Aveny-T præsenterer passende premieren på Stamina af Ung Gnu på deres nye scene for unge, Væksthuset. Iført pels tager danserne imod ved indgangen til scenen, som om vi er på besøg i deres hjem. Nilfisken står fremme, for hverdagen har en hovedrolle ligesom den absurd krævende opgave at møde op til sit eget (par)liv. Det er rørende, humoristisk og legende velgjort fra inderst til yderst.
Pelsene smides, støvsugeren sættes i gang og de to bærer hver en stor, hvid tæpperulle ind, som de ruller ud iført brunt træningstøj. Parret står ved siden af hinanden og ser medvidende op på os. Han vil ikke holde i hånd, og i den anden har han en lyserød ballon. Måske er vi tilbage til noget barnligt naivt, måske starten på et kæresteforhold. Hun er nærgående, og han mister sin ballon, der svæver op mod loftet. Allerede her har danserne bygget karakterer og relationer, som kan mærkes.
Scenen er intim og afgrænses af bølgende, støvgrønne forhæng, mens otte lodrette lysbarer fordelt rundt om scenen udgør scenografien sammen med sparsomme, men effektfulde rekvisitter. Kasper Buus medvirkede også i Ung Gnus første forestilling Limbo fra 2020, mens Astrid Pauline Schmidt er ny i denne sammenhæng. Danserne og lyddesigner Markus Artved er alle tre fra årgang 2020 på Statens Scenekunstskole.
Energisk tiltrækning
Danserne har selv koreograferet sammen med kunstnerisk leder Jannik Elkær, og ejerskabet er smittende og uden filter. Parrets legende tilgang til kroppen udforsker indledningsvist forskellige måder, deres kropsdele kan banke mod hinanden i energiske, rytmiske gentagelser. Ben mod ben, arm mod arm, fod mod hase. Intensiteten, blikkene og ihærdigheden i de kropslige udforskninger spreder grin og udbrud i salen.
Er det barnlige og kejtede forprøver til den seksuelle akt, eller en symbolsk fortælling om forholdets intense start? Det er i alle tilfælde absurd, opfindsomt og humoristisk og udstiller menneskets natur og behov for interaktioner trods opslidende magtpositioneringer. Kasper Buus er underspillet komisk som den mere usikre medløber, der efterhånden tør tage kejtede initiativer.
Farveskift i lysbarerne er pejlemærker, der signalerer et skift i indre følelser og ydre hændelser. I et lyserødt skær, hvor parret næsten er vokset sammen, trækker han sig pludselig og ruller sig ind i tæppet, mens hun kaster sig hvileløst og forpint rundt. Astrid Pauline Schmidt er ikke bare fysisk stærk, men kan kunsten at kommunikere med sin blotte tilstedeværelse gennem et fast greb i publikum og en øjenkontakt, der synes at sige: ”Er det her virkeligt?”
Udmattende konflikter
I blåt lys rejser hun ham op til siddende inde i tæppet, men han reagerer ikke, hvorefter hun forsvinder ind i sit eget gulvtæppe. Han ruller selv ud og tager sko på. Nu skal der handles. De tager pelsene på og skæver til ballonen i loftet. De tager en stige frem, der kan foldes i fire sektioner og låses i alle vinkler. Men en del af de fysiske udfoldelser på stigen kræver omhyggelig låsning i positionerne, der bremser flowet og bærer præg af et kompliceret og halvfarligt cirkusnummer.
Hun bliver efterladt på stigen og holder en pels i hver sin strakte arm, mens han ormer rundt på gulvet med bukserne nede om anklerne. Han kommer på benene og spiller smart, halvvejs gemt bag støvsugeren, mens håret blæser let i udstødningen som i en dårlig MTV-video. Han er ude og realisere sig selv med hævet støvsugerrør, mens alt bogstavelig talt hænger på hende. Hun smiler tappert til os.
Med slangen på toppen af Nilfisken blæser han en lyserød ballon op, som hun griber efter, men det er varm luft, og det slipper hurtigt ud. Til jazzet orgellyd sysler han overskudsagtigt, mens hun er lammet af udmattelse. Musikken går i opløsning, hakker og stopper. Han støvsuger videre, glad og småsnakkende med 1. række, men konfronterer hende til sidst til en westernagtig melodi. Hun svarer med lussinger.
Kampen for livet
Med aggressive undertoner i brændende orange lys har hun fået nye kræfter. Hun udtrykker sig med nuancerede håndbevægelser, mens han puster balloner op uden at lytte. Da de endelig går i byen, så hun kan svinge med arme og bækken til club- og technobeats, må det naturligvis ske til en TikTok lignende dans. Forestillingen sigter mod den unge målgruppe og kulminerer i en kampsportsscene med brydning, kast og saksespring til lyden af computerspil og ordene ”game over”.
Det unge blod flyder ubesværet ind i Don Gnus tradition, endda helt i den vanlige poetiske, kærlige og uhøjtidelige ånd. Stamina er en styrkeprøve, hvor danserne med nærvær, timing og klare intentioner vokser i kunstnerisk personlighed og modenhed, mens Don Gnu får et nutidigt, friskt blik på samtiden.
Interaktionerne er ladet med fortællinger og symboler, så på trods af en yderst enkel iscenesættelse danner publikum selv flere billeder, følelser og stemninger. Markus Artveds lyddesign bidrager med mange humoristiske indspark til mulige undertekster. De to erfarne kunstneriske leder-Gnuer og deres hold giver på fornemste vis stafetten videre med kærlig og kyndig hånd, mens det nye væksthus byder velkommen til mange flere spirende talenter.
Instruktion og koreografi: Jannik Elkær. Koreografi: Astrid Pauline Schmidt og Kasper Buus. Kunstnerisk sparring: Kristoffer Louis Andrup Pedersen. Assistentkoreograf og prøveleder: Jeppe Kaas Vad. Lyddesign: Markus Artved. Producenter: Kathrine Kihm og Malene Cathrine Pedersen
Medvirkende: Astrid Pauline Schmidt og Kasper Buus.
Co-produceret af Aveny-T og Bora Bora – dans og visuelt teater.
Spiller på Aveny T fra den 25. januar til den 3. februar 2023.
