Del

Den nyoprettede sammenslutning af scenekunstorganisationer Task Force opfordrede i en sen nattetime kulturministeren og de politiske ordførere til at tilgodese de uafhængige scenekunstnere i de økonomiske hjælpepakker. Joy Mogensen lyttede og præsenterede fredag eftermiddag en lempelse i kompensationsordningen, der kan være med til at sikre et alsidigt scenekunstlandskab i Danmark.

Hvilke slags scenekunstoplevelser vil vi ikke gå glip af i en – forhåbentlig – coronafri fremtid? Hvordan ønsker vi, at kunst og kulturlandskabet skal se ud i Danmark? Og hvilke aktører er regeringen villig til at holde hånden under i denne krisetid?

Blandt andre disse spørgsmål rettede syv scenekunstorganisationer, som til sammen kalder sig Task Force, i et åbent brev til kulturminister Joy Mogensen sent torsdag aften. I det opfordrede de hende og regeringens kulturordførere til at justere i den kompensationsordning for freelancere, selvstændige og kunstnere, som skal hjælpe disse gennem coronakrisen. For selvom ordningen demonstrerede viljen til at støtte kunst og kultur, var den fuld af huller. Huller, som langt de fleste uafhængige scenekunstnere ville falde igennem og dermed – igen – se sig forbigået i den økonomiske lagkageuddeling.

“Kunsten er en del af både ytringsfrihed og demokrati, derfor må den tænkes ind i den samlede samfundsløsning og ikke placeres uden for behovspyramiden”, skrev Task Force i det åbne brev til kulturministeren. “For at bevare et rigt og diverst scenekunstlandskab på den anden side af undtagelsestilstanden, er et solidarisk fokus vejen frem. Kun sådan sikrer man et post-corona-samfund med en mangfoldighed af kunst, som rækker ud over sociale klasser og når mange grupper i samfundet”.

Kuturministeren lyttede

Som man kunne læse på Iscene.dk fredag, har kulturministeren og hendes kolleger tilsyneladende nærlæst scenekunstens bøn om ændringer i kompensationsordningen – som også blandt andre forfatterforeningen og Dansk Artistforbund har istemt. Få timer efter brevet blev sendt afsted, meddelte Joy Mogensen, at minimumsindkomsten, der berettiger selvstændige til at få del af hjælpepakken, sættes ned. Hvor man som freelancer før skulle bevise, at man tjener mindst 15.000 kr. månedligt i gennemsnit, er beløbet nu sænket til 10.000. Og den ændring er “noget, der batter”, som formanden for Udviklingsplatformen for Scenekunst, Egil Bjørnsen, formulerer det.

“Mange freelance-kunstnere, som ikke er del af en institution eller ikke har eget firma, kan ganske enkelt ikke demonstrere, at de tjener 15.000 kr. om måneden på deres kunsteriske virke. Typisk har de en skrøbelig økonomi, som er sat sammen af B-indkomster og løse ansættelser. Derfor er det meget positivt med den nye kompensation med en nedre grænse på 10.000 kr. Aftalen redder mange scenekunstnere, som ikke kunne nyde godt af den oprindelige hjælpepakke”, forklarer han, da Iscene fanger ham på telefonen med børnelatter i baggrunden.

Selvom ændringen fra 15.000 til 10.000 kroner for outsidere kan virke som en teknikalitet, er den altså en sejr for organisationerne Scenekunstproducenter i Danmark, De Frie Koreografer, Uafhængige Scenekunstnere, Brancherådet for scenedans, Projektcentret i Dansehallerne, Performing Arts Platform og Udviklingsplatformen for Scenekunst, der tilsammen udgør Task Force. Som svar på den krise, også teaterbranchen med Corona-pandemien befinder sig i, er de gået sammen for at styrke uafhængige scenekunstnere. En gruppe, som risikerer at måtte ligge på langs længe efter, den værste bølge af sygdom er overstået.

De 188 scenekunstaktører, som Task Force har rådført sig hos, står til at tabe indtægter på 12,1 millioner kroner fra blandt andet tabte billetindtægter, salg af forestillinger både i Danmark og internationalt samt undervisningsopgaver som følge af sundhedskrisen og dens krav om isolation. Kun 14 af aktørerne vurderer, at de ville kunne få kompensation under regeringens oprindelige hjælpepakke. Kulturminister Joy Mogensen har ikke lagt skjul på sin overraskelse over, hvor få penge uafhængige scenekunstnere i mange tilfælde har at gøre godt med – og hvordan den frie scenekunstbranche i det hele taget er stykket sammen.

At mange skuespillere, instruktører, dansere og producenter organiserer sig fra projekt til projekt betyder, at de bliver ramt ekstra hårdt af de mange aflysninger, kampen mod Corona-pandemien har medført. Især de 60 % af scenekunstbranchen, som er selvproducerende eller freelancere, står med en minimal modstandskraft og har i denne situation særligt behov for økonomisk kompensation. Da branchen som helhed jo består af enkeltkunstnere, er hele den kunstneriske fødekæde truet, hvis ikke også de mest sårbare bliver hjulpet nu, understreger Egil Bjørnsen.

Nogle falder stadig igennem

“Sænkningen fra 15.000 til 10.000 kroner løser problemet for mange uafhængige scenekunstnere”, vurderer også Charlotte Mors, som er daglig leder af Performing Arts Platform i Aarhus. Men der vil stadig være mange teatre og kompagnier med fastansat personale, der falder igennem – særligt på grund af hjælpepakkens regel om, at virksomhedens ordinære driftsudgift højst må være støttet med 50 % af offentlige tilskud. De fleste scenekunstinstitutioner kan ikke møde dette krav og vil fortsat ikke kunne få gavn af hjælpepakken. Selv et teater, som måske har en egenindtjening på 48 %, vil ikke blive hjulpet og har derfor ikke mulighed for at lønne deres medarbejdere under den påtvungne pause.  

“Hjælpepakkerne er udtænkt på et generelt plan, og det har været svært for kulturen at passe ind i dem – måske fordi man ikke har kigget detaljeret på kunstnernes økonomi, da man lavede pakken”, siger Charlotte Mors. Ligesom Udviklingsplatformen for Scenekunst har Performing Arts Platform i disse dage rygende travlt med at hjælpe uafhængige scenekunstnere med at agere i den nye virkelighed. At analysere og fortolke regeringens hjælpepakker og vurdere hvordan de frie kunstnere kan passe ind i dem, er scenekunstplatformenes nye og vigtige opgave.

“Vi vil meget gerne i videre dialog med kulturministeren for at se, om man kan presse på for at finde flere løsninger inden for hjælpepakkernes overordnede rammer.Vores håb er, at regeringen ser videre på de andre udfordringer, der kan være med dette felt”, siger Charlotet Mors. Egil Bjørnsen supplerer:

“Vi vil forsøge at rådgive kunstnere, der ansøger om hjælpepakker, og støtte dem i at komme ud af kontrakter, som de vil tabe penge på. Vi er som scenekunstplatform sat i værk for at gøre branchen mere bæredygtig og hjælpe folk med at indgå partnerskaber. Det er også afgørende efter krisen, og derfor bliver Udviklingsplatformens arbejde muligvis endnu vigtigere sidenhen”.

Fri scenekunst er en vigtig del af demokratiet

Både Charlotte Mors og Egil Bjørnsen fortæller, at scenekunstbranchen på trods – eller måske netop på grund – af krisen er blevet forenet i kampen for sin eksistensberettigelse. “Vi har aldrig talt så meget og så længe sammen, som vi gør lige nu”, fortæller Charlotte Mors om det kriseberedskab, de syv scenekunstorganisationer i Task Force lægger for dagen.

Et af medlemmerne af sammenslutningen er sågar blevet født ud af krisen – nemlig Scenekunstproducenter i Danmark, der er stiftet af producent Lene Bang Henningsen, Karen Toftegaard fra produktionsvirksomheden Wildtopia og producer og manager Sigrid Aakvik. Medlemstallet i deres nyoprettede facebookgruppe, som skal skabe alliancer og samarbejder i scenekunstbranchen, er på kort tid steget næsten proportionelt med antallet af coronaindlæggelser. I deres egenskab af producenter, har de tre kvinder en stor forståelse for, hvordan branchen hænger sammen og kan derfor træde til med akuthjælp.

“Behovet for fællesskab og dialog på tværs af institutioner har længe været der og er nu blevet forankret. Men i det øjeblik en krise indtræffer, finder man ud af, hvem der er sårbar, og man finder jo hinanden, når man har brug for at skabe akutte løsninger. Der var ingen anden udvej end at handle nu”, siger Lene Bang til Iscene.

I et Danmark, der for tiden er præget af regler og indskrænkelser af den personlige frihed, som de færreste af os havde set komme i den demokratiske velfærdsstat, længes mange nok efter at samles med andre mennesker og diskutere de store ændringer, coronakrisen har medført. Og hvis ikke der også bliver holdt en hånd under den danske scenekunst med de løsninger og hjælpepakker, der etableres nu, risikerer vi at ende i en situation, hvor der er mangel på netop de muligheder, uddyber Lene Bang:

“ – kulturelle mødesteder, hvor man kan diskutere og perspektivere i et fredeligt rum. Lige præcis det, som er så vigtig en del af et demokratisk samfund – og som både den institutionelle og ikke-institutionelle scenekunst i den grad er med til at sikre. Man skal tage hånd om de værdier, der er en del af samfundet – også i krisetider”, siger hun og suppleres af Charlotte Mors: “Hvis ikke man tager det her alvorligt, vil det have langvarige konsekvenser for kulturlivet”.

Med sænkelsen af indtjeningskravet fra 15.000 til 10.000 kroner er et vigtigt skridt mod at sikre den uafhængige scenekunsts overlevelse taget – “ men vi er ikke færdige”, understreger Charlotte Mors. Næste skridt er at se på, hvilke teatre og kompagnier der ikke vil kunne lønkompensere deres medarbejdere på grund af 50 %-grænsen – “Vi forudser, at problemet bliver stort”, siger hun.

Medlemmerne af Task Force håber og tror, at der nu er taget hul på en dialog med kulturministeren, som kan bringe flere justeringer af hjælpepakkerne med sig. Som scenekunstsplatforme har Performing Arts Platform og Udviklingplatformen for Scenekunst et et stort ansvar for at fortælle politikerne, hvordan branchen er organiseret, så der kan skabes løsninger, mener både Charlotte Mors og Egil Bjørnsen. Løsninger, der rækker ind i fremtiden og over på den anden side af coronakrisen.

“Når krisen er ovre, er det vigtigt, at kulturdanmark får noget mere viden om kunsterne og deres økonomiske virkelighed – og hvad en krise som denne kan betyde for dem. Lige nu står scenekunstbranchen sammen, og der er good vibes all around – det skal vi bygge videre på”, slutter Bjørnsen af fra sit home office og vender tilbage til sin utålmodige søn.

Scenekunstorganisationer bag det åbne brev til Kulturministeren:

Performing Arts Platform ved daglig leder Charlotte Mors og Administrator og rådgiver Jens Christian Jensen.

Udviklingsplatformen for Scenekunst ved daglig leder Egil Bjørnsen og producent Aline Storm.

De Frie Koreografer, repræsenteret ved kunstnerisk leder for Gazart Tali Rázga. 

Uafhængige Scenekunstnere, repræsenteret ved skuespiller og konsulent Henriette Rosenbeck. Projektcentret i Dansehallerne, Projektleder Anne Mai Slot Vilmann og Administrator Patrick Ian Renton.

Brancherådet for scenedans, repræsenteret ved kunstnerisk leder for Don Gnu Jannik Elkær.

Scenekunstproducenter i Danmark:

Lene Bang Henningsen, Lene Bang Org./medstifter af Scenekunstproducenter i Danmark.

Karen Toftegaard, WILDTOPIA/medstifter af Scenekunstproducenter i Danmark.

Sigrid Aakvik, Between Music/medstifter af Scenekunstproducenter i Danmark.