★★★★★☆ Kinky Boots – en glamourøs hyldest til medmenneskelig respekt

Lee Prouds iscenesættelse af Kinky Boots på Det Ny Teater er et overflødighedshorn af glamourøs dans, glimmerkostumer, dygtige sangere og Silas Holst i topform som dragqueenen Lola.

”Verden var federe, når hælene kom på og luften deroppe ikke helt så rå,” synger Silas Holst, som dragqueenen Lola, der rapkæftet sætter verden på plads i høje stilletter, men slår blikket ned, når hælene halveres og hendes anden halvdel Simon træder i karakter.

Det handler om at acceptere sig selv, stå ved den, man er, og kræve omverdenens respekt – og det uagtet om man er blød heteromand i bordeaux tweetvest med hjemstavnsdrømme eller flamboyant dragqueen i flimrende glimmerskørt og flagrende storbyliv.

Tradition og fornyelse

Kinky Boots er fortællingen om fabriksejeren Charlie med de fornuftige skodesigns, spillet af Lars Mølsted i karakterstærk og tonal topform kontra show-stjernen Lola med flair for design af kinky boots i skikkelse af Silas Holst med fart på de flotte koreografier og fede fraseringer.

Charlie traditionsbårne skodesign sælger ikke længere, så han slår sig sammen med Lola, der udvikler nichestøvler med særligt ståldesigns i hælen, så de kan holde til vægten af en mand. Teksten er noget symboltung med sko som metafor for vores fælles medmenneskelige accept og faderkomplekser som bånd, der binder venskaber. Men hjertet er på det rette sted og det flotte show får hurtigt taget fokus fra den fluffy fortælling.

Rum med plads til at folde dansen ud

Kinky Boots er et overflødighedshorn af fræk lir og glimmer, der præsenteres i alskens lårkorte pailletkreationer, kropsnære glitterkjoler, sylespidse støvler og syntetisk gepardprint. Her er dragshow for fuld udblæsning og glimt i øjet, som når Lola træder frem på scenen fra en kæmpe, rødglinsende kyssemund.

Paul Farnsworths scenografi er i det hele taget et rum med plads til show. Der en den brune skofabrik med de gammeldags symaskiner og tonede glasfacader, der let kan rulles til side, når såvel fabriksarbejdere som showdansere indtager scenen og fyrer den, alt mens fabrikken langsomt tones af farver med røde lysstofrør i takt med den nye produktion og erkendelsen af, hvem man er blevet til. Det er enkelt, funktionelt og fungerer fremragende til at sætte de forskellige stemninger.   

Silas Holst er aftenen stjerne

Silas Holst er aftenens altdominerende stjerne, som styrer showet og forfører fuldstændig med imponerede dans, sang og fed karakterfortolkning. Han giver både kant og troværdighed til Lola-karakteren, når han med vuggende hofter og legende stemmefraseringer forcerer scenen. Han lader aldrig Lola kamme over i kliche, men fastholder kadencen som selvsikker dragqueen med en såret sjæl.

Omkring Silas Holst er et leben af suveræne drag-dansere og karatestærke biroller. Her er altid velsyngende Monica Isa Andersen, som fabrikspigen med den hemmelige forelskelse i Charlie, og Rasmus Fruergaard, som den urkomiske bonde Don, der med fedtet hår og slatten joggingkluns holder ved sine fordomme mod mænd i kvindetøj – lige indtil han selvfølgelig retter ind til slut.

For moralen er jo, at vi skal acceptere os selv og hinanden, som dem vi er, og det er jo altid en positiv tankegang at gå ud i verden med – ikke mindst når man har fået den ind med så megen glæde, kunstnerisk overskud og velspillet musik, som det er tilfældet i Kinky Boots på Det Ny Teater.