På Teater Nordkraft skal ni en halv times filmisk mesterværk forvandles til knap tre timers nærværende scenekunst, når Thomas Hwan iscenesætter tv-serien Dekalog. ”Man bliver nødt til at smide ydmygheden hen ad vejen,” siger han om arbejdet med Krzysztof Kieslowskis klassiker.
”Hele tanken om at gøre det umulige er ret fed,” svarer instruktør Thomas Hwan på spørgsmålet om, hvordan han har det med at skulle bearbejde et af den moderne filmhistories mest ikoniske værker, den polske filmand Krzysztof Kieslowskis tv-serie Dekalog. Og så, efter en lille pause: ”Det tiltaler mig at gøre ting, som på papiret ser hjernedødt svært ud. Jeg er gået til opgaven med ærefrygt, men man er nødt til at smide den umiddelbare ydmyghed væk hen ad vejen. Når man påtager sig opgaven at forarbejde værket til teater, så er man nødt til at gøre det på den måde, man selv synes er bedst.”

Et ikonisk værk
’Ikonisk’ er et ord, der dukker op flere gange i løbet af samtalen med Thomas Hwan. Ikke kun fordi forlægget for iscenesættelsen på Teater Nordkraft er et ikonisk værk. Men også fordi den omhandler nogle af de mest ikoniske ord i Biblen, nemlig De Ti Bud. I Kieslowskis oprindelige tv-serie var buddene efter tur omdrejningspunkt for hvert af seriens ti afsnit. Serien kredsede om de moralske dilemmaer, der opstår i det moderne menneskes møde med Guds lov. Man må ikke slå ihjel, men må man som samfund dræbe dem, der dræber? Man må ikke stjæle, men hvad nu hvis man stjæler sit eget barn tilbage fra den plejefamilie, hvor det er vokset op? Kieslowski sætter De Ti Bud på spidsen, og det er netop det, der gør værket så interessant, fortæller Thomas Hwan.
”De Ti Bud er en del af vores liv, uden at vi rigtig tænker dybere over dem. I vores daglige liv glemmer vi, hvad det er for et forhold, vi har til dem. Og det er det, Kieslowski minder os om, når han sætter mennesker over for de dilemmaer, som De Ti Bud kan skabe i vores moderne liv. Dekalog undersøger, hvad det er for en menneskelig test, der ligger i hvert af disse bud, og det er ekstremt spændende at arbejde med. Normalt forsøger man altid at finde frem til en menneskelig grundessens i alt, hvad man arbejder med som instruktør eller skuespiller. I Dekalog behøver man ikke at grave efter den. Den er givet. Det kan ikke sættes mere på spidsen, end det bliver gjort her.”

Zoom på det væsentligste
Dekalog blev sat op som teater på Betty Nansen Teatret i 2016, men det er lykkes Thomas Hwan ikke at have den opsætning i sine tanker under arbejdet med den nye iscenesættelse. I stedet er han startet helt fra bunden for at skabe noget nyt. Ved at læse Kieslowskis og hans samarbejdspartner Krzysztof Piesiewiczs manuskripter – og ikke mindst ved at se og gense tv-serien – har Thomas Hwan arbejdet sig ind på nøgletemaerne i værket og er blevet klar over, hvad han selv ønskede at fokusere på. For de ti afsnit på i alt ni en halv time skulle ikke bare iscenesættes – de skulle også omdannes til en enkelt teaterforestilling.

”Jeg startede med at skrive manuskriptet, som om jeg bare skulle bearbejde tv-serien til teater. Bagefter begyndte jeg at zoome ind på, hvad der var væsentligt for mig at fortælle. Og ikke mindst hvordan det skulle fortælles. Hvordan skulle det se ud? Skulle det ligne filmen? Eller skulle vi lave en abstraktion?”
I sidste ende besluttede han sig for at bryde historierne op. Hvad der i tv-serien er ti forskellige historier, bliver i iscenesættelsen til en multiplothistorie. Nogle historier følger publikum fra start til slut, mens andre vandrer ind og ud af stykket undervejs.
“Du får det ægte liv”
”Hver eneste af Kieslowskis ti historier kunne man udfolde som sin egen forestilling. I stedet har vi forsøgt at finde ind til essensen af fortællingerne for at finde ud af, hvordan vi fortalte dem bedst på scenen. Vi har fortællespor i iscenesættelsen, som er helt straight fortalt, og så har vi andre, der dyrker det metafysiske, man også finder i Kieslowskis tv-serie. Helt lavpraktisk har vi også kun fem skuespillere til at spille alle rollerne. Hvis vi havde 20 skuespillere, havde vi måske valgt at spille den mere straight up, men her har vi brugt vores begrænsning i antal spillere som vores styrke til at finde kreative løsninger,” siger Thomas Hwan.

Men hvorfor overhovedet sætte Dekalog op som teater, når man kan streame Kieslowskis original hjemme i sin egen stue. Hvad er det, teatret kan føje til en af filmhistoriens store klassikere?
”På en scene får fortællingen et helt andet udtryk. Ikke kun fordi vi har lagt vores egen vinkel på den, men også fordi teatret tilføjer noget, du ikke får på en todimensionel skærm: Du får det ægte liv. Den fysiske tilstedeværelse. Du får åndedrættet helt tæt på. Jeg elsker det åndedræt, der er i teatret. Uanset om du bryder den fjerde væg eller ej, så findes forbindelsen til publikum. Det er svært at forklare, men bare det kan ekstremt meget,” slutter Thomas Hwan.
Dekalog har premiere på Teater Nordkraft fredag den 11. december. Læs mere om forestillingen her.

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Teater Nordkraft med fuld redaktionel frihed for ISCENE.