Populært lige nu

Kirsten Dehlholm er død

Instruktør og kunstnerisk leder Kirsten Dehlholm er gået bort, 79 år gammel. Det skriver Hotel Pro Forma i dag i en pressemeddelelse. Kirsten Dehlholm...

Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg møder kritik efter uddeling af ny scenekunstpakke

Da Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune for nylig udmøntede en ny scenekunstpakke, lød der kritik fra branchen om, at kommunen løb fra sine...

Roskilde 2024 Art & Activism – minianmeldelser af danseperformances

Roskildes Art & Activism-program bød blandt meget andet på en række danseperformances, som vi løbende giver minianmeldelser under festivalen. Under programmets tematiske overligger Utopia...
Annoncespot_imgspot_img

★★★☆☆☆ Dynastiet – anslag til moderne kongedrama lider under et skitseagtigt manus

At iscenesættelsen af Thomas Markmanns DynastietTeater Katapult bliver instruktør Anders Lundorphs sidste, er usigeligt trist. Både fordi jeg ville ønske, at han havde nået meget mere, og fordi jeg ville ønske, at han havde fået noget bedre materiale at arbejde med på sin sidste forestilling. 

Historien i Dynastiet begynder med en jagt blandt Danmarks magtelite på et af Danmarks skrantende godser. Scenografien er Signe Kroghs, og noget af det bedre ved forestillingen. Den består af en let skrånende bakke med buskads og træer, hvis grene vinker let i vinden. Som det meste danske natur ligner den mere en stor have, og er genkendelig og anonym på samme måde.  

Godsejendommen, som den illuderer, er ejet af Kim Veisgaards Mühlendorf. Han forsøger at få de andre til at investere i en golfbane på området, så selve slottet kan ’reddes’ – eller med andre ord, holdes lukket for offentligheden. 

dynastiet katapult grummes teater
Dynastiet, Teater Katapult og Grummes Teater. Foto: Jens Peter Engedal

Som shakespearesk kongedrama

Alle har selvfølgelig deres egne agendaer. Kristian Grummes Johan prøver at få sikkerhed for, at det er ham, der skal overtage direktørposten efter sin mor, Sonja Oppenhagens Elizabeth von Scholl, der helst bare vil undgå emnet, mens Lue Støvelbæks fail son Daniel forgæves forsøger at gøre sin far stolt. 

Da faren til førnævnte fail son, Victor Marcussens Iago-agtige Jørgen Markvardsen, afslører for Johan, at det ikke bliver ham, der kommer til at overtage direktørposten, begynder selve stykket intrige.

Ideen – kampen i familien om direktørposten som shakespearesk kongedrama – er udmærket. Udførslen er dog ærgerlig.

dynastiet katapult grummes teater
Dynastiet, Teater Katapult og Grummes Teater. Foto: Jens Peter Engedal

Et skitseagtigt manuskript

Ærgrelsen skyldes hovedsageligt manuskriptet af Thomas Markmann. Meget af det, især i tredje akt, virker svært skitseagtigt, som om det er skuespillernes improvisationer over en synopsis af stykket. Et eksempel er, når Johan afpresser sin mor for at få direktørposten. Her virker det hverken som om karakteren eller dramatikeren egentlig ved, hvad det er, han afpresser hende med. Som om det er noget, man har besluttet, at man ville udfylde senere, og så har forsømt at gøre inden premieren.

Det er dog ikke med de dramatiske scener og monologer, at det står svagest til. Det værste er de lyriske passager, hvor dyrene, som magteliten jager, kommenterer handlingen og karaktererne.

At det er et dumnaivt dådyr og en (ræverød) ræv, som jages, er i sig selv gemacht nok, men symbolikken i hvilket dyr, den lidt blødsødne Johan dræber, inden han gennemgår sin forandring til hensynsløst magtmenneske, er over the top. 

dynastiet katapult grummes teater
Dynastiet, Teater Katapult og Grummes Teater. Foto: Jens Peter Engedal

Sikken et spild

Holdet er stærkt, og i momenter får man en anelse om, hvor meget bedre det kunne have været med et manus, der også var det. Fx med den stemning, der opstår imellem Oppenhagens Elisabeth og Grummes Johan i tredje akt, som fungerer bedre, end de skitseagtige scener egentlig burde tillade. Når Elisabeth griber sit jagtgevær mod slutningen af netop den scene, så er man et åndeløst øjeblik i tvivl om hensigten med det. Vil hun udøve vold mod sig selv eller sønnen?

Også Kim Veisgaard skaber en medrivende karakter med sin Mühlendorf. På mange måder minder han om karakterer, Veisgaard tidligere har skabt, såsom hans Jakob Engstrøm i Gengangere på Aarhus Teater i 2012: Han er skiftevis stolt og servilt slesk, frastødende og medynksvækkende, patetisk og latterlig.

dynastiet katapult grummes teater
Dynastiet, Teater Katapult og Grummes Teater. Foto: Jens Peter Engedal

Det, der overlever én

For de fleste af stykkets karakterer i Dynastiet, er det en kamp om et eftermæle, der er på spil. For Mühlendorff er det godset, for Elisabeth er det hendes families virksomhed og renommé. Alle vil skabe noget, der overlever dem.

Efter forestillingen tænkte jeg på, hvordan Anders Lundorphs værker vil overleve ham. For mig personligt vil det især være hans opsætning af Rødt og Grønt på Aarhus Teater i 2010, som var en af de første forestillinger, jeg var virkelig begejstret for.

I momenter har Dynastiet også den slags øjeblikke, som jeg synes Anders Lundorphs iscenesættelser altid havde: noget grusomt og ømt spædet op med noget morsomt. Jeg ville bare ønske, der havde været flere af dem.

Tekst: Thomas Markmann. Iscenesættelse: Anders Lundorph. Scenografi: Signe Krogh. Lys: Jens Hansen. Lyd: Marcus Aurelius Hjelmborg. Produceret af Teater Katapult og Grummes Teater.

Medvirkende: Sonja Oppenhagen, Kim Veisgaard, Victor Marcussen, Kristian Grumme Nielsen og Lue Støvelbæk.

Spiller på Teater Katapult 8. – 26. marts 2022.

Seneste

Ny forskning om scenekunstnere og arkiver

Hvordan skal scenekunsten bevares, hvis det skal give mening...

Kirsten Dehlholm er død

Instruktør og kunstnerisk leder Kirsten Dehlholm er gået bort,...

Her er de nominerede til Revyernes Revy 2024

I dag kan Skuespillerforeningen af 1879 og Revyernes Revys...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Ny forskning om scenekunstnere og arkiver

Hvordan skal scenekunsten bevares, hvis det skal give mening...

Kirsten Dehlholm er død

Instruktør og kunstnerisk leder Kirsten Dehlholm er gået bort,...

Her er de nominerede til Revyernes Revy 2024

I dag kan Skuespillerforeningen af 1879 og Revyernes Revys...

★★★★★☆ Genesis – komplekse samtidsproblematikker i et forrygende og originalt artistisk sprog

Det spritnye danskbaserede, internationale cirkuskompagni Copenhagen Collective debuterede forleden...

Roskilde 2024 Art & Activism – minianmeldelser af danseperformances

Roskildes Art & Activism-program bød blandt meget andet på...
Annonce
Annonce

Ny forskning om scenekunstnere og arkiver

Hvordan skal scenekunsten bevares, hvis det skal give mening i et kunstnerisk kredsløb? Og hvad gemmer kunstnerne selv? Den digitale bevægelse i samfundet har...

Kirsten Dehlholm er død

Instruktør og kunstnerisk leder Kirsten Dehlholm er gået bort, 79 år gammel. Det skriver Hotel Pro Forma i dag i en pressemeddelelse. Kirsten Dehlholm...

Her er de nominerede til Revyernes Revy 2024

I dag kan Skuespillerforeningen af 1879 og Revyernes Revys jury løfte sløret for, hvem der er nomineret til den 46. udgave af Revyernes Revy...