Del

Sydhavn Teater har i næste uge premiere på Feministen, der sætter manderollen i centrum i en fiktiv fremtidsvision. Malik Grosos, der har været en del af teatret siden 2013, spiller sin første hovedrolle i denne forestilling. ISCENE har talt med ham om, hvad debuten og teksten betyder for ham selv og teatret.

Malik Grosos gik i 2013 til audition på NØRREBRO/ på Sydhavn Teater og har siden da med egne ord været i ”en slags mesterlære” hos teaterleder Mille Maria Dalsgaard. Han startede dog livet med teatret tidligt som Eventyrbarn (medlem af Eventyrteatret, red.) fra 1998, og har også haft roller hos blandt andet Teater Masken og lavet film. Sideløbende har han taget en uddannelse som multimediedesigner.

”Jeg samlede et kamera op for 8 år siden for at kunne kigge på verden på en ny måde. Det var et hit, så det gør jeg stadig tit. Jeg har altid haft krudt i røven, har altid skullet have noget i hænderne. Så jeg tog uddannelsen for at helgardere, men mest fordi jeg havde interessen. Jeg identificerer mig derfor ikke kun som skuespiller, og heller ikke kun som multimediedesigner, fordi det har været muligt at kombinere de to arbejdsfelter på Sydhavn Teater,” fortæller han.

Det har han blandt andet gjort i teatrets ungdomsplatform ST:ART, som han udviklede sammen med Anne Vraaby, Liv Fangel og Nicole Johansen. Malik Grosos havde erfaring fra Teater GROBs platform GROW, og brugte i første omgang den til at facilitere andre unges projekter. Holdet blev dog så inspirerede af de unge, at de selv endte med at lave den immersive dystopi VI KAN TIT IKKE RIGTIG FINDE OS SELV i den lokale nedlagte Flügger Farver.

Læs mere om ST:ART her.

Undertrykkende hverdagsrutiner

Nu gælder det hovedrollen i Feministen, som Malik Grosos straks blev begejstret for, da Mille Maria Dalsgaard præsenterede den for ham sidste sommer. 

”Det, jeg faldt for, var, at den ser ældre generationers feminisme med nye øjne og sætter fokus på, de problemer, der opstår, når man ikke kan kommunikere på tværs af generationernes forskelligartede syn på feminisme,” fortæller han og pointerer samtidig, at teksten især rammer ham selv og hans selvforståelse af at være feminist: 

”Jeg har lært meget om mig selv. Jeg forstår mig selv som kvinderetsforkæmper, men teksten får mig til at forstå mig selv fra en ny vinkel, at opdage, hvad det er jeg egentlig gør som mand”.

Plottet i Feministen er, at hovedkarakteren tager revolutionære midler i brug i sin feministiske kamp, fordi han når frem til, at det er måden at få de forskellige fløje til at samarbejde. Pointen er, at det er svært at tænke ud over den diskurs og de feministiske bobler, man er vokset op i, og det gælder også for den mandlige hovedkarakter, der altså når frem til, at det eneste, der forener generationerne, er et grundlæggende raseri over at være undertrykt i et hav af hverdagsrutiner. Mange kvinder ved, at de ikke har samme rettigheder, men vælger at tage kampen dag for dag i stedet for på den lange bane. Feministen provokerer dem til stærkere handling ved at give kvinderne en fælles fjende, de kan samarbejde imod: en mandehær.

Feministen interview
Malik Grosos i Feministen på Sydhavn Teater. Foto: Carl Johan Sennels

Det vil jeg gerne stå i front af

”Teksten kan jo i bedste tilfælde få os til at reflektere over vores egen selvforståelse og få os til at tage samtalen med vores venner og stå op for kvinderne ude i byen,” siger Malik Grosos, der med egne ord har spændt kasketten og gjort sig klar: 

”Det føles stort, men det er også en fantastisk fane at bære. Jeg er utrolig glad for, at den tekst er min hovedrolledebut. Jeg ransager mig selv meget i forhold til teksten, og vores tid gennemlever jo netop det, den handler om. Det vil jeg gerne stå i front af. Jeg går til det med oprejst pande og bankende hjerte for teksten og den måde at lave teater på, som jeg tror på”.

For Malik Grosos betyder det meget, at Sydhavn Teater er et både politisk bevidst og meget lokalidealistisk teater. ”Vi er forankret i en fattig og oprindeligt meget socialdemokratisk bydel, hvor politiske emner stadig bliver debatteret,” uddyber han. 

Han tror, at modsat i Sydhavnen kunne feminisme som emne være provokerende i en overvejende konservativt tænkende bydel, fordi den feministiske bevægelse traditionelt har et venstrefløjsradikalt prædikat. ”Det er sjovt for mig, at folk herfra og udefra kommer til at mødes i et fælles forum om et emne, de nok er uenige om. Der vil være tåkrummende scener og aha-øjeblikke i forestillingen, som alle kan spejle sig i. Det kan starte en samfundsrelevant debat og forhåbentlig løfte den til et mere samlende plan,” ønsker han.

En åben tekst

”Bare det, at stykkets første replik er ‘Jeg er verdens største feminist’ og siges af en mand, vil både provokere og sætte lys på noget nyt,” mener Malik Grosos og understreger pointen med en anden af stykkets replikker: ”Men alligevel er der noget ved ordet feminisme, der irriterer mig, og angriber min mandighed”. Den følelse vil mange kunne genkende, og forestillingen er så ifølge Malik Grosos en måde at tale om, hvordan feminisme kan gøres.

Feministen interview
Malik Grosos i Feministen på Sydhavn Teater. Foto: Carl Johan Sennels

Netop tekstens åbenhed, hvor mange forskellige synspunkter eksisterer side om side, har gjort det ekstra vigtigt at forstå dens præmis. ”Det skal man selvfølgelig altid, men vi har virkelig læst den mange gange og spurgt til, hvad den betyder,” fortæller Malik Grosos. 

Skuespilmæssigt betyder det, at han har skrællet af og lagt karakteren meget tæt op sig selv, for at gøre teksten relaterbar. ”Da vi lavede reading af teksten i foråret, fandt vi ud af, at den i høj grad bærer sig selv, så vi har generelt arbejdet med at gøre iscenesættelsen og fx scenografien kompakt og simpel, så der ikke er så meget andet end tekst at forholde sig,” fortæller han, men understreger samtidig, at forestillingen er en utopi, ”så der er også nogle mere syrede dele, og folk får også lov at grine med nogle pusterum fra det intellektuelle”.

Det er jo mit hjertebarn

Feministen bliver formentlig en del af Sydhavn Teaters repertoire, hvilket Malik Grosos selvfølgelig er glad for: ”Det er jo mit hjertebarn, så jeg håber, den bliver set af rigtig mange. Vi er jo flagskibsbærere, da romanen ikke er oversat til dansk. Jeg håber, folk vil opdage den, og at andre teatre vil opdage en ny forfatterstemme”. 

Rollen giver ham en oplevelse af selvsikkerhed i forhold til at være spiller: ”Det giver en indre integritet i, at det, jeg kan, er fedt, og det giver mig supermeget gåpåmod til at sende disse budskaber ud over scenen”. 

Han tror på, at forestillingen vil trække et yngre publikum, særligt de politisk bevidste, der er optaget af emnet i forvejen. Teatret har derfor også arbejdet mere målrettet på den gruppe med en ifølge Malik Grosos kunstnerisk, in-your-face-kampagne, som han selv promoverer fra sine SoMe-kanaler. 

”Unge tiltrækker unge, så det handler også meget om at få dem til at tale om forestillingen. Mange har en klar holdning til emnet, og begge positioner giver lyst til at med og måske invitere andre med, som de er uenige med,” afrunder Malik Grosos.

sydhavn teater logo

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Sydhavn Teater med fuld redaktionel frihed for ISCENE.

Feministen er baseret på Iván Repilas (1978) roman El Aliado fra 2019. Iván Repila er spansk forfatter, redaktør og medpartner i forlaget MasMédula Edicones. Han debuterede i 2012 med ‘A Rouge Comedy (Libros del Silencio). El Aliado er hans femte udgivelse.

Mille Maria Dalsgaard har oversat, dramatiseret og instruerer forestillingen, mens Nanna-Karina Schleimann har skabt lyduniverset.