Det er i år femte gang, at Teatret Gruppe 38 præsenterer Enestående Festival. Festivalen, der kurateres i samarbejde med Niels Andersen, byder på danske og internationale soloforestillinger, som det så afgjort er værd at besøge Aarhus for at opleve.
Ifølge Teatret Gruppe 38 hylder Enestående Festival soloen – fra den traditionelle monolog til de mere skæve og finurlige fortolkninger af sologenren. Og det er virkelig forfriskende med en så skarp kuratering, som tegner en klar linje gennem alle forestillingerne til trods for forskellighed i temaer og form.
”Det er vores idé at præsentere publikum for, hvor vanvittigt stærkt et enkelt drama kan virke, når der ikke er alle mulige virkemidler involveret. Når det blot er det intense drama, vi sidder i et intimt nærvær med,” forklarede Bodil Alling, kunstnerisk leder af Teatret Gruppe 38, tidligere i en pressemeddelelse om festivalen.
Eksistentielle overvejelser
På programmet for Enestående Festival 2021, der løb af stablen i Aarhus fra 28. oktober – 6. november, var der både danske og internationale programpunkter med forestillinger, der hovedsageligt er henvendt til voksne, men også med et par enkelte for det yngre publikum.
Festivalens åbningsforestilling var britiske Forced Entertainments To Move In Time med en forrygende Tyrone Huggins på scenen. Stående midt i en cirkel af hvide papirlapper på det sorte scenegulv filosoferer han over, hvordan livet ville være, hvis han kunne rejse frem og tilbage i tiden. Små og store tanker vikles ind og ud af hinanden, når Huggins kommer omkring alt fra sommerfugleeffekten, paradokser ved tidsrejser og etiske overvejelser omkring påvirkningen af liv og død.
De eksistentielle tanker og overvejelser om livet gik igen i Hans Rønne og Teatrets hjertevarme monolog, Det begynder at blive koldt om fødderne, som oprindeligt havde premiere i 2019, hvor jeg så den på Teatret Svalegangen. Her er det den aldrende mand, der erkender, at han har kortere tid tilbage af livet end den del, han allerede har levet. I Lars Knutzons kyndige instruktion af Rønnes egen tekst bevæger vi os hurtigt fra kolde fødder og gode sko til alle de afdøde venner og den afslutning på livet, som uundgåeligt nærmer sig.
Tilbageblik og livserfaringer
Hans Rønne har også været involveret i en anden af festivalens forestillinger, nemlig som instruktør af Teatret Gruppe 38s Himmelsengen, der tidligere på sæsonen havde premiere i anledning af Bodil Allings 40 års jubilæum. Himmelsengen er en gendigtning og ny version af en Gruppe 38-klassiker.
I Himmelsengen hører vi den aldrende Rose fortælle om sit liv og sin elskede Albert. Her er både plads til det jordnære, som sokker i 30 procent uld og saltagurker, og det mere finurlige, der især kommer til udtryk i de eventyrlige måder, Roses familiemedlemmer er døde på. Og selvom Bodil Alling faktisk ikke er helt alene på scenen, da hun har den trompetspillende Søren Søndberg med i rollen som den afdøde Albert, så passer Himmelsengen alligevel fint på festivalprogrammet.
Troels II Munk er flyvende som fortælleren i Pia Rosenbaums iscenesættelse af Éric-Emmanuel Schmitts historie om Monsieur Ibrahim & Koranens blomster. Forestillingen er skabt i et samarbejde mellem Teater V og Sjællands Teater.
Troels II Munks formidlingsevner foldes ud i fuldt flor, når han på samme tid fortæller om og spiller alle rollerne som både den 13-årige, jødiske dreng Momo, den aldrende kioskejer Monsieur Ibrahim og alle de andre mennesker omkring dem – både i kvarteret i Paris, hvor de bor, og på deres rejse ned gennem Sydeuropa på vej mod Monsieur Ibrahims barndomsegn. Det er en monolog, der både vækker latter med og hiver tårerne frem i øjenkrogene – ikke mindst fordi Troels II Munks indlevelse i fortællingen er så overbevisende, at det virkelig føles som om, vi ser alle scenarierne udspille sig foran os.
Klovneri af internationalt format
Det ene af festivalens to børnevenlige programpunkter, var italienske Frabrizio Rossellis klovnerier i forestillingen Enspanderenspand. Setuppet er enkelt og består kun af Frabrizio Rosselli, utallige grønne plastikspande og lidt andre småting, som fx et stykke gaffatape og et målebånd. Og det er tilsyneladende alt, der behøves, for at skabe underholdning i topklasse.
Frabrizio Rossellis interageren med plastikspandene, som han med ekstrem nøjagtighed får til at stå – og indimellem falde – præcis efter sine ønsker, er ganske enkelt imponerende. Klovnerierne i Enspanderenspand ser på overfladen legende lette ud, selvom der tydeligvis ligger uendelige træningstimer bag evnen til at få de grønne plastikspande til at bevæge sig præcis som ønsket.
Den enkle historie, slapstick humoren (herunder især den barnlige begejstring, vi alle kan føle, når vi ser ting blive smadret) og Frabrizio Rossellis formidable mimik trak spontane latterudbrud og begejstrede klapsalver ud af det fremmødte publikum bestående af både børn og voksne. Enspanderenspand er den type scenekunst, som man får lyst til at se igen forfra, så snart den er ovre.
Aftertalk og turné
Udover de allerede nævnte forestillinger kunne man på Enestående Festival 2021 også opleve Louise Schouw Teaters Marie Grubbe – den levende, HamletScenens Hamlet Solo, Roberta Carreri og Odin Teatrets Flowers for Torgeir samt spanske La Petita Malumalugas 30 elefanter under en paraply.
Efter flere af forestillinger var der indlagt tid til aftertalks med kunstnerne, så publikum havde mulighed for at stille uddybende spørgsmål eller blot spørge ind til arbejdsprocesser eller tanker bag den enkelte iscenesættelse.
De fleste af festivalens forestillinger turnerer fortsat rundt i landet, så der vil stadig være rig mulighed for at se dem. Men der er nu noget særligt over festivalstemning og muligheden for at se en hel portion monologer samme sted over få dage.
