Tove Janssons Mumitrolde-fortælling Kometen kommer spidder nutidens komplekse kriser med præcision. ”Kernen i fortællingen er børnenes møde med den helt store krise,” lyder det fra Anemonens teaterchef Sidsel Ramdal og Teater Graense-Loes‘ teaterleder Katrine Karlsen, der her fortæller om arbejdet med forestillingen.
Meget kan ske på bare en enkelt generation. Hvor vi i generation Y kan prise os lykkelige for en barndom relativt fri for skæbnesvangre trusler som klimaforandringer og verdensomspændende pandemier, er sagen en helt anden for Z’erne og de, der er født endnu senere. Det er ikke for ingenting, at den yngste generation i folkemunde kaldes ”generation Corona”.
Set i det lys er Anemonen og Teater Grænse-Loes’ nye forestilling, Kometen kommer, det, man kan kalde teater til tiden. I den finske tegner og forfatter Tove Janssons illustrerede fortælling fra 1946 lever Mumitrolden, Snif, Mumifar og Mumimor i ro og mag i Mumidalen – lige indtil et truende himmelfænomen vender deres hverdag på hovedet. Mumitrolden og Snif begiver sig på en rejse til Observatoriet i De Ensomme Bjerge for at opdage, at en komet har kurs direkte mod Mumidalen. Analogien til nutidens kriser – både hvad angår klima og Corona – er ikke til at overse.
Børns møde med krisen
Jeg møder teaterchef ved Anemonen, Sidsel Ramdal, den dag, hun endnu engang har fået at vide, at teatret må holde lukket for en stund. Kometen kommer er så tematisk, at det ville være synd at udskyde den på ubestemt tid, slår Sidsel Ramdal fast, da vi sætter os på hendes kontor i det hyggelige, lille baggårdsteater i Indre By i København med høflig afstand imellem os. Derfor er hun meget glad for, at forestillingen ikke blev offer for nedlukningen og får lov at gå i luften 25. januar.
”Kernen i fortællingen er børnenes møde med den helt store krise. Vores børn vokser op i en verden, hvor der er en vished om, at jorden måske vil gå under en dag. Hvordan kommer man igennem krisen, og hvordan holder vi sammen på hinanden og tager hensyn til vores forskellige måder at reagere på? Hvordan giver vi vores børn den samme følelse af, at livet er åbent for dem, som vi selv er vokset op med?” spørger Sidsel Ramdal retorisk.
De spørgsmål ligger i Tove Janssons historie, der er skrevet i skyggen af Anden Verdenskrig. ”Der er masser i verden at være bange for. Men der er også stjerner på himlen og kaffe på kanden,” hedder det i beskrivelsen af Anemonens opsætning. Om end kriserne i 2022 er nogle andre end i efterkrigstiden, kan nutidens børn relatere til den blanding af det hjemlige, hyggelige og det ukendte og eksistentielle, som var Tove Janssons speciale, mener hun
Skyggespil og videoprojektioner
Kometen Kommer er Anemonens første samarbejde med det prisvindende ungdomsteater Teater Grænse-Loes, der er ledet af skuespiller, instruktør og dukkemager Katrine Karlsen og scenograf Sissel Romme. Sidsel Ramdal ville med samarbejdet udforske, hvordan de som etableret børneteater kunne skubbe til grænserne for, hvor de kunne bevæge sig hen kunstnerisk. De to parter gav derfor hver især hinanden nogle benspænd. For Anemonen var udfordringen at gå ind i noget, som var mere vildt og kompromisløst, end de plejer, samtidig med, at de ”holder fast i dem, der er vant til at se Cirkeline,” som Sidsel Ramdal formulerer det.
Teater Graense-Loes arbejder typisk mere improvisatorisk. Det at have et fast manuskript var for eksempel nyt for kompagniet, som er kendt for deres konceptuelle udtryk. Det var netop den eksperimenterende tilgang, der fik Anemonen til at kaste sig ud i samarbejdet med det uafhængige teater. Resultatet er blevet en version af Kometen kommer, som aldrig er set før. Med en drejescene i midten af den aflange teatersal, videoprojektioner og live-kamera kombinerer forestillingen moderne elektronik, gammeldags skyggespil og dukkemageri.
Den helt store fortælling
”Den store drejescene centralt placeret i rummet betyder, at ingen publikummer hele tiden ser det samme. Vi har derfor arbejdet med både intense og dynamiske arrangementer, men langsommelige scenebilleder. På den måde er forestillingen en meditativ stemningsrejse under konstant forandring,” uddyber Katrine Karlsen fra Graense-Loes i en mail til ISCENE.
Kompagniet er optaget af de muligheder, den moderne digitale teknologi giver i scenekunsten, men er også vilde med det skæve analoge udtryk, forklarer hun. Det kommer til udtryk i iscenesættelsen af Kometen kommer ved, at sceniske handlinger og et kompliceret teknisk set up tilsammen skaber en billedrig og sanselig teateroplevelse, der både er digital og analog.
”Der er projektioner på alle vægge, så du kan lave din egen billedvandring og skabe din egen historie i fortællingen samtidig med, at 16 højttalere er placeret strategisk med et spatialt lyddesign, så også lyden opleves og gengives mere realistisk. Samtidig er den synlige dukkefører fuld af nærvær og små variationer i sit spil, der kan regulere og knytte an med dagens publikum,” skriver Katrine Karlsen og tilføjer: ”På den måde er der altså lagt op til den helt store fortælling. Hvor kommer vi fra, og hvor skal vi hen? Hvad består vi af, og hvad giver overhovedet mening med livet, når vi alligevel bare skal dø?”
Det hele skal nok gå
Da jeg selv læste Kometen kommer som barn, gjorde den stort indtryk netop på grund af dens eksistentielle undertone, der aldrig kammede over i ren dystopi. I den klassiske hjem-ud-hjem-historie reagerer figurerne i Mumidalen forskelligt på den forestående krise – det, at hverdagen, som de kender den, vil ændre sig. Den dystre tone, der anslås i Anemonen og Graense-Loes’ sceniske udtryk, står dog i kontrast til den håbefulde, opbyggelige følelse, som Sidsel Ramdal håber, forestillinger vil formidle til sit publikum.
”Børnene vil kunne spejle sig i de forskellige reaktioner på krisen, der er repræsenteret i karaktererne. Sniff går i panik og leder efter sin kat, der er blevet væk, Mumimor begynder resolut at pakke en kuffert. Børn forstår godt, at en begivenhed som Corona ændrer på tingene. Det vil vi gerne hjælpe dem med at cope med ved at spejle de følelser, de sidder med i forhold til krisen,” siger Sidsel Ramdal og bliver bakket op af Katrine Karlsen:
“Det er en fortælling om fællesskab og hvordan, vi kan skabe forandringer, men samtidig må acceptere, at vi ikke altid har kontrollen. Livet er uforudsigeligt og til tider farligt. Efter kometen har ramt, ser det ved første øjekast ud til, at alt er, som det plejer. Men der er noget udefinerbart, som er lidt anderledes. For kometen rammer jorden – og den efterlader et ar. Spørgsmålet er, hvordan kommer vi videre”.
Kometen kommer spiller på Anemonen 25. januar – 20. februar 2022. Læs mere her.
Denne artikel er udgivet i et mediesamarbejde med Anemonen med fuld redaktionel frihed for ISCENE.
