De sidste uger har været præget af heftig debat om konsekvenser for kunst- og kulturlivet, hvis Aarhus Kommune gennemfører deres spareforslag. Teatrene er banket til dørs med trusler om konkret nedlukning, udflytning og barske nedskæringer. Det er en katastrofe, som udover at ramme kunsten kan få vide samfundskonsekvenser for de mange børn og unge, som rammes.
Børn og unge mistrives og det i stadigt stigende grad. Et studie fra Aalborg Universitet viser, at 44% unge mistrives mentalt, og udviklingen gælder også de yngre børn. Studiet fra Aalborg peger på en ny form for udsathed, som rammer unge fra alle samfundslag. Årsagen skyldes blandt andet et øget tempo i uddannelsessystemet, fokus på præstationer og en tendens til, at unge vender problemerne indad. Børns vilkår, har udarbejdet en lignende undersøgelse, hvor de har spurgt 100 børn om den generelle grund til mistrivsel. Børnene fortæller, at de må kæmpe for at passe ind i fællesskabet. Det er let at træde ved siden af, og der er mange krav og forventninger i forhold til personlighed, udseende, skolepræstationer og fritidsinteresser.
Det er barske fakta, og ikke mindst livsfarligt at have det så skidt i så ung en alder. Den nationale sundhedsprofil, der kortlægger danskernes sundhed, bekræfter udviklingen, forklarer alvoren og giver anbefalinger til handleplaner. De skriver bl.a.: ”Den mentale sundhed grundlægges tidligt i livet, og derfor er det relevant at sætte ind med indsatser særligt målrettet børn og unge”. Og som mulige indsatser til at fremme den mentale sundhed foreslår de at: ”Styrke mentalt sundhedsfremmende indsatser i grundskolen og på ungdomsuddannelser.”
Kunsten og kulturlivet kan jo netop være med til at udvikle og styrke fællesskaber og individet. Der reddes måske et par millioner kroner, når de mentalt sundhedsfremmende indsatser i første runde spares væk i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, men det kræver ikke megen fantasi at forestille sig den samfundsmæssige og økonomiske udgift, det vil generere, når næsten halvdelen af en hel generations børn og unge vokser op med mental mistrivsel.
Det virker, som det rene vanvid – ikke mindst når netop kunsten og kulturen så åbenlyst kan afhjælpe problemerne. På Sølystskolen i Egaa er Gitte Højberg Knudsen dansklærer i en specialklasse med børn, der har helt særlige behov. Disse børn har haft stort udbytte af Filurens teaterpædagogiske tilbud. Netop et af de tilbud, som Aarhus kommune foreslår at spare væk. Hun fortæller til ISCENE:
“De øvelser, de (Filuren red.) tilbyder, er øvelser, der styrker børnenes jeg-følelse. De styrker deres evne til at mærke sig selv i fællesskabet. Det har alle børn faktisk brug for i en ofte hektisk hverdag.”
Det står faktisk også i Folkeskoleloven, at skolen skal skabe rammer, hvor eleverne kan udvikle sig selv. § 1, stk 2 lyder: “Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle”.
Anders Munthe er skoleleder på Engdalskolen og for ham at se, så gør Aarhus Teaters læringsprojekt Ej blot til lyst lige præcis det, der understøtter denne proces. Han siger til ISCENE:
“Vi er en skole, der gør meget ud fællesskabet. Vi skal ikke bare være en uddannelsesinstitution, men også en dannelsesinstitution. Ej blot til lyst hjælper os med at løfte noget af det allervigtigste. Hele formålet med, at vi holder skole. Også når vi ser på, hvad denne oplevelse gør for det sociale fællesskaber. Det barn, der måske normalt har svært ved at gå i skole, kan blomstre helt vildt.”
Med Aarhus Kommunes sparekatalog ryger Ej blot til lyst sammen med Filurens teaterpædagogiske tiltag og Opgang2 Turnéteaters tilbud om teaterforestillinger for elever i 7.-10. klasse. Et tilbud, der omhandler debatteateroplevelser, som behandler samfundsrelevante temaer, der kan medvirke til at skabe refleksion og dialog om medborgerskab, dilemmaer og udfordringer i et moderne ungdomsliv.
Sammenholdt med de triste fakta om børn og unges mentale mistrivsel og mulige udviklingspotentialer, der ligger lige for med de mange kunstneriske tilbud, som kommunens institutioner tilbyder, synes kommunens sparekatalog som en kortsigtet falliterklæring på den lange samfundsbane.
