Tennessee Williams’ klassiker Omstigning til paradis sættes i maj op på Aarhus Teater. I rollen som den ikoniske Blanche ses ensemblemedlem Nanna Bøttcher. Hvordan føjer man nyt til en rolle, der er blevet spillet mange gange før? ISCENE fangede skuespilleren kort før premieren.
”Skrøbelig” og ”tillidsfuld”. Det er ikke just de ord, der oftest er blevet hæftet på Blanche Dubois – den ikoniske karakter fra Tennessee Williams’ moderne klassiker Omstigning til paradis fra 1947. Snarere er den plagede kvinde, hvis fortids traumer indhenter hende, blevet beskrevet som neurotisk, dramatisk og hysterisk – et menneske på randen af et psykisk sammenbrud. Men det billede vil Nanna Bøttcher, som spiller rollen som Blanche i Aarhus Teaters nye opsætning, nuancere.
”Blanche er kompleks, og jeg er ikke færdig med at opdage hvor vild og mangefacetteret, hun kan være. Blandt andet færdes hun i et selvbedrag, som hun godt er klar over. Men samtidig kan hun være brutalt ærlig over for andre, fordi hun også er vanvittigt skarp til at læse mennesker og situationer,” siger Nanna Bøttcher til ISCENE kort før premieren på forestillingen, hvor hun stadig er i færd med at undersøge karakterens dybder.
Utallige teaterudgaver
Fra den første filmversion fra 1951 med Marlon Brando og Vivien Leigh i hovedrollerne til instruktørerne Pedro Almodovar og Woody Allens fortolkninger – for ikke at tale om de utallige teaterudgaver: Omstigning til paradis er en af de mest spillede forestillinger nogensinde. Derfor er Blanche-karakteren også blevet analyseret til døde og af mange måske sat i bås som en neurotisk og ”sur” kvinde i 30’erne. Nanna Bøttcher ønsker derimod at stå på mål for Blanche som et helt menneske:
”Jeg tror, at Blanche er vanvittig god til at spille roller, fordi hun har været nødt til det for at overleve. Og fordi hun er flasket op med tidens og omverdenens forventninger til piger og kvinder. Derfor kan hun tale og bevæge sig på alle mulige måder gennem stykket, både som det faktisk forventes af hende fra omverden i givne situationer og som hun tror, det forventes af hende. ‘Jeg indretter mig meget efter omstændighederne,’ siger hun et sted. Og det gør hun, når det er nødvendigt,” siger Nanna Bøttcher.
Frigørelse fra fortiden
Tennessee Williams’ plotrige stykke sender den sofistikerede Blanche på en pinefuld prøve, som udfordrer hendes forstands grænser. Efter at have mistet sit og søsterens barndomshus, ankommer hun til søsteren Stella og hendes mands proletarhjem. Det sætter gang i et trekantsdrama, der river op i fortiden, og ikke mindst forholdet mellem søstrene slår gnister. Netop det skrøbelige og det tillidsfulde, som Stella beskrev Blanche med, da de var børn, er nuancer, som Nanna Bøttcher finder interessant ved karakteren.
”Blanche og Stella er rundet af det samme og har i forsøget på overlevelse dealet med deres opvækst på forskellige måder, men det er ikke lykkedes for nogen af dem at frigøre sig. De har en stor indsigt i hinanden, men sidder begge fast. Forholdet mellem de to er noget af det, der optager mig allermest ved hele stykket”, siger hun.
Vil ikke bare spille diagnoserne
Som del af Aarhus Teaters ensemble har den 48-årige skuespiller haft lejlighed til at spille mange forskellige kvinderoller, blandt andre den ikoniske Klytaimnestra fra den græske tragedie Orestien. Det ”ikoniske” er dog netop noget, hun har forsøgt at lægge på hylden i arbejdet med rollen som Blanche, fortæller hun. I stedet har hun forsøgt at gøre karakteren til sin egen ved at undgå at falde i klichéen om den ”hysteriske” kvinde og frigøre sig fra den begrænsning, der kan opstå, når en rolle er blevet portrætteret så mange gange, som det er tilfældet med Blanche.
”Også ikoniske karakterer, som er spillet mange gange før, fortjener hver gang, at vi undersøger dem på ny – nysgerrigt, åbent og med samme omhu, som var det en helt nyskrevet karakter. Alt andet ville også være tosset, for Tennessee Williams skrev så sindssygt godt og indsigtsfuldt med utrolig mange markører og nuancer for alle karaktererne. Det skal man tage vare på,” siger Nanna Bøttcher og understreger, at hun alligevel gerne vil ”lægge til” fortællingen om Blanche ved i nogen grad at sætte hende fri af de voldsomme ting, som hun fra Williams hånd slås med og martres af.
”I stykket er der for eksempel et tema om diagnoser og psykiske lidelser – fænomener, som vi i dag kender mere til, end man gjorde i datidens USA. Derfor behøver jeg ikke hele tiden at ”spille diagnoserne”, sådan som det stod skrevet i regibemærkningerne i Williams’ manuskript i form af tvangshandlinger og alkoholforbrug. I stedet kan jeg lade Blanche få lov at være suveræn indimellem og vise det potentiale, hun også rummer – for eksempel hendes indsigtfuldhed i andre mennesker og hendes forsøg på at vække søsteren i forhold til at se sin mands voldelige adfærd i øjnene,” siger Nanna Bøttcher.
Vold og victim blaming
Netop volden, som Stellas husbond, Stanley, udsætter begge søstre for, er et af de temaer, der gør Omstigning til paradis relevant i dag, mener Nanna Bøttcher. Ved at italesætte Stanleys hustruvold og den vold, der er omkring dem, i stedet for at negligere den, taler Blanche-karakteren ind i vor tids debat om kønsroller og ligestilling, siger skuespilleren.
”Blanche ligger dog selv, ubevidst, under for mange indgroede patriarkalske strukturer, og er derfor også ufri og afhængig. Alligevel giver hun på nogle områder Stanley kamp til stregen – indtil han vælger at voldtage hende. Måden den hændelse håndteres på i stykket taler lige ind i nogle af nutidens debatter om blandt andet fornægtelse og victim blaming,” uddyber Nanna Bøttcher.
Men Tennessee Williams, som var homoseksuel, beskæftigede sig med både kønsbaseret vold, forventninger til køn, overgreb, racisme og homofobi via alle karaktererne, understreger hun. ”Det er også en af grundene til, at stykket stadig har en skræmmende relevans i dag. Fordi vi stadigvæk slås med de samme problematikker,” siger Nanna Bøttcher, inden hun skal videre til de sidste gennemspilninger af klassikeropsætningen, der dog næppe bliver den sidste.
Omstigning til Paradis spiller på Scala på Aarhus Teater 6. maj – 4, juni 2022. Læs mere her.
Denne artikel er udgivet i et mediesamarbejde med Aarhus Teater med fuld redaktionel frihed for ISCENE.
