Populært lige nu

★★★★☆☆ Ragnarok – formidable artister og stemningsskabende musik

Traditionen tro spiller Det Kongelige Teater denne sommer årets store familieforestilling under åben himmel i Ulvedalene i Dyrehaven nord for København. Kim Fupz Aakeson...

Esther Lee Wilkinson bliver huskoreograf på Odense Teater

Koreograf Esther Lee Wilkinson tiltræder i de kommende to sæsoner i en nyoprettet stilling som huskoreograf på Odense Teater. Odense Teater, ønsker et større fokus...

Dansk Samtidscirkus stifter ny brancheforening

Den nystiftede brancheforening Dansk Samtidscirkus vil blandt andet arbejde for ligestilling af cirkus som scenekunstform og udbrede kendskabet til de nyere cirkusgenrer.  Cirkus har været...
Annoncespot_imgspot_img

★★★★☆☆ Cirkus Jul – dygtige sangere og imponerende artisteri i langtrukken historie

Med Cirkus Jul har Muskelsvindfonden i samarbejde med Aarhus Teater og Saxo skabt en vinterafløser for det populære Cirkus Summarum. Formlen er ny med figurer fra kendte børnebøger i manegen, men historien er desværre lidt tynd.

Cirkus Jul er ikke rigtigt cirkus og ikke rigtigt teater, men placerer sig et sted midtimellem. Det er en skam, at der ikke er skruet op for de cirkusprægede scener med akrobatik og wow-faktor, for det er især i disse, at forestillingen for alvor kommer til live.

Fra Sol til Jul

Rammefortællingen handler om en cirkusfamilie, der sover hele vinterhalvåret for at være friske til at lave Cirkus Sol hver sommer. Men pigen Alba vågner og har ikke lyst til at sove videre. Hun har lyst til at lave vintercirkus, og da hendes forældre stritter imod, bruger hun cirkusmagien til at bringe figurerne fra sine yndlingsbøger til live.

cirkus jul
Cirkus Jul, Muskelsvindfonden, Aarhus Teater og Saxo. Foto: Agnete Schlichtkrull

Frem på scenen kommer Mustafa fra Strids Mustafas kiosk, Kim Fupz’ Vitello, Cirkeline, Ole Lund Kirkegaards bølle Orla Frøsnapper og i anden halvdel også næsehornet Otto. Naturligvis usynlige for Albas fantasiforladte forældre, men synlige for alle børn i teltet. Sammen med Alba gør de krumspring for at overtale forældrene og forvandle Cirkus Sol til Cirkus Jul – med alt fra julehygge til hypnose gennem “verdens kedeligste avis”, en ildelugtende ost og en prik fra Cirkelines kjole.

Der synges en del julesange i forestillingen, som er blevet arrangeret på ny af Jeanett Albeck og kapelmester Peter Hellemann. Det hele lyder skønt, men mange af numrene er så forandrede, at børnene faktisk ikke genkender dem. Har man ikke styr på teksterne – hvilket jo ikke kan forventes af en 5-årig – så er der ikke meget jul over julesangene. Og det er en skam i en forestilling til børn.

Cirkusmagi og julehygge

Martin Lyngbo tager de store midler i brug i sin iscenesættelse for at skabe den helt rette cirkusmagi. Her er både svævende bøger og en enorm pakke, som Arian Kashefs muskuløse Mustafa på magisk vis får til at dreje omkring i luften. Her er imponerende lyssætning, et forrygende cirkusorkester og særdeles velklingende sang fra Albas forældre, der spilles med overbevisende indlevelse af Anne Vester Høyer og Carsten Svendsen.

cirkus jul
Cirkus Jul, Muskelsvindfonden, Aarhus Teater og Saxo. Foto: Agnete Schlichtkrull

I det hele taget leveres gode præstationer fra alle de medvirkende. Desværre må de hele tiden kæmpe om publikums opmærksomhed med det konstant svirrende Cirkus Jul-merchandise, der lyser teltets mørke op i alle regnbuens farver rundt om på publikumspladserne, for ikke at tale om de mange aktiviteter, der findes på pladsen udenfor.

Hele første halvdel fokuserer på rammefortællingen. Tomas Lagermand Lundme og Martin Lyngbo står bag teksten, der helt sikkert har de bedste intentioner om at skabe julehygge. Men det bliver så langtrukkent og stillestående, at man ikke kan bebrejde børnene i teltet, at de hellere vil ud på pladsen for at lege og spise æbleskiver. Heldigvis får energiniveauet et seriøst nøk op efter pausen, hvor cirkusstemningen er i fokus.

cirkus jul
Cirkus Jul, Muskelsvindfonden, Aarhus Teater og Saxo. Foto: Agnete Schlichtkrull

Imponerende artisteri

Michael Slebsager er herlig som den springende krudtugle Vitello, der både kan synge og er fuld af god energi. Især er han skøn, da han forelsker sig i Cirkeline og hele hans krop spjætter i takt med hans pulserende hjerteslag. Og det er da heller ikke vanskeligt at forstå Vitellos kærlighed. For Sunniva Byvards Cirkeline er ganske elskelig med sin alfe-attitude og struttende, prikkede kjole. Det er dog først efter pausen, at hun får lov at folde sine imponerende talenter som cirkusartist ud.

Det sker først, når hun svæver højt op under teltdugen i en stor cirkel, hvorfra hun svinger, vrider og vender sig kun hængende i ben eller i grebet fra en enkelt hånd. Og siden, da hun balancerer på en hånd på en lillebitte platform med ben og den anden arm spjættende ud til siderne, som var det legende let – alt imens Slebsagers Vitello beundrende ser til og forsøger at kopiere nogle af hendes bevægelser fra sin plads på scenegulvet.

cirkus jul
Cirkus Jul, Muskelsvindfonden, Aarhus Teater og Saxo. Foto: Agnete Schlichtkrull

Sunniva Byvards kropskontrol og -styrke er ganske imponerende og tiltrækker sig teltets fulde opmærksomhed fra både børn og voksne. Her smelter cirkus og teaterfortælling sammen i en velfungerende helhed.

Til trods for den svage første del og den faktisk unødige rammefortælling er Cirkus Jul en flot helhedsoplevelse i børnehøjde. Det er dog lige så meget for det smukt oplyste cirkustelt og magien på pladsen udenfor, at man skal tage turen. Og naturligvis for at støtte Muskelsvindfonden.

Hvis du gerne vil nå at se Cirkus Jul, men ikke lige når forbi i spilleperioden, så bliver hele forestillingen desuden vist på TV2 den 25. december.

Seneste

Dansk bidrag til verdens største festival for scenografi

Teamet er Rare, når verdens største tilbagevendende begivenhed inden...

39 scenekunstnere modtager arbejdslegater fra Statens Kunstfond

Ud fra en pulje med 202 ansøgere har Statens...

★★★★☆☆ Hæv alle pengene! – poetisk angreb på kapitalismens tankefængsel

Hæv alle pengene! af DYVEKES FREMTID er et originalt...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Dansk bidrag til verdens største festival for scenografi

Teamet er Rare, når verdens største tilbagevendende begivenhed inden...

39 scenekunstnere modtager arbejdslegater fra Statens Kunstfond

Ud fra en pulje med 202 ansøgere har Statens...

★★★★☆☆ Hæv alle pengene! – poetisk angreb på kapitalismens tankefængsel

Hæv alle pengene! af DYVEKES FREMTID er et originalt...

To festivaler for børn i pinsen og den kommende uge

Pinse-weekenden bliver startskuddet på to festivaler for børnefamilierne. Først...
Annonce
Trine Wøldiche
Trine Wøldiche
Redaktionssekretær, journalist og anmelder på ISCENE. Har Kulturmor.dk. Teaterkritiker for Jyllands-Posten, tidligere for Dagbladet Information. Uddannet cand.mag i Moderne Kultur ved Københavns Universitet og bachelor i Dramaturgi ved Aarhus Universitet.
Annonce

Dansk bidrag til verdens største festival for scenografi

Teamet er Rare, når verdens største tilbagevendende begivenhed inden for scenografi, Prague Quadrennial, i år afvikles for 15. gang. Festivalen, der afholdes hvert fjerde år,...

39 scenekunstnere modtager arbejdslegater fra Statens Kunstfond

Ud fra en pulje med 202 ansøgere har Statens Kunstfond udvalgt 39 scenekunstnere, der tildeles arbejdslegater på mellem 50 - 200.000 kr. Denne gang...

★★★★☆☆ Hæv alle pengene! – poetisk angreb på kapitalismens tankefængsel

Hæv alle pengene! af DYVEKES FREMTID er et originalt bud på den kapitalismekritik, som fylder mere og mere på scenerne. I denne vækstlagsproduktion på...