COVID-19 accelererede udviklingen af digitale scenekunstformater, der måske også har tiden for sig efter den aktuelle pandemi. ISCENE har talt med tre aktører, der på meget forskellig vis er i gang med at udvikle formater, hvor forestillinger filmes.
”Jeg er selv i et hus, der er en tung institution, men med det her tog vi beslutningen i starten af juni og er allerede oppe at køre i september”, siger Michael Bojesen, chef for Malmö Opera, da jeg spørger, hvad der har overrasket ham mest ved operaens nye livestream-løsning. Den var ”en gammel drøm, som COVID-19 skubbede på”, idet motivationen var at vise, ”at vi er her endnu”. Foreløbig har publikum taget godt imod initiativet.
Det vender vi tilbage til, men først skal vi forbi Opera Hedeland, der også har barslet med et nyt format, nemlig en filmet opera for skoleelever. Ideen udspringer af operaens tidligere tilbud til skolerne, en tilpasset versionering af årets hovedforestilling. Den blev aflyst i år pga. COVID-19, så i stedet blev det en selvstændig udgave af Mozarts Figaros bryllup, omdøbt til Susanna og Figaros bryllup og filmet på Roskilde Kloster. ”Det var vigtigt, at det var dygtige filmfolk, ikke registranter”, fortæller operachef Claus Lynge, der peger på, at hans unge målgruppe har ”en ret avanceret visuel og narrativ forståelse”, så de ”skal ikke spises af med det mindste, når man vil gøre dem forliebte i en ny kunstart”.
På Teater Momentum i Odense er man sammen med instruktør Henrik Grimbäck og et filmhold fra Instafilm i gang med at omskabe forestillingen NUL til en digital teateroplevelse, som er ”mere end bare en filmet forestilling, men i langt højere grad er et produkt skabt mellem et filmhold og et teaterhold”, fortæller projektleder Mikkel A. Kongstad. Ønsket er ”at skabe et decideret online alternativ til teateroplevelsen, således vi også fremadrettet – uanset hvordan coronasituationen udvikler sig – vil kunne dele teateroplevelser med hinanden online, uden at det hele skal foregå via Zoom eller Facebook live”.
Live eller filmoplevelse?
Alle tre aktører har derfor fat i, at de digitale formater skal kunne noget i sig selv og ikke blot være filmet teater, som man fx kan finde det hos Det Kongelige Teater. Mens Claus Lynge særligt vægter de filmiske muligheder, peger Mikkel A. Kongstad også på live-elementet, som er helt centralt for Malmö Operas koncept, der kun kan streames, mens forestillingen også spiller fysisk for de 50 tilskuere, der pt. må være til stede i salen. Setuppet består af robotkameraer og et studie, hvor optagelserne bliver klippet, mens forestillingen live-sendes.
Liveelementet har sammen med prisen gjort formatet til en succes ifølge Michael Bojesen. ”Det er en symbolsk betaling, men det er med til at give samme karakter, som når du sætter aftenen af og går ud af huset – i stedet for at blive hjemme og kigge på flimmeren. Vores produktioner skal have god kvalitet, men fokus er på at skabe en liveoplevelse med elementet af, at noget kan gå galt – og sekundet efter er det væk”, siger Bojesen, og peger på, at de filmede forestillinger på Det Kongelige Teaters site ”har flotte tal, men dykker man ned i tallene, så er der mange, der har kigget forbi, men ikke været med hele vejen – det er de i livefeedet hos os”. Malmö Opera havde første livestream-premiere 16. september med Funny Girl og spiller nu også Falstaff, hvor skærme og zoom fra scenografien klippes med ind i livefeedet.
Scenekunsten skal ud til folket
Mikkel A. Kongstad mener ikke, at alle forestillinger kan omsættes digitalt, men ser ”et kæmpe potentiale i at indtænke dét, at en forestilling skal filmes og tilgængeliggøres online, hvis man griber muligheden… tidligt i processen”. Han ser potentialet i lyset af en potentiel ny COVID-19-nedlukning som et ”ekstra kunstnerisk benspænd. Det, tror jeg, kan noget virkelig spændende og potentielt givende for scenekunsten. En ekstra form for urgency, om man vil, der spiller ind på teaterproduktionen, sådan lidt a la ‘de skal virkelig ikke komme og tro de kan holde scenekunsten fra at komme ud til folket igen’… Arbejder vi den energi ind i de digitale produktioner og tager vildskaben med ind der, så får vi et virkelig spændende nyt kunstnerisk rum at udfolde scenekunsten i”.
”Det bliver ikke sidste gang, vi skal udvikle mere på det”, siger også Claus Lynge, der tror, at hans koncept ”kommer til at finde et unikt udtryk, når vi kigger tilbage om nogle år”. I år har fokus meget været på de tekniske grundprincipper, når der skal udvikles et produkt til forskellige skærmtyper, men Lynge ser et udviklingspotentiale i det kunstneriske lag, hvor han fx gerne vil ”gøre universerne vildere”, både digitalt, men også ved at arbejde site specific, så ”den rumlige omstændighed skal passe til den enkelte opera”. Det digitale format åbner også mulighed for at udvikle tilbuddet fra de tre kommuner, der får det nu, til skoleelever i hele Danmark. Claus Lynge vil gerne etablere en tradition for digital opera til de unge som en vintertradition, der ”akkompagneres af et undervisningsmateriale til 5.-9. klasse på en avanceret og topprofessionel måde”.
Mens Opera Hedelands målgruppe kan blive landsdækkende, men er meget aldersmæssigt specifik, ser man muligheder for nye publikumsgrupper i både Odense og Malmö. Et af Teater Momentums erklærede mål med den digitale teateroplevelse er at skabe et produkt også for dem, der ikke allerede går i teatret. Mikkel A. Kongstad er ”altid optimist på folks vegne, og tror generelt at folk vil mere, end de får fortalt, de er til…”som fx “… jeg er ikke så meget til at gå i teatret-folket. Den tror jeg ikke på. Jeg ved, alle vil have glæde af at komme i teatret, især dem, der tror de ikke vil. Man skal bare finde den rigtige krog, og én af dem kan være et indtænke det filmisk tilrettelagte arbejde i oplevelsen af teater”.
Billetkøberne i Malmö ligner operaens almindelige klientel, men potentialet er meget større både geografisk og demografisk, fortæller Michael Bojesen, der også allerede er helt sikker på, at de vil blive ved med at streame som supplement, når de atter kan fylde salen. ”Regionen er stor, og der kan være både logistiske og økonomiske barrierer for at komme i operaen. Jeg har bl.a. hørt fra et plejehjem i Tommalilla, hvor de samlede beboerne foran skærmen og meldingen derfra er rørende: Malmö Opera var en del af vores liv, da vi var yngre. Nu er vi for gamle, men pludselig kan vi alligevel komme i operaen”.
Er der penge i det?
Det kommer an på, hvem man spørger, eller måske nærmere, hvad de enkelte kulturinstitutioner spiller ind i. Opera Hedeland har et tilhørsforhold til kommunerne Høje-Taastrup, Greve og Roskilde, og Claus Lynge ser sit projekt som en forankringsstrategi, der giver ejerskab i de tre kommuner. Den digitale ungeopera viderefører operaens tidligere gratisarrangementer for skoleelever, og ”betalingskrav skal ikke være en forhindring for at deltage. Vi vil udbrede kendskab til opera. Opera for voksne er jo dyrt nok, ofte op til 1500 kr. Den prispsykologi vil vi gerne koble os af”, siger han. Årets produktion har kostet 600.000 kr. og det har kun kunnet lade sig gøre, fordi hovedproduktionen blev aflyst. Næste år skal produktionen fundraises selvstændigt, men det er Claus Lynge fortrøstningsfuld ved, da ”tiden er til det”.
”Det kan ikke nytte, at vi vænner folk til, at kunst er gratis”, siger derimod Michael Bojesen om sin billetløsning i ISCENEs podcast AKTUELT. Han er dog positivt overrasket over, at så mange har købt billet til de livestreamede forestillinger, da økonomien ikke som sådan var en drivkraft i dette første forsøg. ”Vi havde jo lavet kontrakter med kunstnerne, så det havde ikke været billigere at aflyse”, siger Bojesen, der derfor heller ikke forventer at tjene på konceptet lige med det første. Selve udstyret har kostet 3 svenske millioner, som Bojesen forventer at kunne afskrive over 10 år, men dertil kommer selvfølgelig løbende omkostninger til lønninger, og på lidt længere sigt kan der opstå rettighedsproblemer, for ”kunstnerne skal jo ikke arbejde gratis.”
På første livestreamede forestilling Funny Girl er der solgt ca. 6.500 billetter, hvilket giver en indtægt på 650.000 svenske kroner, der primært går til lønninger. ”Med Falstaff har vi også lavet en engelsk oversættelse, fordi vi kan se, at vi kommer ud helt anderledes internationalt, fordi vi er et af de få operahuse i verden, der faktisk spiller”, afrunder Michael Bojesen. Så måske er internationalisering en holdbar forretningsmodel i fremtiden, om end konkurrencen formentlig også vil indfinde sig igen.
En platform til fremtiden
Teater Momentum søgte i sommers Statens Kunstfonds særpulje Open Call: Sammen om kunsten om midler til at etablere en ny digital teaterplatform, der med deres egne ord skal være ”et sted, hvor alle teatre i landet, store som små, ville kunne udkomme med forestillinger og dele dem med et langt større publikum”. De fik ikke det fulde beløb, og har derfor udskudt projektet til foråret. Forestillingen NUL er derfor ifølge Mikkel A. Kongstad ”en slags prøveklud på det store potentiale, vi mener, der ligger i at genskabe teatrets øjeblikkelige magi online”.
Han erkender, at der vil være et stort arbejde i ”at få en platform op at køre og gøre den funktionel, så alle kan tilgå den og oprette egne ekstra online-tilbud”, som ud over forestillinger kunne være fx artist talks, men han tror også på, ”at publikum er klar til mikrobetalinger og abonnementsløsninger,” hvis de kommer ned i niveau med andre streaming-tjenester som Netflix. Det skal ikke være dyre abonnementer, men skaleres som ”små betalinger fra mange”, som de enkelte bidragsydere til platformen så kan skræddersy deres tilbud til. Mikkel A Kongstad udelukker heller ikke sponsorater eller andre typer af samarbejde. ”Så længe det ikke er på bekostning af scenekunsten”, slutter han af, og scenekunsten er jo fortsat også det centrale i alle tre tilbud.
Projektet er støttet af
