Den tyske scenograf Katrin Nottrodt har for første gang kastet sit prisbelønnede talent på de danske teaterbrædder i den teknisk komplicerede forestilling Mutter Courage og hendes børn. Med sin realistiske og dog fremmedgørende scenografi vil hun formidle følelsen af ambivalens i en tid, hvor krig er allestedsnærværende.
Mutter Courage – en kvinde med ben i næsen. Med sine tre børn rejser hun gennem et hærget og tumultarisk Europa under Trediveårskrigen og ernærer sig ved at sælge varer til hæren. Bertold Brechts antikrigsstykke fra 1939 om menneskets ringe evne til at lære af sine erfaringer er ikke mindre relevant i dag. Mutter Courage, som i Skuespilhusets opsætning spilles af Karen-Lise Mynster, ender med at være lige så afhængig af krigen, som hun foragter den. Og den følelse af ambivalens er et gennemgående tema i stykkets scenografi.
“Jeg vil gerne formidle følelsen af udsigtsløshed og smerte, men samtidig også af, at der forhåbentlig kommer bedre tider”, fortæller Katrin Nottrodt, da ISCENE taler med hende tre dage før premieren på Mutter Courage.
“Publikum skal have et brusebad af både kolde og varme følelser og forholde sig ambivalent til det, de ser – en slags moderne Verfremdung”.
Som en road movie
Den tyske scenograf har en lang karriere bag sig med forestillinger på kendte teatre i hele Tyskland samt i Østrig, Columbia, Frankrig, England, Norge og Sverige. Hun har vundet utallige priser og flere gange været inviteret til Tysklands prestigefyldte scenekunstfestival Theatertreffen. Med Mutter Courage er det første gang, Katrin Nottrodt arbejder i Danmark. Som tysker fandt hun det svært, at hun havde så kort en prøveperiode med skuespillerne og det tekniske hold på scenen, fortæller hun til ISCENE – især med så kompliceret en produktion som Mutter Courage.
“Der kom jeg nogle gange til min tålmodighedsgrænse”, griner hun indforstået.
Katrin Nottrodt understreger dog, at uden den professionalitet, der hersker på Skuespilhuset, ville det aldrig have været muligt at realisere scenografien, hun har udtænkt til Mutter Courage. I løbet af forestillingen kommer publikum nemlig med på en rejse gennem både Trediveårskrigen, 2. Verdenskrig, Koreakrigen og Irakkrigen – for at nævne et par stykker. Hvor Brecht placerede handlingen under Trediveårskrigen, finder Skuespilhusets moderne version af stykket sted i en “evig krig”, hvilket symboliseres ved et enormt antal kostumer, der repræsenterer de forskellige tidsperioder.
“Teknisk set er Mutter Courage som en road movie og en ekstremt svær forestilling at sætte op. At formidle denne rejse gennem tid til publikum er et kæmpe logistisk puslespil. Det er som en stor maskine, hvor hvert et lille tandhjul skal fungere”, siger Katrin Nottrodt.
Netop virvaret af krigsuniformer fra forskellige krige og tider skal bidrage til den følelse af fremmedgørelse og ambivalens, som scenografen vil kalde frem i publikum. En teknik, der er i ideologisk familie med Brechts; Ved at ruske op i publikum og gøre dem bevidst om absurditeten i det, de betragtede som naturgivent, ville den tyske dramatiker og instruktør vække både deres bevidsthed og følelser til live. Selvom Verfremdung som teatralsk greb har ændret sig en del siden Brechts tid, mener Katrin Nottrodt, at metoden stadig er brugbar i en tid, hvor billeder af krig og lidelse glider over vores TV og computere som perler på en snor, og vores evne til at blive berørt kan synes lammet.
“Det første scenografiske billede er identisk med det sidste og skal efterlade en med følelsen af at befinde sig i en “evig krigstid” uden begyndelse og ende. Mutter Courage går ikke gennem krigene i kronologisk rækkefølge, og netop den fremmedgørende effekt skulle gerne få publikum til at blive bevidste om absurditeten i al den krig og ødelæggelse”, siger Katrin Nottrodt.
Inspireret af Christiania
Selvom Katrin Nottrodt ikke før har været involveret i en dansk produktion, har hun en smule kendskab til den danske teater- og filmbranche. I 2016 stod hun for scenografien til den tyske teateropsætning af Borgen med instruktøren Nicolas Stemann, som hun har samarbejdet med på utallige forestillinger. Den norske instruktør Sigrid Strøm Reibo, som er Det Kongelige Teaters nye husinstruktør og har instrueret Mutter Courage, mødte hun første gang, da de begge arbejdede på forestillingen Peer Gynt på operaen i Oslo. De to havde fra starten god kemi og mærkede, at deres æstetiske syn på teater stemte godt overens.
“Vi har begge en tilgang, der er præget af en vis humor og forankring i realiteten”, siger Katrin Nottrodt, som også til Mutter Courage lod sig inspirere af virkelighedens verden. Således tog scenografen på “feltarbejde” på Christiania for at få idéer til forestillingens kostumer. Det visuelle indtryk af de “moderne nomader”, hun mødte i den danske fristad, har fundet vej til scenen i form af en horde vagabonderende mennesker, som de kunne se ud under en hvilken som helst krig.
For Katrin Nottrodts er forankringen i virkeligheden dog ikke kun vigtig i den stemning, hun skaber med sine kostumer, men også i selve de materialer, hun bruger. Selv beskriver den tyske scenograf sig som en “overflade-fetichist” i sit scenografiske arbejde – og det skal forstås helt bogstaveligt.
“Hvis jeg gør brug af for eksempel bearbejdet træ på scenen, skal der være en grund til, at det er bearbejdet. Lige sådan med kostumer: Hvis jeg bruger kunststof, som fx bevæger sig eller knitrer, må der være en mening med det”, siger hun.
LÆS OGSÅ: Lisa Nilsson: “Jeg kan ikke spilde mere tid”
I Mutter Courage er de mange kostumer således realistiske påmindelser om alle de krige, menneskeheden har gået og går igennem. Katrin Nottrodt håber, at maskineriet kører, som det skal, når Skuespilhuset åbner dørene for premieren. Og selvom det fremmedgørende lys, hendes scenografi kaster over forestillingen, nok vil efterlade mange med en rugende fornemmelse, er det vigtigt for hende også at formidle håb – “følelsen af at krigen har en ende, og at livet alligevel går videre”, siger scenografen og takker af.
Læs mere om forestillingen her
Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Goethe-institut Dänemark.
Mediesamarbejdet er en del af det dansk-tyske kulturelle venskabsår 2020. Læs mere om det her
