Tårnby Park Studio har netop afholdt deres tredje Tårnby Park Performance Festival. Festivalen er en årlig tilbagevendende begivenhed, der strækker sig over ti dage, og præsenterer danske og internationale performances, forestillinger og workshops for børn og voksne. I år havde festivalen titlen Begyndelsen på en lang rejse, og der blev fokuseret på tematiske spørgsmål om, hvad rejsen gør ved og betyder for krop og samfund.
Programmet for årets Tårnby Park Performance Festival favner bredt og er for alle aldre. Som noget nyt i år breder festivalen sig ud over flere lokationer både indendørs og i det fri.
I danseperformancen Aisle to aisle lader koreograf Karin Bergman tre dansere interagere med hverdagslivet i forskellige dagligvarebutikker. Performancen A Tårnby State og mind inviterer forbipasserende til at male på et stort, flytbart lærred, der bliver solgt på festivalens sidste dag. Og i koreograf Boaz Barkans danseforestilling Blækspruttetanker føres publikum rundt i Tårnby Bibliotek af en danser, mens de lytter til musik, forskellige lyde og danserens stemme i høretelefoner.
Fælles maleri afrunder debatdag
Da jeg ankommer til festivalen, er dagens debat netop ved at blive afrundet. Et fagligt program rettet mod teater-, billedkunst- og scenekunstsbranchen, hvor et inviteret panel debatterer institutionsdannelse og sammenstødet mellem visioner og virkelighed. De deltagende aktører maler alle en række motiver på et på et stort lærred. Motiverne analyseres i fællesskab og i forhold til hinanden.
Foreningen Kinéo 37, der arbejder på at skabe, udvikle og formidle dans som scenekunst i Odsherred Kommune, har malet motiver fra lokalområdet med natur, jernbaner, et egnsteater og deres eget sted. Mens Kunstkollektivet På den anden side, der er en produktions- og udstillingsplatform for eksperimenterende relationer mellem lokalsamfund, økologi og kritisk samtidskunst, har malet en del natur, gården og deres ottekantede stjerne.
Der snakkes om motiver og maleriet som helhed og skabes en fin samtale om, hvordan de enkelte foreninger, grupper og kunstnere ser på deres projekt og deres sted – og hvordan de forholder sig til det omgivne samfund.
LÆS OGSÅ: ISCENEs reportage fra paneldebatten på Tårnby Park Performance Festival
Aktiverer publikum og omgivelser
Herefter folder dagen sig ud med forestillinger og performances. Tom Silbiger er arkitektstuderende og skaber en række artefakter sammen med lokalbefolkningen, som i fremtiden kan udstilles i Tårnby. Det sker i performanceværket The Loop of Cultural Reproduction, hvor vi sidder sammen med kunstneren ved et bord midt i Tårnbyparken. Alle forbipasserende er velkomne til at deltage og vi får hver en klump ler, som vi former til en betydningsfuld ting.
Tom Silbiger skaber en kat, han havde som barn, mens han fortæller om leret, der er essentielt for Amager, som fra gammel tid har lagt jord til udgravning af ler til bygninger – “tænk bare på Lergravsparken,” siger han. Og vi taler videre om, hvordan leret er en del af Amagers historie og binder bro fra fortid til nutid, mens de enkelte artefakter, som folk har skabt, forsigtigt lægges ned i en kasse til brug af udstilling i fremtiden.
Tom Silbigers performance strækker sig over tre timer, og imens er der mulighed for at udforske koreograf og danser Ottavia Catenacci og Ella Östlund danseperformance Your Heart Out. Begge kunstnere er bachelorer i Dans og Koreografi fra Den Danske Scenekunstskole. Deres værk fremføres som en solo af Ella Östlund, hvis arbejde typisk omhandler spørgsmål om performancerummets kollektive potentiale.
Your Heart Out vises på en græsbakke i Tårnbyparken midt på eftermiddagen, side om side med en flok børn, der leger på en rutsjebane. Første del af værket, der tematiserer fandom, fremføres i stilhed. Performeren imiterer fanbegejstring og frustration i en koreografisk sammenhæng. Performeren finder udklædningstøj og parykker frem fra buske i nærheden, klæder sig på og stilheden brydes af Chris Isaaks Wicked Game. Musikken samler rummet og omgivelserne tager form af værket, hvor tilfældige forbipasserende pludselig synes som del af værket. Selv børnene stopper legen og stiller sig op som tilskuere, der er med til at samle rummet.
LÆS OGSÅ: Tårnby Park Performance Festival 2023 – med kunsten som vejviser
Sydkoreansk shamanisme og en performance af lyd
Dagens program er yderst alsidigt, så til den næste perfromance sidder vi i rundkreds på puder lagt frem under træernes skygge. Vi skal reproducere et gammelt, sydkoreansk riskage-ritual i Ran Suhs We/Re Confess Our Faith. Ran Suh er koreograf og kunstnerisk forsker, bosat i København og delvist i Seoul. Værket udspringer af Ran Suhs etnografiske research fra 2011 af shamanisme i koreanske bysamfund. Mens riskagen tilberedes, fortæller Ran Suh om ritualet, og vi ser fotos fra hendes møde med de ældre indbyggere, der frygter, at ritualet vil gå tabt i den moderne tid. Vi bliver bedt om at gentage Ran Suhs ord og bringer dermed ritualet til live igen, før vi afslutter ved at spise riskagen i fællesskab.
Aftenen går på hæld og festivalens to sidste forestillinger vises i Tårnbyparkens fælleshus. Her åbner bevægelses- og lydkunstnere fra Serbien og England med Neda Kovinic værk Traveling Bodies. Neda Kovinic og hendes internationale hold fokuserer på berøringen og aftrykket fra en bevægende krop og et bevægeligt sind som forbindelse til et konkret sted. Kompagniet undersøger spørgsmål, der handler om rejse, turisme og natur, og har udviklet performancen i stilhed på øen Saltholm, hvor de har observeret dyr, planter, havet og flyene, der lander i Kastrup Lufthavn.
Performances første lyde er svære at placere, indtil vi ser kunstnerne stå udenfor og hive håndfladerne nedover en flagstang, hvor der tydeligvis er en mikrofon tilknyttet. Lyden skurrer i kroppen, stopper og overtages af performernes audiotive undersøgelse af den indendørs sal. De banker på radiatoren, kaster deres gummisko henover gulvet, så det bumler, banker på plader og flader, mens salen folder sig ud som lyd og bevægelse. Det runger pludselig af mågeskrig og bølger i højtalerne, og performerne synger om sømænd og rejsende på havet. Og vi møder rummet og verden med de lyde og bevægelser, som de rejsende bringer med sig.
Tårnby Park Performance Festival viste stor alsidighed
Aftens sidste værk er danser og koreograf Birgitte Skands In Duo With Earth Volume 5. Værket er en videreførelse af de tidligere værker fra volume et til fire. Værket præsenteres som en bevægelsesrefleksion i programmet, hvor der videre forklares, at ”performancen relaterer sig til foredragsserien, PhiloPhysical, der repræsenterer en række af performances, der dykker ned i historiske aspekter og filosofiske perspektiver og sættes i tematisk relation til, hvor vi står i verden her og nu.”
Værket koncentrerer sig derfor om en række personlige oplevelser og tanker fra Skands tilværelse krydret med citater fra store filosoffer. Her er børnetegninger fra Birgitte Skands barndom, kærlighedsbreve fra en afdød elsker, Kierkegaard- og Kant-citater krydret med dans og ironiske kommentarer om samtiden i en legende og lettere humoristisk sammenblanding.
Programmet til Tårnby Park Performance Festival var alsidigt og viste i den grad performancefeltets mangefacetterede side med mod på og lyst til at folde værkerne ud for såvel lokalbefolkning som inviterede branchefolk og udefrakommende publikummer. Festivalen blev afrundet med tilbud om drinkshygge og fællesskab for alle, der havde lyst til at være med.
Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Tårnby Park Studio med fuld redaktionel frihed for ISCENE.
