Populært lige nu

Årets ultimative højdepunkt i TeaterVejle

Det er tid for præsentation af sæsonprogrammer og i Vejle har teaterforeningen TeaterVejle i et par år satset stort på at sende deres trykte...

HamletScenen søger produktionsansvarlig

Ansøgningsfrist: 28. april 2024.
Annoncespot_imgspot_img

SceNet får ny talsperson – hvad betyder det for fremtidens virke?

Team Teatrets leder Dorthe Bébe tiltrådte forleden som ny talsperson for det jyske scenekunstnetværk SceNet. ISCENE spurgte derfor, hvad der nu skal ske i Scenet. Hvilke udfordringer, der er størst netop nu, og hvilke tiltag, der skal rykkes på i denne kommende tid. 

Du er valgt som talsperson for Scenet – hvad betyder det for Scenet og hvad er din primære rolle? 

Den primære rolle som talsperson er at være forperson for styregruppen, at være Scenets talerør og ansigt udadtil og at repræsentere SceNet i forskellige kulturpolitiske eller branchemæssige sammenhænge.

SceNet består af en lang række teatre med fast scene og kontinuerlig drift i det jyske, der hvert år vælger en styregruppe, der ligesom en bestyrelse sætter de overordnede linjer for foreningen. Den daglige drift varetages af en ansat projektkoordinator, der koordinerer og udfolder foreningens forskellige aktiviteter ofte i samarbejde med styregruppe og medlemmer.

Jeg var en aktiv del af SceNet i hele opstarten, men har nu haft nogle år med en mindre aktiv tilknytning til netværket. Så jeg håber at kunne tilføre nogle nye perspektiver samtidig med at hele tænkningen bag SceNet ikke er ny for mig.

Hvad er de jyske teatrets største udfordring nu, og adskiller disse sig geografisk fra fx de sjællandske? 

På den korte bane er teatrenes største udfordring, at vi bevæger os fra en lang nedlukning til en ny normalitet. En ny normalitet, hvor publikum igen skal finde vej til teatersalen og teatrene skal finde vej til publikum. Og med en lurende pandemi er vi igen usikre på, hvordan vores virkelighed kommer til at se ud i den nærmeste fremtid. Her er der brug for vidensdeling og kommunikation om teatrenes vilkår. En del af den opgave varetages naturligvis også Dansk Teater på vegne af alle teatre i Danmark. På den længere bane er teatrenes udfordring at fortsætte med at være relevant i en verden i udvikling. Begge dele er udfordringer, der ikke er forbeholdt teatrene i det jyske.

Men udenfor de største byer vil man langt de fleste steder kun finde et enkelt teater i en by. SceNet skal derfor være det nære “sted”, hvor vi mødes med kolleger og får sparring, inspiration, læring. Under nedlukningen lærte vi i endnu højere grad at netværke via digitale medier, men en af SceNets funktioner er netop at skabe fysiske (og digitale) netværk mellem teatrene og deres medarbejdere i forskellige faggrupper. Det kan vi, fordi vi ønsker at netværke, og fordi vi ved at kende hinanden lettere overkommer de geografiske afstande.

Hvad gør I konkret I SceNet for at løse udfordringerne? 

SceNet har blandt andet skabt netværk mellem medarbejderne, som mødes på tværs af teatrene – på hinandens teatre. Der holdes vidensdelingsmøder – online såvel som fysisk, når udfordringer viser sig, ligesom der arrangeres stormøde for alle medlemmer med fokus på fx de seneste trends indenfor scenekunsten, globale tendenser som digitaliseringen og publikumsudvikling. Alt sammen for at skabe bedre teater for publikum lokalt.

SceNet involverer sig også i Kulturmødet på Mors, hvor der blandt andet har været lavet debatarrangementer og samtalesaloner med udgangspunkt i scenekunstens vilkår.

Hvilke projekter sætter I i gang nu og hvorfor netop denne prioritering? 

Nu skal vi først mødes i styregruppen, og så må vi se, hvilke projekter der skal sættes i gang. Der er selvfølgelig allerede gang i flere ting, blandt andet er der et stormøde for alle foreningens medlemmer under opsejling.

Læs mere om SceNet her.

Seneste

Årets Reumert indfører kønsneutrale priser

Fra og med i år vil der ikke længere...

KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg

Den første udgave af teaterfestivalen under navnet KLAP er...

Managing Discomfort – flot varieret festival over to måneder

Performancefestivalen med det foruroligende navn Managing Discomfort er netop...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Årets Reumert indfører kønsneutrale priser

Fra og med i år vil der ikke længere...

KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg

Den første udgave af teaterfestivalen under navnet KLAP er...

Managing Discomfort – flot varieret festival over to måneder

Performancefestivalen med det foruroligende navn Managing Discomfort er netop...

Lad sæson 25/26 blive en sæson med fokus på fairness for scenekunstnere

Produktionsselskabet prfrm opfordrer alle institutionsledere til at arbejde for,...

SWOP festival: Danseglæde og fællesskaber, som knytter bånd 

Hvilken rolle spiller dansen i vores liv, og hvordan...
Annonce
Rie Hammer
Rie Hammer
Rie Hammer, chefredaktør ISCENE. Tidligere ansvarshavende redaktør på teatermagasinet Teater1. Fra 2001-2006 anmelder og skribent på gratisavisen Urban og har sideløbende skrevet stykker for børn og unge. Rie Hammer er formand for Foreningen Danske Teaterjournalister, formand for Forenede Kritikere samt juryformand for Årets Reumert.
Annonce

Årets Reumert indfører kønsneutrale priser

Fra og med i år vil der ikke længere være priskategorier, som peger på køn i Årets Reumert-show. I stedet indføres to nye kategorier,...

KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg

Den første udgave af teaterfestivalen under navnet KLAP er blevet afviklet i Esbjerg i løbet af den forgangne uge med masser af oplevelser for...

Managing Discomfort – flot varieret festival over to måneder

Performancefestivalen med det foruroligende navn Managing Discomfort er netop afsluttet efter lidt over to måneder med to forestillinger om ugen. Festivalen, der er arrangeret...