Corona-krisen hærger fortsat og sætter spor over hele samfundet, og resten af verden. Det kan være svært at danne sig et overblik over de tiltag som gøres, hvilken effekt de har, og hvad det betyder for fremtidens scenekunst. Derfor spurgte vi Lena Brostrøm, formand for Dansk Artistforbund og Lars Sennels, bestyrelsesformand i Dansk Teater, hvordan de ser på situationen.
Lena Brostrøm er formand Dansk Artistforbund og har i den sidste uge siddet i flere Skype-møder med kulturministeren og folk fra andre grene af branchen og kulturlivet.
Spørger man til, hvad de nye hjælpepakker betyder for Dansk Artist Forbunds medlemmer, lyder svaret fra Lena Brostrøm:
”Det er et stærkt og tiltrængt signal om, at kunstnere og freelancere i hele kultursektoren er tænkt med i en hjælpepakke, og at der fra politisk hold er tænkt på dem, der arbejder uden CVR. nr.
Det er en sejr, at kulturpolitikerne har lyttet og kæmpet for kunstnere og freelancere. Men vi kender endnu ikke det fulde billede af hjælpepakkens rækkevidde. Lige nu ser vi helt detaljeret på, om der er nogen, der vil falde udenfor pakken.
Hvis pakken virker som tiltænkt, så kan den sikre vores medlemmer en basis-forsørgelse i en periode, hvor de har mistet stort set alle indtægter pga. aflysninger.”
For scenekunstbranchen ser det noget anderledes ud, hvis man spørger Lars Sennels, der er bestyrelsesformand for Dansk Teater.
”Overordnet, kan vi ikke kan bruge pakkerne til det store. Da lønkompensationen kun gælder for virksomheder, hvor det offentlige tilskud udgør mindre end 50% af indtægten, er det kun ganske få teatre, der vil kunne bruge ordningen her. Det samme gør sig gældende i forhold til kompensation for faste udgifter, så de pakker virker ikke for os. Det gør kompensation for aflysning af arrangementer med flere end 1.000 deltagere heller ikke, da det igen vil være utroligt få, der ville få glæde af den ordning. Udskydelse af skat og moms kommer naturligvis en del til gode, men her er kun tale om at sikre noget likviditet – det hjælper jo ikke branchen på sigt. Det er fint at udskyde diverse betalingsfrister, men det er jo en stakket frist.”
Der er ingen tvivl om at Corona-krisen får store konsekvenser for branchen og dermed også publikum. Lars Sennels mener, at krisen får enorme fremtidige konsekvenser og uddyber:
”Alt i alt kan det jo få ret alvorlige konsekvenser for scenekunsten. Nu er freelancere og selvstændige m.fl. kommet med i puljerne, og det hjælper en del i branchen, men mange teatre bløder. De har måttet tilbagebetale billetter, eller give gavekort i stedet. De mister med andre ord en indtægt nu og her, ligesom mange har været nødt til at udsætte kommende premierer. Det betyder jo, at når dette frygtelige kaos en gang er slut, kan de fleste jo ikke slå dørene op og begynde igen. De skal i gang med et prøveforløb etc. og vil først kunne have premiere langt senere. På den måde er scenekunsten under ekstremt pres. Og det gælder faktisk hele vejen rundt. Problemerne er naturligvis lidt forskellige afhængige af størrelse etc., men der er ingen tvivl om, at dette har enorme konsekvenser for scenekunsten.”
Lena Brostrøm er enig og siger: ”Vi mister momentum på vores sprudlende scener. Pengene til morgendagens projekter og produktioner kommer fra gårsdagens indtægter, og denne krise kan begrænse kunstnerne og afskrække arrangører og scener i flere måneder fremover.”
Hvordan ser I fremtiden for, hvordan dette kommer til at indvirke på hele landskabet?
Lena Brostrøm siger: ”Jeg tror vi får færre forestillinger og koncerter henover det næste halve år, men fordi danskere forbruger så mange live-oplevelser, forventer jeg, at hjulene hurtigt kommer i gang igen, så snart begrænsningerne letter. Det er svært at spå om, hvordan det går med de danske forestillinger og koncerter, der har et internationalt marked – det kan godt betyde mindre samarbejde på tværs af grænserne og det er et stort tab.
Vi kommer til at se nye formater og konstellationer, fordi produktionsrytmer er helt brudt op. De udøvende kunstnere er meget innovative, vi ser allerede en masse online optræden udfolde sig, så jeg glæder mig til at se de nye initiativer, der vil vokse ud af denne krise.”
Hvilke grene af feltet er I særligt bekymret for fremadrettet og hvad gør I for at hjælpe dem?
”Det er faktisk alle faggrupper, der er ramt af massive aflysninger og indtægtstab og det er meget vigtigt, at de mærker, at de ikke står alene. Vi hjælper hver enkelt med juridisk rådgivning omkring aflysningerne og så kommer vi til at bruge en del ressourcer på at hjælpe til at vores medlemmer kan bruge hjælpepakkerne – de skal have afklaret hvilken del af ordningen der kan hjælpe dem og hvordan.” afslutter Lena Brostrøm.
I Dansk Teater arbejdes der også på at hjælpe med at minimere de efterfølgende skader. Lars Sennels forklarer:
”Vi håber, at både stat og kommuner vil være parate til også at hjælpe os, da teatrene i realiteten kan falde ned mellem to stole – de modtager ganske vist tilskud, men det dækker jo ingenlunde udgifterne, der allerede er budgetteret. Teatrets problem er blandt andet, at vi, når sæsonen går i gang, i realiteten har brugt alle pengene, da kontrakter etc. er indgået – og så er det bare ”at håbe på” nogle indtægter. Hvis de udebliver kan det få meget alvorlige konsekvenser. Fredericia Teater er jo et godt eksempel på, at hvis billetindtægten forsvinder fra den ene dag til den anden, kan det være fatalt.
Vi har foreslået ministeren at udbetale alle tilskud til forestillinger garantiordning, turnénetværk osv. uanset om forestillingen gennemføres eller ej. Det ville for en del være et plaster på såret, men det bløder fortsat.
Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om konsekvenserne – vi har naturligvis en forventning om, at vi sammen med ministeriet, kommuner og andre kan finde nogle løsninger, så vi også kan spille teater, når Coronaen en gang har forladt os igen.”
