★★★★★☆ Omve’n hjemve – intelligent og hamrende underholdende teaterkoncert

Æ Teater og Teatret Møllen rammer skiven rent med teaterkoncerten Omve’n hjemve, der som en glitrende maggiterning af musikalsk, komisk og visuel generøsitet indfanger livsomvæltningens limbo på klingende sønderjysk.

“Omve’n hjemve, hvor taje Æ hen
Når Æ it ka’ ke’n det staj Æ engang kål hjem?
Omve’n hjemve, det æ hva Æ hæ
For Æ mangle den do var
Den do var og it dæ”

Tre forsigtige damer i lysegult og med blomsterkrans i hår entrer scenen. Lidt akavede. Måske lidt misfornøjede. Måske generte. Vi ved det ikke – og vi ved da slet ikke, at de den næste time skal rive os rundt i en intens billed- og sangstorm af følelser knyttet til hjemstavnen og den tid i livet, hvor man skal beslutte, om man skal rejse eller blive.

Funklende ballader og emmende tristesse

Omve’n hjemve, sønderjysk for omvendt hjemve, er en fortættet lille teaterkoncert baseret på Rikke Thomsens EP af samme navn. Seks sange med hver sin historie med titelsangen som gennemgående tematisk tråd.

Kærligheden til det stabile lyser ud af den først tøvende, så determinerede hyldest til En Goij Mand som Dæ. Ham, som bare er der, det, som man kan regne med. De løfter den i et bragende crescendo og så lander de en stund blidt i solskin og fuglefløjt, før hjertesmerten tager over i en funklende ballade, for ”hjertet er lavet til mer’ end bare at slå”. Det kan det måske ikke altid få lov til i en lille by, hvor hver passer sit. Tristessen emmer i Det er søjn, Marie Schöne, hvor et stille, repeterende liv melankolsk foldes ud.

Den do var og it dæ

Kufferter bakses og lyde lokkes ud af papkasser, før de tøffer over scenen på rejsen mod det ukendte i den store by. Birkestammer forvandles til højhuse i lilla nattelys i Andrea Lindenegs bedårende, detaljefine scenografi. På med varme frakker og hovedet gemt i en bowle med sort sol, som det hedder i Sønderjylland, når kæmpe stæreflokke er på træk. For “Åltins (er) koldt i København,” som de synger med sitrende ensomhed, før bøtten vendes med en første stille udgave af Mojn når vi komme (Mojn når vi gæ), der siden vender tilbage i lattermild overstadighed.

Men først titelsangen med de rammende linjer ”For Æ mangle den do var / Den do var og it dæ”. Så præcist skrevet, så dårende smukt udført. Alle – også os, der ikke kommer fra en lille by – har hængt i dette limbo, hvor vi ikke hører til hverken her eller der. Klumpen i halsen presser på.

Sønderjysk følelsesinferno

Men så trist er alting jo ikke, og et sønderjysk kaffebord går man ikke fejl af. Thea Kastberg, Linnea Fabricius og Anne Blomsgård kan synge røven ud af bukserne på os, men de kan også levere komik på højt niveau. Kagerne knopskyder, mens gestik, mimik og Mojn når vi komme på mere og mere overgearet repeat får os til at vride os i krampelatter i salen.

De topper med lokal øl på dåse, technorytmer og grim dans, før titelsangen atter indrammer følelsen af at svæve mellem det kendte og det ukendte, for hvor tager man hen, når man ikke kender det sted, man plejede at kalde hjem?

Omve’n hjemve er sønderjysk og smaskfuld af det følelsesinferno, livsomvæltninger generelt er fulde af. Det er hamrende intelligent og underholdende ungdomsteater, men rammer alle, der nogensinde har følt sig lidt tabt i verden – og hvem har ikke det? Det kan godt være, jeg ikke forstod alle ord, men jeg blev ramt lige i hjertet af følelsen.

Omve’n hjemve spiller kort tid i Haderslev, men går derefter på turné. Fang den. Den er en perfekt sort sol, hvor alle elementer spiller sammen i en stram, men visuelt og musikalsk generøs ode til livet.

Lyt til Rikke Thomsens Omve’n hjemve her.