Har vi i Danmark en Offentlighedslov, der kortslutter borgernes mulighed for indsigt i politiske processer? Ja! lyder det fra instruktøren Ina-Miriam Rosenbaum, som her fortæller om sin bekymring for den aktuelle politiske lovgivning og afsættet for at sætte fokus på Offentlighedsloven i hendes fjerde og sidste runde af Projekt Glemmebogen, forestillingen Det fortrolige rum.
Hvorfor lave en forestilling om Offentlighedsloven?
Vi har en Offentlighedslov, hvis formålsparagraf blandt andet skal styrke borgerens deltagelse i demokratiet. Men på samme tid kortslutter loven min mulighed for indsigt i politiske processer. Uden at blive for teknisk, kan vi fx på grund af §24, §27 og §29, ikke få indsigt i de beregninger, der ligger til grund for de politiske prioriteringer, som berører os alle, når der skal laves restriktioner i en pandemi-tid.
Det vil sige, journalister kan få de tal, som regeringen tillader, der udleveres. Men hvordan man kommer frem til de tal i departementer og styrelser, der får beslutningerne til at fremstå som det eneste fornuftige og rimelige, det kan man ikke få indsigt i. Nu kan man så indvende, at et tal er et tal. Men sådan er det ikke. Forskellige beregningsmodeller leverer forskellige tal. Det behøver ikke nødvendigvis at være de rigtige tal. Og det er blandt andet denne mulighed for indsigt, som Offentlighedsloven regulerer. Mørklægningsloven bliver den også kaldt. Det er dét, Det Fortrolige Rum handler om.
Hvordan fortæller i historien
Hovedpersonen Frank, der spilles af Anders Budde Christensen, vil gerne forstå, hvorfor hans tilværelse er så absurd reguleret af politikerne. Han begynder at stille spørgsmål og støder på Offentlighedsloven.
Frank forsøger at finde hoved og hale i paragrafferne, men opdager, at loven er skrevet i et absurd sprog med så mange forbehold, undtagelser og henvisninger, at den synes ganske meningsløs. Så når du spørger til, hvordan man laver satire om en lov, er det hér, humoren kommer ind i billedet. For opgaven er jo at folde stoffet ud, så det for det første er kunstnerisk interessant og for det andet er vildt underholdende!
LÆS OGSÅ: ISCENEs anmeldelse af Den retfærdige kriger
Hvordan er i gået til stoffet?
Da jeg bad Kristian Halken om at skrive forestillingen, betingede han sig at få frie hænder til at angribe stoffet. Så skulle jeg til gengæld love at smide det i skraldespanden, hvis det ikke kunne bruges.
Vi har ikke været i nærheden af en skraldespand i det år, hvor Kristian har skrevet. Vi har afholdt readings og fået fagkompetente journalister til at byde ind med viden, vinkler og konstruktiv kritik. I samme periode har vi på den politiske scene oplevet en Rigsretssag og en Granskningskommission i aktion. Sms’er, der er blevet slettet, mails, som blev glemt/gemt, alt sammen sager hvor Offentlighedsloven igen har været i søgelyset.
Hvorfor udspilles forestillingens historie i år 2068?
Måske er det bare sådan, at vi skal på afstand for at kunne se os selv i øjnene. Kristian har – synes jeg ret genialt – smidt handlingen langt ud i fremtiden. Vi er i 2068, der er en virus på spil og Mette Frederiksen er stadig statsminister, selvom ingen har set hende i 30 år.
Offentlighedsloven er still going strong. Ligesom nu, er det de færreste, der kender til den, og så godt som ingen forstår konsekvenserne af paragrafferne. Historieundervisning er afskaffet. Nu hedder det ’Fortidstolkning’, hvilket vil sige, at intet er rigtigt og intet er forkert.
Der er ikke ændret et komma i Offentlighedsloven – hverken i den dramatiske fortælling eller i vores virkelighed. Også selvom man siden vedtagelsen i 2013 gang på gang har forsøgt at revidere den. Hver gang man er i opposition, vil man lempe loven, når man så kommer i regering, vil man ikke ændre et komma.
Det er jo absurd i sig selv. Men det siger også noget om, at den folkelige modstand, der var mod loven ved dens vedtagelse, er gået i Glemmebogen. Måske passer det os i virkeligheden meget godt ikke at skulle tage stilling til alt det politiske, for som Mette Frederiksen siger i forestillingen, ‘har vi det ikke meget godt med fornemmelsen af at ligge under en lun dyne, mens Mor Mette serverer varm kakao på sengen?‘ Det er for mig dét helt aktuelle spørgsmål, som forestillingen stiller.
Det fortrolige rum har premiere på Teatret Svalegangen den 22. januar 2022. Læs mere her.
Læs mere om Projekt Glemmebogen her.
