Populært lige nu

★★★★★☆ Grand Danois – poetisk cirkus til tiden

Cirkus Grand Danois første forestilling lander som et poetisk brag, der kommer til at henrykke og røre mangt et cirkuselskende hjerte rundt i landet...

Så er revyernes sommersæson i gang – få overblikket her

I sidste uge havde Amager Revyen premiere i nye, større rammer, og i aften slår Aarhus Revyen dørene op til deres tredje sæson. I...
Annonce

Søren Møller bliver ny teaterchef for Østre Gasværk Teater

Østerbro Teater får ny administrerende direktør. Samtidig styrkes teatrets kunstneriske ledelse på både Østre Gasværk Teater; Teater Republique og Revolver.

Annonce

Teatrets nuværende Økonomichef Lene Christensen tiltræder i en nyoprettet stilling som administrerende direktør. Østre Gasværk Teater; Teater Republique og Revolver får hver deres teaterchef fra 1. juli 2022: Søren Møller ansættes som teaterchef for Østre Gasværk Teater, og Rikke Hedeager som teaterchef for Teater Republique og Revolver.
 
Søren Møller har gennem det sidste årti stået bag en forvandling af den danske musicalscene som teaterchef på Fredericia Teater. Han har produceret store publikumssucceser som blandt andet Disneys AladdinKlokkeren fra Notre DameShu-bi-dua The Musical og Seebach. Søren Møller har også stået bag en række internationale udviklingsprojekter med både verdens- og europapremierer.

Rikke Hedeager har både i sin tid på Det Kongelige Teater – i skikkelse af at være Eventministeriet – og i særdeles som kunstnerisk drivkraft, producent og dramaturg på Revolver, igen og igen vist publikum og anmeldere, at hun mestrer at producere eksperimenterende, ypperlig scenekunst, samtidig med at hun formår at ramme plet i forhold til publikum og bringe de nye talenter i spil.

Velkendt model

Østerbro Teater indfører tillige en model, som ligner den, der kendes fra landsdelsscenerne i Aarhus og Odense, når teatrets nuværende økonomi- og administrationschef Lene Christensen tiltræder den nyoprettede stilling som administrerende direktør.

”Her fire år efter fusionen af Teater Republique og Østre Gasværk, som skabte det nuværende Østerbro Teater, står det bestyrelsen klart, at projektet er endnu større, end man troede dengang. Teatrets aktiviteter har udviklet sig så mangeartet, at det giver mening nu at ændre på ledelsen. Jeg er derfor meget stolt af den løsning, bestyrelsen og vort ansættelsesudvalg er nået frem til. Det har været en lang, spændende og grundig proces, der nu giver os en fagligt fokuseret ledelse, som har bevist i deres tidligere virke, at de har de evner, der skal til,” udtaler bestyrelsesformand Anders H. Høiris i en pressemeddelelse.

Annonce

Den kommende administrerende direktør, Lene Christensen, der er glad for det nye setup, udtaler:

”Jeg ser frem til at arbejde for at finde det økonomiske og organisatoriske set up, der med udgangspunkt i teatrets ambitiøse strategi kan skabe det rigtige fundament for at teatercheferne kan realisere deres kunstneriske ambitioner og videreføre den både kunstnerisk og organisatoriske positive udvikling, teatrets nuværende ledelse har stået for. Jeg glæder mig til, at vi i den nye teaterledelse skal arbejde for at sikre, at teatret udnytter de fælles kræfter i fusionen ikke mindst alsidigheden kunstnerisk på tværs af scenerne. Vores fællesskab skal sikre og styrke de bedste tilbud til vores publikum. Vores publikum skal ønske at komme igen – det er det, som skal give den effekt, der styrker teatrets økonomiske fundament for egen indtægter og hele tiden vil gøre, at vi kan investere i og udvikle nye ambitiøse forestillinger.”

Annonce

Synergi mellem de to scener

”Vi skal i gang med at udvide den allerede eksisterende synergi mellem de to scener, og jeg glæder mig til at parre kunstneriske temperamenter og se dem befrugte hinanden. Revolver skal fortsat være stedet, hvor scenekunsten bliver udfordret og hvor billedkunsten og musikken får lov at fylde. De unge talenter. Det kunstneriske vovemod. Teater Republique bliver hjemsted for de store fortællinger fra litteraturens og dramatikkens verden. Tilsammen bliver de to scener et hjertekammer for kunstnerisk udfoldelse,” fortæller kommende teaterchef for Teater Republique og Revolver, Rikke Hedeager, i pressemeddelelsen.

”Musical og musikteater bor i murstenene på Østre Gasværk. Martin Nyrops arkitektoniske perle af en bygning giver helt unikke muligheder for at nytænke produktionen af musicals, hvilket passer optimalt med den måde, jeg gerne vil lave musicals på i fremtiden. En konstant insisteren på at fortælle historien på historiens ultimative præmisser i et sprog og et udtryk, der opleves som relevant og samtidigt. Med brug af den nye sceneteknologi og de virkemidler, der skal til, for at teatermediet bliver ved med at være fængslende, magisk og appellerende for et moderne publikum,” udtaler kommende teaterchef for Østre Gasværk Teater, Søren Møller. 
 
Nuværende direktør Emmet Feigenberg var blandt ansøgerne, men trak undervejs i processen sin ansøgning om kontraktforlængelse tilbage. Der har vist sig muligheder for hans fremtidige virke, som ser så interessante og lovende ud, at han har valgt at satse på dem. 
 
Bestyrelsen har taget Emmet Feigenbergs beslutning til efterretning, og ser frem til samarbejdet det næste år, hvor han kan videreføre den strategiske platform og de forestillinger, han sammen med medarbejderne har udviklet. Emmet Feigenberg vil således uforandret fortsætte sit arbejde frem til 30. juni 2022.

Kilde: Østerbro Teater

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

★★★★☆☆ Er vi os – sanselig performance om fællesskab

I Sanseværks Er vi os sættes der på fokus på fællesskabets mange former. Her får publikum mulighed for at deltage aktivt i den tankevækkende...