Corona-krisen har skabt nye møder med publikum, og det har givet mange teatre et skub i den digitale retning. Men hvad vil de forskellige onlinetilbud, og hvad skal med videre, når krisen er slut?
Ansigter toner frem på en lille skærm, og forvirrede øjne forsøger at fange hinanden. Den digitale forestilling Karantæne fra Det Kgl. Teater rammer på mange måder den virkelighed, som de fleste af os har været fanget i her under corona-krisen.
På samme måde er andre teatre også gået nye digitale veje. Teater Fantast har spillet forestillingen Lille Frø som live-streaming, Teater Republique har præsenteret Coronamonologerne og Teater Nordkraft er klar med en ny onlineversion af forestillingen Dig og mig ved daggry.
De fleste tilbud er kommet til verden ud fra en kunstnerisk skabertrang og uden de store strategiske overvejelser. Men hvad er næste skridt? Kan digitale tilbud være scenekunstens redning på sigt?
En hilsen fra Møn og en hilsen fra Brønderslev
Da Mette Frederiksen lukkede det danske samfund ned stod Teater Fantast med 14 udsolgte forestillinger på Teater Zeppelin, som de måtte aflyse.
”Vi tænkte, hvad gør vi så nu? Og så gik vi ellers i gang med at undersøge, om man kunne lave det som en live-streaming, fordi vi ikke kunne klare bare at lukke ned”, forklarer Ditte Ylva Olsen fra Teater Fantast.
Teatret spillede derfor forestillingen Lille Frø i en live-streaming fire gange i en fuldstændig tom sal og med ca. 30.000 tilskuere bag skærmen.
”Når vi står i rummet, så er det en speciel oplevelse, for vi spiller til en linse og ikke til et publikum i salen. Men det sjove er, at vi faktisk fik en fornemmelse af, at vi kunne begynde at mærke folk. Bagefter har vi fået så mange henvendelser, hvor folk har sendt hilsner, billeder eller små videoer til os. Det har været helt overvældende og en positiv interaktion, vi slet ikke er vant til,” forklarer Ditte Ylva Olsen og fortsætter:
”Det er ret unikt for os at opleve den her type af kontakt, hvor vi også kan se, at folk er med online fra hele landet samtidig, påpeger hun.
Den oplevelse nikker Morten Kirkskov, skuespilchef på Det Kgl. Teater, genkendende til. Her har man lavet online-forestillingen Karantæne, hvor publikum følger en familie under nedlukningen af landet. Helt konkret er forestillingen optaget i skuespillernes egne hjem og klippet sammen, så ingen af skuespillerne har været i fysisk kontakt med hinanden.
Og også på Det Kgl. Teater er de positivt overraskede over det store antal publikummer, der har tilvalgt oplevelsen. Ni dage efter premieren havde 9500 personer set den, hvilket svarer til 15 udsolgte forestillinger:
”Det er selvfølgelig bare et tal, og det siger ikke noget om kvaliteten af oplevelsen, eller om det kan stå mål med at være rigtigt i teateret,” påpeger Morten Kirkskov.
Men alligevel er der mange spændende perspektiver i projektet, mener han:
”Jeg synes især, at det er interessant, at vi kommer ud i hele landet, og at folk i forbindelse med premieren på Facebook har sendt adskillige hilsner til os. Så kunne man læse en hilsen fra Møn og en hilsen fra Brønderslev. På den måde er det klart en fornemmelse af en større diversitet! Og så er der selvfølgelig også kontant afregning, hvis folk ikke kan lide det, så logger de bare af igen,” understreger han.
Er det teater?
Teater Fantast har kun afviklet deres forestilling Lille Frø i en live-version, og de har ikke lagt et link op efterfølgende.
”Vi laver kun det her som en live-streaming, for vi mener, det er vigtigt, at vi er sammen om teateroplevelsen. Selvom vi ikke er i samme rum, så er det alligevel en fællesskabsoplevelse, som man ikke bare kan tilgå bagefter, fordi det passer dig bedre. Hvis det bare ligger online som en slags film, så er det i min optik ikke teater,” forklarer hun.
Det synspunkt deler Morten Kirkskov til dels:
”Vi har lavet Karantæne, fordi der var nogle mennesker fra alle mulige afdelinger på teatret, som gerne ville skabe noget, selvom de var sendt hjem. Så det er et ønske, der er opstået blandt medarbejderne. Samtidig var det en god lejlighed til at vise vores publikum, at vi stadigvæk er her. Om man kan kalde det selvstændigt teater, det er måske ikke det vigtigste lige nu, og jeg er ligeglad med om det er en live-streaming eller ej. Det kan på ingen måder konkurrere med teatret, men kan mediet noget, som teatersalen måske ikke giver? Jeg synes hellere, at vi skal se på, hvordan nye temaer i vores hverdag som flygtighed og afstand måske kunne gøre sig godt på et nyt digitalt medie. Det er det, vi forsøger med Karantæne.”
Hvad skal med videre?
Økonomien er også et væsentligt element i diskussionen af de nye online-tilbud. Teater Fantast har tabt 350.000 kroner i omsætning på de aflyste forestillinger, mens de herudover har haft udgifter til live-streaming. I forbindelse med visningerne har publikum kunne donere penge på MobilePay, så på den måde har de fået dækket udgifter til selve live-streamingen.
Men bør teatrene ikke også overveje, om det egentlig er en god ide at give deres hovedprodukt væk gratis?
Efter corona-krisen vil Teater Fantast dog heller ikke tilbyde online-forestillinger gratis, men de vil i stigende grad tilbyde værdifuldt indhold digitalt til deres publikum, understreger Ditte Ylva Olsen.
”Vi har i lang tid arbejdet på at skabe en YouTube-kanal samt en podcast, og der kan man sige, at vi nu har fået et skub i den rigtige retning, så vi snart er klar til at sætte det hele i søen,” forklarer hun.
På Det Kgl. Teater har man haft relativt få udgifter ved at lave produktionen Karantæne, fordi langt de fleste medvirkende var på lønningslisten i forvejen.
Herudover har teatret tilbudt forskellige onlinevisninger af tidligere forestillinger, men det har der heller ikke været de store udgifter forbundet med, fortæller Morten Kirkskov.
Han vurderer dog, at Det kgl. Teater ikke kommer til at gå all in på at skabe digitalt teater, når corona-krisen når sin afslutning:
”Forskellige online-tilbud kommer ikke til at erstatte teater. Jeg ser, at det kan blive et lille anneks til teatret, som man med fordel kan bruge til specielle historier og til markedsføring generelt. Men jeg synes bestemt, at vi har fået et skub i den digitale retning, og det er tydeligt, at vi kan nå nye mennesker på den her måde,” afslutter han.
Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Publikumsudviklingsprojektet
Applaus med fuld redaktionel frihed for ISCENE.
