Christian Lollikes sidste forestilling som kunstnerisk direktør på Sort/Hvid er operainstallationen Orfeo. Publikum skal møde op i sort tøj og bevæge sig rundt i et kæmpe, labyrintisk dødsrige, hvor der spørges, hvad de døde kan lære os om vores egen tid.
Orfeo er den største forestilling, der er skabt på Sort/Hvid. Hele teatret er omlagt til et dystopisk, scenografisk dødsrige besjælet af spøgelser. I operainstallationen, der er et samarbejde mellem Sort/Hvid og symfoniorkestret Copenhagen Phil, skal publikum bevæge sig rundt mellem operasangere, performancekunstnere og klassiske musikere, der bl.a. synger om at befinde sig i en tilstand, hvor tiden er sat ud af spil, og tilstande er stagnerede.
“Orfeo er jo myten om manden, geniet, der kan overskue verden og endda forhandle med guderne. Han får lov til at hente sin elskede ud af dødsriget, men trodser deres eneste påbud. Den historie er jo sært bekendt. Samtidig er det svært ikke at se vores samtid som en form for dødsrige. Vi er vel mere end nogensinde hjemsøgt af dødsforestillinger eller måske endda dødsfølelser. Dvs. en fornemmelse af, at vi ikke har noget sprog, nogen æstetik for den verden, vi lever i lige nu,” fortæller instruktør Christian Lollike om sine tanker for forestillingen.
Egensindig æstetik
Det er den prisvindende scenografduo Ida Grarup og David Gehrt, som står bag scenografi og kostumer til Orfeo. Publikum kan sidde på og røre ved rummets sanselige materiale for selv på egne kroppe at kunne mærke universet i en installation, hvor alle kunstneriske elementer synes ligestillet. Men hvorfor dette format?
“Jeg holder jo af at gøre det så svært som muligt for mig selv, og derfor har jeg valgt at have scenografer, operasangere, orkester og performere sammen for at se, om vi kan findes en fælles æstetik, hvor de forskellige kunstarter bringer noget til bordet, der sammen sætter en stemning og skaber en egensindig æstetik,” lyder det fra Christian Lollike.
Slutter i dødsriget
Musikken er som rummet en stor del af universet.
“Det er jo i den grad et åbent rum, hvor hver gæst går ud med sin historie, sin fortolkning, sin oplevelse. Sådan er det jo altid. Men i særdeleshed i denne form,” siger Lollike om fortolkningsrummet, og tilføjer om sit valg af stilart:
“Jeg har et had-/kærlighedsforhold til opera. Jeg synes på den ene side, at det er noget af vildeste og mest rørende. Det kan ramme følelser og åbne ind til noget, jeg knap var klar over selv. Samtidig har opera en ophøjet kunstighed, jeg prøver at komme omkring. Derfor er jeg optaget af, hvordan man kan bearbejde opera, især de gamle, så de lyder samtidige. Eller vækker lige præcis det, de kan vække”.
Men hvorfor Orfeo nu?
“Jeg er nødt til at slutte i dødsriget. Kun ved at opholde sig der kan man få blik for det, som må komme efter,” lyder det som afrunding fra Lollike.
Orfeo spiller på Sort/Hvid 19. april – 4. maj 2023. Læs mere her.
