Populært lige nu

Årets ultimative højdepunkt i TeaterVejle

Det er tid for præsentation af sæsonprogrammer og i Vejle har teaterforeningen TeaterVejle i et par år satset stort på at sende deres trykte...

HamletScenen søger produktionsansvarlig

Ansøgningsfrist: 28. april 2024.
Annoncespot_imgspot_img

Magten i kunsten – Pink Pavilion 2023

Blaagaard Teaters årlige festival for international dramatik, Pink Pavilion, er lige om hjørnet. ISCENE fangede direktør for teatret, Sargun Oshana, og kurator på festivalen, Jeppe Pachaï fra Teater Katapult, til en snak om danskhed, magtudøvelse og nye stemmer i scenekunsten.

Foråret er langt om længe over os, og ligeså er Blaagaard Teaters årlige friske pust fra ikke fjerne, men alligevel anderledes himmelstrøg. Over to dage byder festivalen for international dramatik, Pink Pavilion, på tekster fra Tyskland, Finland, Frankrig – og også Danmark. Tekster, der skal vriste publikums blik på verden en lille smule løs fra dets faste punkt og give nye indsigter i, hvordan det dramatiske sprog kan bruges.

I form af iscenesatte readings kan publikum opleve de fire udvalgte kunstnere tage livtag med årets tema – magt. Strukturel, institutionel, performativ, psykisk og systemisk magt er fokuspunkterne, der tages op i teksterne, som blev fundet gennem et open call, fortæller leder af Blaagaard Teater, Sargun Oshana, i telefonen fra sit cykelsæde. Selvom forbindelsen lader noget tilbage at ønske, mærker man tydeligt Oshanas begejstring for de bidrag, festivalens to kuratorer, Kaia Fransiska Frostmann Lundenes og Jeppe Pachaï, modtog.

”Vi var blæst bag over af de mange gode tekster, der kom ind. Vi fik virkelig en palet af mange forskellige stemmer. Og det er megainteressant at finde ud af, hvilket blik på magt, dramatikere fra andre lande har”, siger han til ISCENE.

Pink Pavilion 2023
Pink Pavilion 2022. Foto Blaagaard Teater.

Magt er et globalt tema

Fire forskelligartede historier om hvilken rolle, magt kan spille i det enkelte menneskes liv, bliver præsenteret for publikum, skuespillere, instruktører og dramatikere, når Pink Pavilion skydes i gang. Festivalen er tænkt som en anledning til at undersøge nye vinkler på den fælles globale verdens udfordringer ved at give kunstnere, der normalt ikke ville være at finde på danske teaterscener, plads. At temaet for festivalen blev magt, er en afspejling af de seneste års globale fokus på netop det fænomen, fortæller Jeppe Pachaï.

”Når vi arbejder med ny dramatik, er det vigtigt for os at finde noget, der siger noget om den verden, vi lever i lige nu. Efter en tid, hvor mange lande har oplevet deres statsmagter udføre en ny form for magt – fx i forbindelse med Corona-pandemien – er det et tema, der har fået global relevans. Samtidig ser vi en opposition mod magt både politisk og strukturelt – lige fra revolutionen i Iran til når 1500 mennesker fra den danske scenekunstbranche skriver under på et mistillidsvotum til Jon Stephensen”, forklarer han og nævner også Black Lives Matter og MeToo som bevægelser, der gør oprør mod magtstrukturer.

Pink Pavilion 2023
Pink Pavilion 2022. Foto Blaagaard Teater.

Queer stemmer

De fire tekster, der vises uddrag af på Pink Pavilion, blev valgt i et felt på over 200 bidrag og beskæftiger sig på hver deres måde med magt og magtudøvelse. I den franske dramatiker Catherine Benhamous tekst Nina and the leaders skildres magtstrukturer i et kapitalistisk samfund gennem en stor virksomhed, hvor mennesker i forskellige lederroller udøver magt over for hinanden på kryds og tværs.

I dramatikeren Dora Yuemin Chengs, autobiografiske tekst EPHIPHANIE kommer en kinesisk kvinde til Tyskland for at udøve sin kunst, men har svært ved at få hul igennem til det tyske teatermiljø. Hun kæmper mod et usynligt panser, imens hun oplever, at hendes hvide kollega nemt får fodfæste på kunstscenen. Også den finske dramatiker Arni Rajamäki beskæftiger sig med scenekunstbranchen og performativ magt. Med en kritik af den magt, teatret har, og som det udøver gennem sine traditioner, problematiserer hendes tekst også heteronormativ magt, fortæller Sargun Oshana.

Flere af teksterne tematiserer queerness og er kritiske over for heteronormativitet. Var det et bevidst valg at få sådanne stemmer frem på scenen?

”Det har ikke været et benspænd eller et krav, nej. Men kuratorerne er selvfølgelig farvet af deres generations blik på verden, hvor man er meget optaget af de her temaer. De har – også qua teatrets identitet – villet kigge på nogle moderne dilemmaer, som folk står med”, siger teaterlederen.

Pink Pavilion 2023
Pink Pavilion 2022. Foto Blaagaard Teater.

Nye perspektiver gennem sproget

Festivalens danske bidrag How can a jellyfish live without a brain af den dansk-libanesiske dramatiker Lin Melkane tematiserer på sin side en af den moderne, danske velfærdsstats skyggesider, nemlig sundhedssystemets magt over mennesker med psykisk sygdom og de kasser, man presses ned i for at passe ind i systemet. Karakteren Daisy fortæller i en monolog om systemets magt over det syge individ, hjernens magt over kroppen og medicinens magt over hjernen.

How can a jellyfish live without a brain har noget barskt over sig, som er virkelig stærkt, samtidig med at den er humoristisk”, siger Sargun Oshana og understreger, at mange af de danske tekster, som teatrets open call genererede, var interessante.

Men Pink Pavilions formål er nu engang at ryste dramatikerposen og give internationale stemmer plads på scenen. Festivalen udspringer således af en lyst til at udforske fremmede stemmer, som kan generere nye blikke på historier, dramatik og publikum, siger Sargun Oshana.

I vil gerne gøre dansk teater mere internationalt – hvorfor er det vigtigt?

”Da jeg startede på Blaagaard, var jeg meget optaget af, hvilke stemmer, fortællinger og kroppe, vi ikke ser på scenen. Det er godt at kigge indad og finde danske stemmer, men det er også vigtigt nogle gange at nuancere vores sprog og vores blik på os selv ved at kigge udad”.

Pink Pavilion 2023
Pink Pavilion 2022. Foto Blaagaard Teater.

Er dansk teater for dansk?

”På en måde er Blaagaard enormt dansk, fordi det afspejler den mangfoldighed, der er i Danmark. Men vi har i dansk scenekunst en kultur med at være meget forelsket i fortolkninger af klassikere og oversættelser af romaner. Vi er også meget fintfølende med, hvis en tekst fx bliver for banal eller voluminøs”, siger Oshana. Det billedsprog, som andre sprog end det danske indeholder, kan i sig selv bidrage til nye tanker og perspektiver, netop fordi det er så anderledes, mener han.

”Tekster på andre sprog kan have en helt anden billedrigdom, tempo og voluminøsitet i sig. Det giver noget til vores måde at indtage tekst på, fordi det stammer fra oplevet liv et andet sted i verden. Det, synes jeg, er vildt forfriskende. Vi får ofte det internationale udsyn gennem litteraturen. Men teatervinduet er smalt, for det er meget få, der får lov at udkomme i Danmark – især blandt internationale dramatikere”, siger Oshana, som på undertegnedes opfordring er steget af cyklen.

Nu er han også næsten fremme ved sin destination, siger han med karakteristisk imødekommenhed. Vores samtale har affødt en fælles refleksion over, hvad danskhed egentlig er for en størrelse, og hvorfor der kan være behov for at udfordre den. Den snak tager vi en anden gang, bliver vi enige om. I første omgang slås der et slag for det internationale udsyn, når Pink Pavilion ruller løberen ud på Nørrebrogade om en lille uges tid.

Læs mere om Pink Pavilion

Pink Pavilion finder sted på Blaagaard Teater 10-11. maj 2023 og på Teater Katapult 12. maj 2023.

Seneste

Årets Reumert indfører kønsneutrale priser

Fra og med i år vil der ikke længere...

KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg

Den første udgave af teaterfestivalen under navnet KLAP er...

Managing Discomfort – flot varieret festival over to måneder

Performancefestivalen med det foruroligende navn Managing Discomfort er netop...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Årets Reumert indfører kønsneutrale priser

Fra og med i år vil der ikke længere...

KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg

Den første udgave af teaterfestivalen under navnet KLAP er...

Managing Discomfort – flot varieret festival over to måneder

Performancefestivalen med det foruroligende navn Managing Discomfort er netop...

Lad sæson 25/26 blive en sæson med fokus på fairness for scenekunstnere

Produktionsselskabet prfrm opfordrer alle institutionsledere til at arbejde for,...

SWOP festival: Danseglæde og fællesskaber, som knytter bånd 

Hvilken rolle spiller dansen i vores liv, og hvordan...
Annonce
Nina Branner
Nina Branner
Uddannet i litteraturvidenskab og kulturjournalistik fra Universität der Künste i Berlin, og skriver om kultur og samfundsstof for blandt andre Dagbladet Information, Weekendavisen og Berlingske Medier.
Annonce

Årets Reumert indfører kønsneutrale priser

Fra og med i år vil der ikke længere være priskategorier, som peger på køn i Årets Reumert-show. I stedet indføres to nye kategorier,...

KLAP – teaterfestival for små og store i Esbjerg

Den første udgave af teaterfestivalen under navnet KLAP er blevet afviklet i Esbjerg i løbet af den forgangne uge med masser af oplevelser for...

Managing Discomfort – flot varieret festival over to måneder

Performancefestivalen med det foruroligende navn Managing Discomfort er netop afsluttet efter lidt over to måneder med to forestillinger om ugen. Festivalen, der er arrangeret...