★★★★☆☆ Ludvigs Maskerade er befriende fri for morale

Hedensted Kommunes eneste professionelle teatergruppe Teater Jævn bringer Holberg til landdistrikterne i den befriende moralefri børneforestilling Ludvigs Maskerade, hvor det centrale dramaturgiske greb er enkelt og sjovt – men lidt for sporadisk. 

Ludvig Holberg er på sit kammer. Her arbejder han på at skrive sin næste komedie, som skal være på dansk og være underholdende. Vi kommer med på en rejse ind i Ludvigs fantasi, imens han digter sin velkendte komedie Maskerade fra 1724. 

Holberg forenklet, men ikke fordummet

Historien, som Ludvig digter, følger i store træk originalens plot. I bearbejdningen af teksten er der fokus på det centrale kærlighedsplot, hvilket er et klogt valg i forhold til målgruppen på de 5 til 8-årige. De unge Leonora og Leander forelsker sig under en maskerade, men er lovet væk i ægteskaber arrangeret af deres fædre. Efter mange skærmydsler og et flugtforsøg løses den forvekslingskomiske knude, da det viser sig, at den, som de er forelskede i, og den, som de er lovet bort til, er én og samme person. 

Der optræder dog stadig detaljer, som er overflødige, fordi originalens temaer om klasseforhold og løssluppenhed træder i baggrunden. En endnu skarpere bearbejdning kunne derfor gøre helhedsindtrykket en anelse mindre teksttungt for målgruppens mindste.

Til gengæld er man lykkedes med at modernisere teksten på en måde, der bevarer nogle af originalens replikker og mere gammeldags ord. Det er en forenklet, men ikke en fordummet udgave af Holberg, som publikum præsenteres for. Derfor fungerer forestillingen også for både børn og voksne. 

Dobbelt dramaturgi

Især i det dobbelte dramaturgiske greb med at skifte mellem plottet og Holbergs løbende digtning af historien fungerer godt til et blandet publikum. Fortællerlaget er ikke kun pædagogisk og tematisk skarpt, men også et morsomt indblik i Holbergs overvejelser om, hvorvidt han godt kan tillade sig at kalde tjeneren for Henrik endnu en gang, og hvordan han nu undgår, at folk skal kede sig, hvis der ikke er intrige nok.

Vægtningen mellem de to dramaturgiske lag bliver dog lidt ujævn i løbet af forestillingen, og en mere konsekvent brug af fortællerlaget kunne have gjort forestillingen endnu skarpere – og endnu mere underholdende. 

Scenografien som medspiller

Skuespiller Morten Klode skifter ubesværet mellem fortællingens mange roller. Den tematiske vægt på maskeradens og fortællekunstens legende fantasifuldhed understreges effektivt af brugen af scenografi, hvor en stor tung skænk bliver til Jeronimus, en fløjlsblød og hyggelig stol bliver til Leonard og en elegant, guldkantet kande på en servante bliver Leonora. 

Ved at repræsentere karaktererne visuelt hjælpes publikum til at holde styr på persongalleriet, men der opstår også en del fysisk humor i interaktionen med møblerne. Det fysiske kunne derfor godt have været udnyttet endnu mere som variation i formidlingen af teksten til de helt små. Men Teater Jævn formår at gøre fortællingen levende med en ganske simpel turnéscenografi uden spektakulære sætstykker eller special effekts.

Befriende fri for morale

Med Ludvigs Maskerade lever Teater Jævn op til deres navn. Forestillingen er på mange måder jævn, men her i den positive forstand, som man forbinder med en veltilberedt sovs eller en person uden for mange snobberier. Den vil ganske enkelt bringe mennesker sammen i landdistrikternes lokalsamfund og underholde dem med en Holberg-historie. 

Forestillingen adskiller sig dermed fra meget børneteater ved ikke at have en klar morale eller tydelig tematik. Formålet er ganske enkelt at formidle Holberg i børnehøjde. Og selvom man kan fristes til at spørge, hvad målgruppen skal med lige netop denne komedie lige netop nu, er det faktisk meget befriende at forestillingen bare tager os med ind i Ludvigs legende lejlighed uden de store (over)didaktiske armbevægelser.