæring af snak mellem numre og fuldt fokus på koncertelementet, der til premieren fik stolerækkerne til at gynge. Og få så forestillingen på turné – der er med garanti Otto-fans over hele landet.
Tilløkke Herbert med Brandenburg i den alkoholiserede titelrolle:
Læs mere om forestillingen her
