Snart udvælges det første hold kunstnere, der skal deltage i residency-programmet Moving Identities, hvor mindre europæiske kompagnier kan udvikle ideer på et lokalt og to internationale ophold hos de tilknyttede institutioner i Estland, Spanien, Tyskland, Belgien, Norge og i Danmark hos Udviklingsplatformen for Scenekunst. ISCENE har talt med to potentielle ansøgere og to af de danske ekspertpartnere om forventningerne til programmet.
Moving Identities, der støttes af EU-programmet Creative Europe, har fokus på europæiske identiteter i dag, og programmet arbejder flerstrenget med inklusion og bæredygtighed som pejlemærker for at skabe et netværk af nye forbindelser og muligheder mellem europæiske kunstnere og spillesteder. Mellem de tre residencies tilbydes deltagerne mentorskaber fra programmets ekspertpartnere om emner som diversitet, LGBTQIA+-repræsentation, bæredygtighed og udvikling af deres internationale karriereudvikling.
Vi kan ikke bestemme, at de skal tage toget
Bæredygtigt Kulturliv NU er ekspertpartner og taler ind i den del af projektet, der vil udforske og udbrede bæredygtige måder at rejse og arbejde på i den kunstneriske sektor.
”Vi kan ikke bestemme, at kunstnerne skal vælge toget, når de skal bevæge sig mellem de forskellige residency-venues, for den rejseform koster tid, men vi udvikler helt konkret et interaktivt europakort over, hvordan de kan rejse mellem de forskellige venues, og så kan de sammenligne Co2-aftryk ved de forskellige former, så de vælger på et oplyst grundlag,” forklarer Bæredygtig Kulturliv NUs leder, Jacob Teglgaard.
Projekter under EU måles allerede nu, men kun på pris. Jacob Teglgaard ser derfor også en god mulighed for at få bæredygtighed med ind som måleparameter på basis af de tre års klimaaftryk, som organisationen kan dokumentere under Moving Identities. ”Der er vilje til den vej i EU, og her får vi et meget konkret lobbyværktøj, der kan skubbe på en mere holistisk måleform, der rækker ud over det kosteffektive,” siger han.
Bæredygtigt Kulturliv NU har ikke direkte indflydelse på projektets kunstneriske dimension – og dog, for det interessante er ifølge Jacob Teglgaard ikke kun klimaaftrykket, men også hvordan et langsommere rejsetempo påvirker kreativiteten. Om kunstnerne fx reflekterer anderledes i et tog eller stresser mindre. Det vil de undersøge gennem spørgeskemaer, ligesom de som ekspertpartner kan udarbejde bæredygtighedsplaner til venue-partnerne.
Forandring sker i møderne
”Vi er med, fordi vi er et queer kompagni med stor erfaring med LGBTQIA+-repræsentation, fx gennem det inkluderende outreach community Home Queer Home, så vi kan bringe vores viden om at bringe folk sammen og skabe rum for kunst og social empowerment i spil,” fortæller en anden ekspertpartner, Andreas Constantinou, der er kunstnerisk leder af det danske kompagni Himherandit.
Han tror på, at tiden er moden til et europæisk projekt om inklusion, hvor forandring vil ske i møderne, der vil opstå, når kunstnere og venues interagerer på kryds og tværs af Europa. Han ser også sin opgave som øjnene udefra, der, ud over at bringe viden ind i Moving Identities, kan være med til at sikre, at projektet kommer ud til så mange som muligt.
”Hvis det fx kun er professionelle, der kan være med, har du allerede udelukket dem, der ikke kan få uddannelse, hvor de er,” pointerer han. Han ser især gode muligheder for at bygge alliancer og styrke projektets dagsordener netop gennem de længerevarende relationer, der er indbygget i programmets format.
En nødvendig udforskning af europæisk identitet
Louise Mochia fra SITKA LOUISA er dansk-ghanesisk koreograf med base i København, der arbejder kropspositivt med den menneskelige oplevelse af at være i live og med vores forhold til jorden. Moving Identities tilbyder ifølge hende ”muligheden for at dykke ned i et aktuelt og relevant tema omkring minoriteter og synlighed, og måske mere diversitet i repræsentationen af kunstneridentiteter, og det er i sig selv med til at rykke ved/opløse rammerne”.
Hun ser således Moving Identities som en nødvendig udforskning af europæisk identitet og kunne godt selv overveje at søge programmet, især hvis det var muligt at supplere kunstnerhonoraret med anden økonomisk støtte. Hun er dog som flere andre, vi har været i kontakt med, begrænset af et behov for at rejse mindre på grund af sit familieliv med mindre børn.
Den collage, der er Europas identitet
Danielle Barkay og Noa Shwartz kommer begge fra den israelske teaterverden, men mødte hinanden i Berlin. De har nu søgt Moving Identities sammen.
”Det er svært at navigere i den kunstneriske verden i Europa uden forbindelser, med begrænsede sproglige kompetencer og uden helt at forstå systemerne her. Moving Identities er derfor en unik mulighed for os for at realisere vores kunstneriske vision med fokus på emner, som er meget relevante for os, og samtidig gå med et mentorprogram, hvor vi kan netværke, blive inspireret af andre kunstnere og mere bekendte med systemerne,” fortæller de.
De to kommer ikke selv fra Europa, så de opfatter sig selv som øjne udefra, der observerer ideen om europæisk identitet.
”Vi ser forbindelserne mellem de forskellige lande og kulturer i EU, og hvor stærkt disse udvekslinger bidrager til at forme identitet. Men forbindelserne er ikke givne, de er som en levende organisme, som skal holdes i live. Jo mere vi tillader os at udveksle ideer, kunstneriske vinkler og sprog, jo mere får vi alle ud af det. Moving Identities inviterer til netop det – at kunstnere bringer deres unikke stemme ind i den collage, der udgør Europas identitet,” pointerer de.
Den collage vil de gerne bidrage til, og selvom de ikke skulle blive udvalgt til projektet, opfatter de allerede selve ansøgningsprocessen som en sejr. De er begejstrede for deres fælles projekt og deres gode samarbejde, som de vil fortsætte under alle omstændigheder.
Frist på Open Call til Moving Identities er den 8. maj kl. 23.59, læs mere her.
Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Udviklingsplatformen for Scenekunst med fuld redaktionel frihed for ISCENE.
