Populært lige nu

Årets ultimative højdepunkt i TeaterVejle

Det er tid for præsentation af sæsonprogrammer og i Vejle har teaterforeningen TeaterVejle i et par år satset stort på at sende deres trykte...

HamletScenen søger produktionsansvarlig

Ansøgningsfrist: 28. april 2024.
Annoncespot_imgspot_img

Tampere Theatre Festival: Vildskab og eksperimenterede formater på Nordens ældste teaterfestival

I sidste uge lagde den tredje største by i Finland hus til Tampere Theatre Festival – et overflødighedshorn af finsk samtidsteater og en perlerække af internationale gæstespil. ISCENE fangede den travle festivaldirektør til en snak om finsk samtidsteater og den aktuelle festival.

Tampere Theatre Festival blev grundlagt tilbage i 1968 som en lokal teaterfestival, og har siden udviklet sig til en stor international festival. Over syv dage i starten af august præsenterer festivalen et bredt udsnit af finsk samtidsteater og favner klassisk teater, eksperimenterende performance, nycirkus og musik.

Dedikeret og trofast publikum

”Når noget virker, behøver man ikke at ændre det,” siger Hanna Rosendahl, direktør for Tampere Theatre Festival, om de fem formater, der tilsammen udgør festivalprogrammet, som hun har videreført fra det oprindelige festivalformat, da hun tiltrådte som festivaldirektør i 2007.

Tampere Theatre Festival 2022
Hanna Rosendahl, direktør for Tampere Theatre Festival. Foto: Laura Valoma

De fem formater består af: et kurateret hovedprogram, et åbent fringe program (OFF Tampere), et musikprogram (TLab), en kurateret koncert (Hotel Tammer Concert) og en hel dag med gratis events over hele byen (Great Nocturnal Happening). 

Festivalen har årligt 70-90.000 tilbagevendende publikummer, som primært kommer fra Tampere. Med et indbyggertal på godt 225.000 i Tampere, er der tale om et dedikeret og trofast publikum i byen.

LÆS OGSÅ: Finsk teater 2021 – opbrud og utopier i mange formater

Hanna Rosendahl har op til festivalen været nervøs for, om antallet af festivalgæster ville nå samme niveau som de foregående år. En national corona-nedlukning af kulturlivet i Finland fra december 2021 til marts 2022, samt en komplet aflysning af sidste års festival, har vendt op og ned på festivalens programlægning og publikums teatervaner. Selvom nedlukningen har betydet, at der i år er et noget mindre program end vanligt, har mange af forestillingerne spillet for fulde huse. 

”Vi nåede godt i mål med antallet af festivalgæster, hvilket vi er meget taknemmelige for. Teatret har ikke mistet sin appel i de seneste udfordrende år – tværtimod faktisk,” konkluderer Hanna Rosendahl om årets billetsalg og publikumstal.

Tampere Theatre Festival 2022
Det kunstneriske hold; Hilkka-Liisa Iivanainen og Tanjalotta Räikkä. Foto: Jonni Pantzar

Et kurateret hovedprogram

På trods af byens relativt lille størrelse huser Tampere hele 10 etablerede teaterscener. Disse teatre er sammen med Tampere City Council og lokale skuespillerforbund co-founders af festivalen, og stiller hvert år scener og teknisk personale gratis til rådighed for festivalens mange forestillinger. Det er dog ikke dem, som fastlægger festivalens program. Siden 1995 er forestillingerne i hovedprogrammet blevet udvalgt af et uafhængigt kunstnerisk team bestående af 2-3 scenekunstnere. 

”Teatrene i Tampere er co-founders af festivalen, men de udvælger ikke forestillingerne i hovedprogrammet. For at sikre et armslængdeprincip er det udelukkende det kunstneriske team, som vælger, hvad der skal med i hovedprogrammet,” siger Hanna Rosendahl.

Tampere Theatre Festival 2022
Where did you go, Talvikki Eerola. Foto: Niko Tiainen

Hvert år et nyt tema

Det kunstneriske team vælger hvert år et tema for kurateringen. Sidst festivalen spillede i 2019 var fokus lagt på forestillinger, der udfordrer vores normer og opfattelse af verden. I år var temaet centreret om familie og det menneskelige sind. Alle 19 forestillinger i årets hovedprogram undersøgte gennem forskellige genrer og formater tematikker som familierelationer, identitet, psykisk sygdom og skam.

I den finske monolog Where did you go? af Talvikki Eerola fik publikum en førstehåndsberetning om at leve med en alvorligt syg forælder, fortalt af en voksen, der genoplevede sine barndomserindringer om den syge. I The Mother fra Turku City Theatre tegnes der et intimt portræt af en kvinde, som har lagt hele sin identitet over i moderrollen. Hvem er hun, når huset er tomt, og der ikke er brug for hendes omsorg mere? My Son Who Disappeared fra Oulu Theatre satte fokus på stofmisbrug blandt mindreårige, som er et stigende problem i de finske byer storbyer.  

”Dette år har budt på en stor variation af performances. Fra klassiske forestillinger til eksperimenterende performances, som er svære at sætte i bås. Fælles for dem alle er, at de er meget visuelt stærke forestillinger, som eksperimenterer med lys og visuelle billeder,” slutter Hanna Rosendahl om forestillingerne i årets kuraterede hovedprogram.  

Læs mere om festivalen her.

Denne artikel er udgivet i et mediesamarbejde med Finlands Kulturinstitut i Danmark med fuld redaktionel frihed for ISCENE.

Fakta

Tampere Theatre Festival løber over 7 dage hvert år i starten af august i Tampere/Finland. Festivalen blev grundlagt i 1968, som en lokal teaterfestival. Siden 1990’erne en international teaterfestival. Festivalen giver et samlet overblik over finsk samtidsteater. Festivalen består af et kurateret hovedprogram med ml. 19-21 teaterforestillinger og et åbent fringe program ’OFF Tampere’ for teaterprofessionelle og amatørteater. Derudover et musikprogram ‘TLab’, en årligt tilbagevendende brunchkoncert ‘Hotel Tammer Brunch Concert’ og ‘The Great Nocturnal Happening store’ – en karneval-lignende event, der præsenterer en bred vifte af forestillinger, udstillinger og andre kulturtilbud fra forskellige scenekunstnere, grupper, teatre og organisationer over hele byen i Tampere.

Mellem 7.000-10.000 solgte billetter til hovedprogrammet pr. år (festivalens egne produktioner, hovedprogram og TLab). Mellem 70.000-90.000 publikummer i alt pr. år (samlet på alle festivalens events og programmer).

Hovedstøtter: Tampere City Council, Finlands Udenrigsministerium, Finlands Uddannelses- og Kulturministerium. Kunstnerisk team i 2022: Hilkka-Liisa Iivanainen, sceneinstruktør, forfatter og kurator. Tanjalotta Räikkä, skuespiller, forfatter og instruktør.

Seneste

Lad sæson 25/26 blive en sæson med fokus på fairness for scenekunstnere

Produktionsselskabet prfrm opfordrer alle institutionsledere til at arbejde for,...

SWOP festival: Danseglæde og fællesskaber, som knytter bånd 

Hvilken rolle spiller dansen i vores liv, og hvordan...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Lad sæson 25/26 blive en sæson med fokus på fairness for scenekunstnere

Produktionsselskabet prfrm opfordrer alle institutionsledere til at arbejde for,...

SWOP festival: Danseglæde og fællesskaber, som knytter bånd 

Hvilken rolle spiller dansen i vores liv, og hvordan...

Scenekunstens Årsmøde 2024 sætter fokus på fremtidens scenekunst

Mandag den 3. juni afholdes Scenekunstens Årsmøde som en...
Annonce
Katrine Damkjær
Katrine Damkjær
er uddannet Cand.it fra IT-Universitetet 2010, og har arbejdet med digital kommunikation og sociale medier bl.a. på LOUISIANA Museum of Modern Art og som kommunikationsansvarlig på teaterfestivalen CPH STAGE.
Annonce

Lad sæson 25/26 blive en sæson med fokus på fairness for scenekunstnere

Produktionsselskabet prfrm opfordrer alle institutionsledere til at arbejde for, at sæson 25/26 bliver en sæson med fairness i højsædet med denne venlige påmindelse om...

SWOP festival: Danseglæde og fællesskaber, som knytter bånd 

Hvilken rolle spiller dansen i vores liv, og hvordan skabes nye kollektive visioner og strømninger? Det er nogle af de tematikker, som tages op...