Årelange konflikter i stilladsbranchen kulminerede i 2019 med tæv, et væltet seksetagers stillads og en gruppe litauiske stilladsarbejdere, der flygtede fra byggepladsen. Politiet så med fra sidelinjen uden at gribe ind. Har volden vundet og den europæiske idé fejlet? Performancegruppen NORPOL retter i ARBEJDSKRAFT arbejdslamperne mod stilladsarbejdernes arbejdsliv.
Da flere hundrede danske stilladsarbejdere trængte ind på en byggeplads på Nørrebro i 2019 og væltede et seks-etagers stillads, mens de litauiske stilladsarbejdere, der havde sat det op, måtte flygte, stod det klart, at de håndfaste konflikter i stilladsbranchen handler om mere end interne stridigheder og faglig organisering.
”Set fra mit synspunkt var kulminationen direkte forårsaget af globaliseringens åbne grænser og arbejdskraftens frie bevægelighed i EU. På den ene side stod de danske stilladsarbejdere og deres mestre. For dem handler det om at kæmpe for deres arbejde, løn og vilkår, som de oplever, er truet af arbejdere fra Østeuropa, der ikke er organiserede og vil arbejde for en lavere løn. På den anden side stod litauerne, som var kommet til Danmark for at fylde kontoen med penge og fremtidsdrømme. Denne sag og andre i andre fag og brancher rejser en mængde spørgsmål om fx kulturforskelle og tolerance. Og i sidste ende rejser sagerne spørgsmålet om, hvor langt fællesskabet og solidariteten rækker, og om hele ideen om EU vakler”, siger Daniel Norback, performer, instruktør og kunstnerisk leder af NORPOL som baggrund for, at han havde behov for at skabe ARBEJDSKRAFT.
En værktøjskasse med fordomme
I ARBEJDSKRAFT kommer virkeligheden på scenen i både helt konkret og i abstrakt form. Vi lærer, at ”morgengymnastik” er slang for nedpilningsaktioner og ”rottefirmaer” for stilladsfirmaer uden overenskomst og ordentlig sikkerhed på arbejdspladserne. Vi møder en mangfoldighed af stemmer gennem mennesker, der lever arbejdslivet farligt, og som tænder på solidaritet og komplekse stålkonstruktioner, og gennem andre mennesker, som er havnet i et land med et ukendt sprog, mennesker, som deler livet i barakker og vodka direkte af flasken. Men det er ikke en én til én-fremstilling af stilladsarbejdernes liv og konflikten på Nørrebro:
”Vi har pakket en værktøjskasse med fordomme, mod og humor, som vi tager med på scenen. Med hammerens slag på stilladset skaber vi rytmisk musik, og når vi bygger en stålkonstruktion og ser den vælte, er det måske vores eget private liv, en andens, vores samfund eller hele EU’s konstruktion. Jeg håber, at legen med virkeligheden bringer følelser og spørgsmål i spil, der prikker til publikums verdensbilleder. Det er det, kunsten kan, og det er mit håb, at vi ser arbejdsgivere og ansatte fra byggebranchen – fra stilladsarbejdere over alle håndværksfagene til de ansatte i byggemarkederne – på de første rækker. Og jeg håber publikum går tvivlende og eftertænksomme hjem, for det er ikke entydigt, hvad vi skal stille op”, siger Daniel Norback.
Kilde: Pressemeddelelse NORPOL
