Populært lige nu

Kaptajnen på skibet – Forenede Forestillingsledere, Regissører og Rekvisitører 

Forestillingsledere, regissører og rekvisitører er nogle af de mere usynlige faggrupper i scenekunsten, men de spiller en afgørende rolle i de fleste forestillinger. Ofte...
Annoncespot_imgspot_img

★★★★★☆ Sommeren på Birgitø – Kispus med Kisser

Den svære 2’er? Ikke når man er Rasmus Bruun og Frederik Cilius. Deres nye show Sommeren på Birgitø er fuldstændig vanvittigt – men også både vanvittigt begavet og morsomt. 

Gensynsglæden er stor. Mellem en nu enarmet Rasmus Bruun og en endnu fyldigere Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm. Men næsten endnu større er glæden hos publikum, da deres yndlingsseniorkorrespondent kommer jublende ind på scenen. Hun mødes af begejstret hujen og piften som den største rockstjerne. 

Rockstjernen Kisser

Der er ikke noget at gøre. Kirsten Birgit er stjernen i det makkerskab. Hun manipulerer, flirter, lyver, gør klamme ting, er skyldig i flere menneskers død, går i Crocs, er selvhævdende til det ulidelige. And so what? Det er en del af hendes charme og tiltrækningskraft. Og publikum elsker hende. Hendes indirekte offentliggørelse af, at når Mette Frederiksen faktisk ikke gider holde 1. maj tale, så gør Kisser, udløser aftenens nok største bifald. 

Sommeren på Birgitø
Sommeren på Birgitø af Cilius og Bruun. Foto: Nis Klamer.

Men sidder der alligevel ikke et par små sprælske djævle på skuldrene af Rasmus Bruun og Frederik Cilius i denne forestilling? Som nyder at teste, hvor langt Kirsten Birgit kan gå, før vi trods alt må tage afstand fra hende, og måske ligefrem holde med Rasmus i stedet! Kan hun virkelig tillade sig alt, bare fordi hun er Kirsten Birgit?

Sommeren på Birgitø er en på éngang humoristisk veldrejet og subtilt konstrueret forestilling. Den glider elegant mellem intellektuelle referencer til store klassikere, drillende underforståetheder om Den korte Radioavis, mixet med gysereffekter og svirpere til dansk politik.
Som når Kirsten Birgit på et tidspunkt begiver sig mod øens fyrtårn for at sende et SOS fra radioen i fyret. Men radioen var væk, siger hun, og publikum forstår med jubel underteksten: At hun taler om lukningen af Radio 24syv.

Rablende vanvittig historie

Det kan lyde som en alt for broget opskrift, som samtidig er æltet sammen med de velkendte og successikre greb, som Cilius-Bruun ved også holder på en scene.

Handlingen er langt ude crazy: Vi er ude i fremtiden, hvor et muslimsk styre har sat sig på magten i Danmark, og Kirsten Birgit er flygtet ud til sit sommerhus på Birgitø?

Her bor hun i et af præsident Gadaffis aflagte telte, for hendes hus er brændt, da Rasmus Bruun kommer for at skrive hendes biografi. Han har mistet en arm, men hvordan kan Kirsten Birgit vide nærmest præcis hvad der er sket? Og hvorfor forbyder hun Rasmus at komme i det inderste rum i teltet? Har hun pludselig vampyrtænder og blod i mundvigen? Og er det ikke ret spooky, at den udstoppede ræv kan tale med Rasmus?

Sommeren på Birgitø
Sommeren på Birgitø af Cilius og Bruun. Foto: Nis Klamer.

Alt er muligt i Sommeren på Birgitø. Jeg kan ikke garantere, der ikke er et par løse ender, vi ikke får bundet en sløjfe på. Men det gør ingenting. Ikke når parret Rasmus Bruun og Frederik Cilius har sat deres ambitionsniveau efter at lave et satireshow, der samtidig er i dialog med og låner fra både Ibsen, Bergman og lidt Mens vi venter på Godot-stemning. Men låner med mening, for ligesom i Det skide show har de en større pointe med deres metalag. Hele historien har en eksistentiel og melankolsk pointe, helt i deres og Den Korte Radioavis’ ånd.

En højere mening med galskaben

Der er mange hentydninger til deres udsendelser og sager fra Den Korte Radioavis. På den måde er der en indirekte dialog med deres store og meget stærke fangruppe. Men det bremser ikke forståelsen af forestillingen for nytilkomne.

Cilius-Bruun vil noget med deres show. Denne gang har de et mere alment moralsk og eksistentielt sigte med forestillingen, der klæder den. Ikke mindst fordi den kan boltre sig i fede banaliteter og showoff, som når Rasmus Bruun stolt fortæller den ophøjede ligeglade ræv, at han har læst Saint Exupérys Den Lille Prins 55 gange og synes, den er SÅ klog.
Det synes Kirsten Birgit bestemt ikke.

Sommeren på Birgitø
Sommeren på Birgitø af Cilius og Bruun. Foto: Nis Klamer.

Det er rablende vanvittigt flere steder undervejs. Men det hænger sammen. Og det hænger sammen på et scenekunstnerisk niveau, som man ikke finder i andre comedy- eller satire shows. Det er begavet, det er intellektuelt, det er absurd, det er modigt, det er konstant overraskende – og selvfølgelig er det også utrolig morsomt.

Læs mere om forestillingen her

Seneste

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn...

Dansehallerne søger scene-/driftstekniker

Ansøgningsfrist: 15. april 2024
Annonce
Rikke Rottensten
Rikke Rottensten
er dansk teaterkritiker og museumsinspektør på Alhambra – museet for humor og satire
Annonce

Teaterkonference 2024: Hvad skal en ny scenekunstreform?

En stor del af teaterbranchen var samlet til Teaterkonferencen i Nykøbing Falster i sidste uge for at diskutere en ny scenekunstreform. Debatten forløb roligt,...

Livet er lige her og nu – generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening

ISCENE lagde vejen forbi den årlige generalforsamling i Frederikshavn Teaterforening, der i år havde indbudt skuespiller Rasmus Krogsgaard til at præsentere næste års program...