I Teatret Møllens opsætning af Charles Dickens’ Et Juleeventyr er der to personer på scenen – den vrantne hovedperson Scrooge og en fortæller, der taler både om, med og til ham. Det er et greb, der åbner nye sprækker i verdens måske mest kendte julehader, siger stykkets instruktør Rasmus Ask.
Åbningsscenen er præcis, som vi kender den. Den julehadende gnier Ebenezer Scrooge sidder på sit kontor en mørk og kold juleaften. På det tunge skrivebord ligger hans høje hat og en regnskabsbog i kæmpestørrelse. Men helt tidligt i Teatret Møllens opsætning af Charles Dickens’ juleklassiker går det op for publikum, at noget alligevel ikke er helt som det plejer at være.
Ind på scenen træder en kvinde klædt i hvidt. Hun er forestillingens fortæller, der både fører publikum gennem historien og ved hjælp af lys, lyd og kostumeskift forvandler sig til de mennesker og væsner, Scrooge møder på sin rejse gennem julenatten.
Helt tæt på
Instruktør Rasmus Ask og dramatiker Brian Wind-Hansen har på Teatret Møllen skåret Et Juleeventyr helt ind til benet for at kunne komme tæt på fortællingens hovedperson. Her er ingen drejescener eller muppets, som teatret selv skriver på deres hjemmeside. Her er kun to skuespillere på scenen – Ole Sørensen som Scrooge og Iza Mortag Freund som fortælleren – og der er kun den samme scene, der dog skifter form og funktion ved hjælp af enkle, men effektive virkemidler.
”Det kan være en bog, der bliver åbnet, og så stråler lyset op fra den, eller en skuffe, der bliver trukket ud, og gemmer på små figurer, der forestiller Scrooges underbetalte medarbejder Bob Cratchit og hans familie. Vi har hele tiden tænkt på, hvordan man kan lave små sceniske greb, der har stor effekt,” siger Rasmus Ask. ”Målet har været at lave Et Juleeventyr, som vi kender det, men i en Møllensk form. Mere taktil og helt tæt på.”
Et Juleeventyr for to
Et af de mest markante greb har været at skære antallet af medvirkende ned til to, hvoraf den ene – fortælleren – er opfundet til netop denne iscenesættelse.
”Fortælleren har ikke noget navn. Vi kalder hende bare for Kvinden. Hun fortæller historien om, med og til Scrooge. Så publikum kan høre hende, men det kan Scrooge også. Han kan ikke standse eller ændre historien, men han kan være uenig med hende og modsige hende,” forklarer Rasmus Ask.
”Det åbner for nogle andre vinkler på stykket. Man får et mere nært forhold til Scrooge, fordi man har en person på scenen, der fortæller om hans indre liv. Scrooge skubber jo folk fra sig og råber sig ud af sine problemer. Men han kan ikke slippe væk fra fortælleren. Han kan argumentere alt, hvad han vil, men fortælleren kender ham og kender hans tanker.”
Publikums repræsentant
Og netop fordi fortælleren har gennemskuet Scrooge og kender hans motiver, bliver hun en form for repræsentant for publikum.
”Publikum får en stemme på scenen, fordi hun spejler de tanker og følelser, vi sidder med nede i salen. For vi ved jo godt, hvorfor han opfører sig, som han gør. Vi ved, at Scrooge er blevet afhængig af sin ensomhed. Mere end penge, så handler det om, at han er blevet afhængig af sin ensomhed og den smerte, der er i den. Julen minder ham om den glæde og lykke, han har valgt fra. Så med fortælleren på scenen bliver han tvunget til at åbne sig. Det gør ham sårbar på en anden måde, end vi er vant til, og det gør hans indre kamp tydeligere. Fortælleren åbner hele tiden sprækker i ham, som han skal kæmpe for at lukke. Så jeg synes, det gør hans menneskelige rejse mere dynamisk og spændende af følge.”
Samtidig lægger Iza Mortag Freunds Fortæller også krop og stemme til de forskellige karakterer i stykket. Scrooges afdøde kompagnon Marley vender tilbage fra de døde og Den Kommende Juls Ånd træder frem som en uhyggelig skikkelse, der bringer mindelser om den dæmoniske lille pige fra den japanske gyserfilm Ringu.
”I næsten alle tilfældene er det Fortælleren, der påfører sig en dragt, rekvisit eller effekt, og så forandrer vi stemningen i rummet med lyd og lys.”
Ny karakter betyder nye replikker
Introduktionen af den nye fortæller har krævet en gentænkning og gendigtning af juleklassikeren, og i dramatiker Brian Wind-Hansens tekst mødes Dickens’ originale ord med et mere nutidigt sprog. Det siger Rasmus Ask:
”Den nyskrevne dialog mellem Scrooge og Fortælleren er holdt i en mere moderne tone, og det blander vi med Dickens’ egne ord. Det er en afvejning mellem at have stemningen fra Et Juleeventyr intakt, men samtidig at sørge for, at alle kan være med.”
For at holde forestillingen på en børnevenlig spilletid på 60 minutter, er fortællingen også blevet strømlinet en smule.
”Vi har skåret nogle af de små sidehistorier fra og kondenseret nogle af Dickens’ meget lange beskrivelser af, hvordan der lugter og ser ud. På den måde kommer vi også tættere på Scrooge og på hans forvandling gennem historien. Jeg glæder mig meget til at lave det her store eventyr i en meget nær udgave. Et Juleventyr er jo allerede lavet på tusindvis af forskellige måder, men jeg synes, at vores fortæller bidrager med et nyt element. For mig taler opsætningen ind i den der klassiske julehygge, hvor man sidder rundt om kakkelovnen som en familie, og så fortæller bedstefar historier. Men i vores udgave, er det som en bedstefar, der kan trylle og som har lidt ekstra hjælp i form af teatermagi.”
Et Juleeventyr spiller på Teatret Møllen 3. – 16. november og tager derefter på turné til 19. december 2022.
Denne artikel er udgivet i et mediesamarbejde med Teatret Møllen med fuld redaktionel frihed for ISCENE.
