★★★☆☆☆ Jersey Boys – fed musik og stærke sangere i svag fortælling

Lion Musicals og Live Nations Jersey Boys bæres af musikken, de mange fede hits og de stærke sangpræstationer, men forestillingen skæmmes af en tung fortælling og en række overfladiske karakterportrætter.

Musicalen Jersey Boys er fortællingen om fire arbejderdrenge, der bryder igennem med rockgruppen The Four Seasons. Fortællingen er biografisk funderet med hits på stribe og stærke vokalpræstationer. Men musicalen har svært ved at fænge, for handlingen er tamt formidlet og karaktererne så overfladisk skitseret, at det er svært at fastholde interessen for dem.       

Annonce

The Four Seasons bragede igennem i USA i begyndelsen af 1960’erne med Frankie Vallis falset i front og en perlerække af hits som Sherry, Rag Doll og Big Girls Don’t Cry. Nu har fortællingen fået et gedigent musikalsk output i Lion Musicals produktion af Danmarkspremieren på musicalen Jersey Boys. 

Fra fattigt forstadsliv til musikalsk berømmelse

Historien i Jersey Boys har fæste i virkeligheden og følger fire mænds vej fra fattigt forstadsliv til musikalsk berømmelse. Johannes Nymark er Tommy DeVito. Manden, der samler gruppen og får dem frem i verden. En træls type med hang til hurtige penge og kriminelle handlinger, som Nymark kæmper for at give lidt substans, som mere end en smart-i-en-fart-personlighed. Heldigvis synger Nymark formidabelt og får sammen med holdet skabt et velfungerende musikalsk univers. 

Mikkel Hóe Knudsen er forsangeren Frankie Vallis. Manden med den ikoniske falset. Hóe Knudsen formidler mesterligt med en stærk vokal og en suveræn præcision i de koreografiske optrin. Søren Torpegaard Lund er Bob Gaudio, der komponerede bandets mange melodiske hits. Også han leverer med stærk vokal. Det samme gør Jesper Paasch som den stille fjerdemand, der holder bassen i bandet, uden vi dog rigtigt får mærket, hvem han er som person. Alle brager de igennem med et stort sangmæssigt overskud og sørger for, at forestillingen fungerer bedst, når der fyres op for musikken og der leveres på bandsiden. 

Kønsstereotyper

Jersey Boys virker gammeldags i både fortælleform og persongalleri. De mange optrin, hvor fortælleren stopper op og beretter om, hvad der sker, hvor personerne skal hen og hvem de skal møde, er en dramaturgisk dødssejler. Musicalperformerne kæmper en brav kamp, men det er svært at få karaktererne til at løfte sig til at blive andet og mere end skitser.

Kvinder er nærmest ikke eksisterende i iscenesættelsen. Der er korpiger og lidt frontsang et par steder, men ellers optræder de primært som gammeldags kønstereotyper, som fx opvarter eller offer for mandens manglende nærvær. Der er servitricer, one-night-stands, en kone, der drikker, eller en datter, der dør af en overdosis, fordi far er fraværende.  

Musikken bærer forestillingen

Diversitet er der heller ikke meget af i Jersey Boys, hvor alle karakterer synes heteronormative og er piv-hvide. Jeg er med på, at musicalen er en fortælling om mænd og deres verden, men det er alligevel bemærkelsesværdigt, hvor renset forestillingen er for kvinder, der kan tænke selv og folk af anden etnicitet eller seksualitet. Hvad er det for en verden?

Det er i høj grad musikken og forestillingens stærke vokalpræstationer, som alligevel gør Jersey Boys seværdig. Og musikalsk er forestillingen da også en kæmpe fornøjelse.