Populært lige nu

Månedens guide: Musicals i resten af 2026

Sommeren er endnu ikke overstået, men teatersæsonen er faktisk allerede i gang. Og efterårssæsonen byder på masser af guf for musicalfans over det meste...

Operastafetten 5 – Eva-Maria Melbye: Vi skal blive ved med at stille spørgsmål

Operastafetten. Frem mod dette års Copenhagen Opera Festival i august lader vi på Louises Becks idé stafetten køre mellem branchens chefer i Aarhus, Holstebro, Esbjerg, Odense og København. De...
Annonce

BØRN! – ny scenekunstfestival i Pavillon K i Vordingborg

BØRN! er en ny scenekunstfestival for børn mellem 0-11 år med stort program med både forestillinger, oplevelser og leg. Vordingborg kommune har rekordmange professionelle scenekunstnere boende, og med Pavillon K har de fået et fælles sted, hvor de både kan arbejde, og hvor de kan præsentere deres kunst for publikum. 

Annonce

Børn som publikum er noget af det bedste, da de er særligt umiddelbare og sansende, medlevende og engagerede. Forestillingerne på den nye festival BØRN! er udvalgt efter netop det, så alle er særligt sanselige, visuelle, kropslige eller undersøgende. 

Programmet, som du kan læse mere om herunder, rummer både forestillinger til de helt små og de større børn samt naturligvis deres voksne.  

Nattemørke og solskinsdryp for de mindste

Til de helt små børn mellem 4-18 måneder er der danseforestillingen Natten af MYKA, der handler om, at natten ikke kun er et sted med mangel på søvn, men at den også kan være smuk og forunderlig. Her kommer børnene sammen med en forælder ind i den bløde scenografi, hvor den smukke forestilling sker foran og imellem babyerne, som kan bevæge sig rundt som de har lyst. En forestilling helt på de smås præmisser. 

Mørkesti og Solskinsdryp af teaterBLIK for de 1-5-årige inviterer de små publikummer helt tæt på, mens et landskab bliver til af tegninger, papir, musik, ord og farver, og tager de små med på tur i parken, ud i floden, ind i buskadset hvor krible-krable-dyrene pusler, eller ud i drømmeverdenen, hvor græsstråene bliver en skov og tasken et hus. Forestillingen er en helhedsoplevelse af tre kunstarter; teater, musik og billedkunst. 

Annonce
BØRN! scenekunstfestival vordingborg
Tag en Ting af Teater Du Milde Himmel. Foto: Jacob Stage

Livet og verden omkring os

Farvel Fugl af Wunschmachine er en lydvandringsforestilling på kirkegården, som både gennem lyd, ritualer og et møde med en pige, som skal tage afsked, omhandler det at sige farvel til nogen. Forestillingen er for børn fra 5 år, men er også en fin oplevelse for de voksne. 

Tag en Ting af Teater du Milde Himmel er en forestilling om alle de ting, der omgiver os, og om det fantastiske faktum, at naturens ressourcer og vores kreativitet sammen har skabt alt, hvad vi har i verden omkring os. En naturvidenskabelig og filosofisk forestilling, iscenesat med humor og poesi for børn mellem 5-10 år. 

Annonce

Vær med

KABOOM – om kunsten at ødelægge af Live Art Danmark, er en familieforestilling fra 6 år og op, der handler om forholdet mellem destruktion og skabelse. Sammen med publikum undersøges den forbudte glæde ved ødelæggelse gennem det at smadre ting. Der fortælles om værker fra kunsthistorien, hvor destruktion er den skabende kraft. Der knases bolsjer, smadres guitarer og en kødhakker fodres med gamle bøger, så der kan laves pølser af dem.

Udover de otte forestillinger, som man skal købe billet til, så er Havlandet åben begge dage. Det er et oplevelseslandskab af scenograf Tanja Bovin for både små og større børn, hvor man kan klæde sig ud og lege, og også lave sit egen havvæsen til at tage med hjem. Havlandet er gratis, og børnene kan være der så længe de har lyst, de skal bare huske at tage en voksen med. Forestillingen er skabt af Pavillon K i samarbejde med Vordingborg Børneteaterforening.

BØRN! Scenekunstfestivalen finder sted i weekenden 21. – 22. maj i Pavillon K i Vordingborg. Læs mere her.

Kilde: Pressemeddelelse

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

The Ring – Forever Hot. “Konventioner er til for at blive udfordret.” Copenhagen Opera Festival 2026

Copenhagen Opera Festival løber af stablen fra den 13.-23. august med et program fyldt med spændende titler og aktiviteter. Der er stor tradition for...

Fællesskab og international performance på Tårnby Park Performance Festival

Hvordan ser demokrati ud, når det flytter ud af mødesalen og ind i hverdagen? Det spørgsmål undersøger Tårnby Park Performance Festival 2026 med performancekunst,...