Del

Proletardigteren Martin Andersen Nexøs skildring af det fattige Ditte Menneskebarn fra 1917 kan stadig sige os noget om kvinders kår i dag. Det mener skuespiller Mille Maria Dalsgaard og instruktør Mareike Mikat. Fra 4. september kan klassikeren opleves på Sydhavn Teater.

I 2017 var det 100 år siden, at første bind i Martin Andersen Nexøs 5-binds-roman på 700 sider, Ditte Menneskebarn, udkom. Historien om proletariatets kamp for et værdigt liv, personificeret af den gode og barmhjertige Ditte, der går så grueligt meget igennem, genopstår nu på Sydhavn Teater med Mille Maria Dalsgaard og Maria Carmen Lindegaard på scenen. 

Kvinder i den klassiske kanon

Ditte Menneskebarn anno 2021 bliver en forestilling fortalt af kvinder fra et kvindeperspektiv. For Nexøs skildring af kvinders vilkår er ikke blevet mindre relevant i dag, mener både skuespiller Mille Maria Dalsgaard og den tyske instruktør på stykket, Mareike Mikat. 

“Ditte Menneskebarn er en kvindelig helt, der skildrer arbejderklassens tilværelse, og det er usædvanligt. Hun lider hele sit liv under, at hun ikke kan ‘lære at leve’, simpelthen fordi hun er så træt af alt det arbejde, hun er nødt til at udføre, at hun altid sover, når hun er i skole. Så hun bliver ikke uddannet, og det forfølger hende livet igennem. Det skildrer mange arbejdermenneskers liv i den periode,” siger Mareike Mikat over telefonen fra sin ferie ved Tysklands østersøske kyst i starten af august.

Der er nu kun få dage til premieren på forestillingen, som er instruktørens anden i Danmark. I 2014 iscenesatte hun Et Dukkehjem på Sydhavn Teater til anmeldernes begejstring, og Ditte Menneskebarn er tænkt som en videreførsel af undersøgelsen af kvinder i den klassiske litteraturkanon. 

LÆS OGSÅ: 100 år efter udgivelsen af Ditte Menneskebarn kan historien opleves på teaterscenen for første gang

Populær i DDR

Hos Martin Andersen Nexø inkarnerer Ditte Menneskebarn idealbilledet af kvinden som den opofrende moder, skaber og opretholder af livet. Den fattige Ditte må som barn tage sig af sine yngre søskende, bliver senere ufrivilligt gravid og må livet igennem tjene til tilværelsen i forskellige, borgerlige husstande. Romanen skildrer fattigdommen i Danmark omkring år 1900. En fattigdom, der for mange mennesker blev skæbnen. Og – i Nexøs univers – imod hvilken kun moderskabets og kvindens positive urkraft og vilje til liv kunne fungere som modsvar.

ditte menneskebarn sydhavn teater
Skuespiller Mille Maria Dalsgaard og instruktør Mareike Mikat, Ditte Menneskebarn, Sydhavn Teater. Foto: Malik Grosos

Martin Andersen Nexøs kvindebillede kan måske ved første syn virke gammeldags på moderne kvinder. Ikke desto mindre skildrer han kvindens realitet på en ekstremt realistisk og empatisk måde, mener Mareike Mikat. 

”I romanen skal kvindeportrættet ses i et samfundsperspektiv og som eksempel på, hvordan arbejderklassekvinder blev undertrykt – de borgerlige kvinder kunne fx udnytte de fattige kvinder ved at gøre dem til ammere på ammefabrikker. Men jeg synes også, at historien er relevant i dag –   fx ved at vise, hvor meget kvinders skæbne er bundet til det, at de skal føde og amme,” siger den 43-årige østtysker. Hun stødte for første gang på Ditte Menneskebarn under sin studietid i Berlin, da en instruktør anbefalede hende romanen. Som barn i DDR, hvor Nexø blev hyldet som en eminent skildrer af proletariatets virkelighed, blev hun dog tidligt bekendt med den danske forfatter.

”Nexø er i Østtyskland stadig meget present – både som børnebogsforfatter og ‘folkedigter’. Man ser ham som en forfatter, der beskriver folkets realitet med folkelige helte og historier, som fortæller om simple mennesker. I DDR var han derfor meget populær, fordi han forstod det gennemsnitlige, proletariske menneskes realitet,” uddyber Mareike Mikat, der mødte skuespiller Mille Maria Dalsgaard i Tyskland. Også hun er begejstret for ”Ditte Menneskebarn” og dens menneskeskildringer.

“Romanen er helt utroligt gribende, brutal, skånselsløs og ærlig. Da jeg læste den, kom jeg til at tænke på, hvordan uligheden har bevæget sig i kraft af globaliseringen, og hvordan alle bogens temaer fortsat er nærværende – især hvis man betragter verden fra et globalt perspektiv. Jeg synes, det er ufatteligt, hvordan samfundet har udviklet sig de sidste hundrede år. Og jeg kan ikke lade være med at spørge: hvor står vi efter de næste hundrede?,” siger Mille Maria Dalsgaard til ISCENE. 

Hvordan er Ditte Menneskebarn relevant som kvindefigur i dag?

”Jeg synes, figuren har en enorm relevans, fordi den kropsliggør nogle af de dilemmaer, kvinden – og kvindekroppen – historisk set hele tiden befinder sig i. Voldtægt, krænkelser, retten til fri abort og muligheden for at være selvbestemmende. At have frihed og tid til sig selv er nogle af de temaer, som vi også forholder os til i dag – og som vi får lov til at opleve i en renskuret og brutal form igennem Ditte”.

Personlige erfaringer

I Mareike Mikats opsætning af Ditte Menneskebarn medvirker kun kvinder. Mille Maria Dalsgaard og Maria Carmen Lindegaard spiller – foruden flere biroller – begge den ukuelige Ditte, der dør ung og dermed bliver offer for sin plads i samfundet. Mikat, som har instrueret på flere af Tysklands store scener, har en forkærlighed for brutale historier, medgiver hun grinende. Men humor er også et vigtigt aspekt i hendes arbejde, og Ditte Menneskebarn rummer således også komiske momenter. Det ændrer dog ikke på, at tilværelsens store spørgsmål er i fokus – særligt kvinders kår. 

ditte menneskebarn sydhavn teater
Mille Maria Dalsgaard og Maria Carmen Lindegaard, Ditte Menneskebarn, Sydhavn Teater. Foto: Malik Grosos

”Ditte reflekterer over sit eget liv og samfundets ulighed, men fra en meget ydmyg position og uden at være i stand til – hverken økonomisk eller uddannelsesmæssigt – at kunne handle på det. Alligevel har Nexø givet hende en evne til at formulere de dilemmaer og reflektere over sin status i samfundet, hvilket gør hende stærk og vedkommende – også for os i dag”, siger Mille Maria Dalsgaard, der, ligesom produktionens andre kvinder, er mor. 

”Vi bruger vores personlige erfaringer som mødre i forestillingen: Den indre splittelse mellem at ville være en god mor og samtidig gå på arbejde,” supplerer Mareike Mikat. 

Nutidens Ditter

Enlige mødre tilhører stadig gruppen af de fattigste mennesker i Tyskland, påpeger instruktøren. Og selvom kvinders liv generelt har ændret sig enormt i de sidste 100 år, kan vi stadig finde ‘Ditte’ både i Danmark og Tyskland, mener både hun og Mille Maria Dalsgaard. 

”Grundlæggende handler fortællingen om at have en stemme eller ikke at have en stemme, og hvordan man kan få en, hvis man ikke har den på forhånd. Den kamp føres på mange planer og niveauer på tværs igennem miljøer. Men i forestillingen tænker vi også meget på kvinder i et globalt perspektiv. Syersker i Bangladesh fx. Eller kvinder, der er nødt til at sælge ud af deres krop. Eller flygtningekvinder. De har alle ‘Ditte-skæbne-træk’,” siger Mille Maria Dalsgaard.

På den måde taler Martin Andersen Nexøs roman – selvom nogle vil mene, at dens idealisering af den ‘kvindelige’ godhed virker gammeldags – ind i vores samtid, slutter skuespilleren af: 

”Kvinder, som er sat i en position, hvor de er nødt til at udbytte sig selv for at kunne eksistere. Hvor de er nederst i hierakiet og har få rettigheder. De findes stadig – og der genkender vi samtidens Ditte Menneskebarn”. 

sydhavn teater logo

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Sydhavn Teater med fuld redaktionel frihed for ISCENE.

Ditte Menneskebarn spiller på Sydhavn Teater 4. - 25. september. Læs mere her.