Københavns Shakespeare Kompagni leverer stærkt intimteater med Daugthers of Lear, hvor tre danske skuespillerinder på lydefrit engelsk sætter en ny kvindevinkel på arvedramaet King Lear.
Vi er bænket som i et mini-mini Globe Theatre mod en rå gulstensmur, der udgør kulissen, og rustikke træplanker som slottets balkon. Den ældste af Kong Lears døtre, Goneril, entrer i en irgrøn, lang kjole tydeligt nervøs og irriteret over, at hendes to søstre, Regan og Cordelia, endnu ikke er kommet til et yderst vigtigt møde. Hun ved noget, der vil vende fuldstændig om på deres alle tres liv.
Daugthers of Lear fortælles gennem kongens tre døtre og – ligesom i William Shakespeares King Lear – handler det om en banal arvesag i en familie med intriger, forræderi, magt og grådighed. Det er udgangspunktet, men så holder ligheden med oplægget også op.

Fokus på patriarkens rolle
Københavns Shakespeare Kompagni har kastet sig ud i en Patriark Trilogi med målet om at sætte ”fokus på konsekvenserne ved at være underlagt en tyrannisk og autoritær patriark.” Første del Kong Henrik spillede i foråret 2025, anden del Prospero, bygget på Stormen, kom i november 2025, og nu altså Daugthers of Lear.
Meget er lånt fra Shakespeare, men vinklen er i Joseph Sherlock og Sarah Dahl Hasselgrens tekst ændret til kvindernes perspektiv
Meget er lånt fra Shakespeare, men vinklen er i Joseph Sherlock og Sarah Dahl Hasselgrens tekst ændret til kvindernes perspektiv, rystet godt sammen i en ny kvindepolitisk cocktail. Hvor langt rækker deres søsterskab, som er belastet af, at de hver har deres særlige forhold til faren? Vil de hver især redde sig selv? Eller bliver de nødt til at sætte deres arv over styr for at støtte hinanden?
LÆS OGSÅ: Kun en tåbe frygter ikke Henrik Jandorfs sydende magtvæsen i Prospero

Arv og kærlighed
Snart åbenbarer storesøster Goneril, at deres far vil dele kongeriget op og gøre dem til dronninger. Deres far er utilregnelig, og de er usikre på, om det handler om generøsitet, hans vanvid eller en dødelig fælde? Deres forskellige barndomsoplevelser med kongen viser sig tydeligt, da lillesøster Cordelia dukker op i en ny, smuk, blå brokadekjole, faren har foræret hende. Hun er stadig ugift, bor på slottet og er et handelsobjekt for kongen. Men riget kan ikke deles, før hun har fundet en mand, og tiden er knap.
Hun fremstår nærmest mishandlet
Delingen afhænger af kvaliteten af hver prinsesses kærlighedserklæring til faren, og Cordelia, der er øverst i farens hierarki, nægter at sleske og vil tale til ham fra sit ærlige hjerte. Hun bliver imidlertid afvist i tronsalen og vender chokeret tilbage med iturevet kjole og udslået hår. Hun fremstår nærmest mishandlet, og gifter sig nu uden farens medgift.

Intenst kammerspil
De tre skuespillerinder er alle danske og uddannet i Skotland, London og New York. De spiller på et eminent engelsk, og instruktør Joseph Sherlock har skabt præcise og skarpe scener, der i The Deer and Rabbits’ lille intime kælderscene er helt tæt på, ikke en tone er falsk. Det er intenst og intimt kammerspil.
Det gør hun med en sitrende rastløshed og grædefærdige læber
Christina Hildebrandt har den ledende rolle som storesøster Goneril, der driver handlingen frem med en farlig strategi. Det gør hun med en sitrende rastløshed og grædefærdige læber. Sarah Dahl Hasselgrens mellemste søster Regan lkommer med stikpiller til storesøster, som hun elegant afleverer med en tør humor. Hasselgren spænder over et fint register med nuancerede udtryk, når hun smeder egne planer i sit strikketøj.
Josephine Due Feit i rollen som lillesøster Cordelia vender sin fine ungdommelige troskyldighed til trods og styrke, da hun erfarer, at hun ikke længere har farens gunst. Kongen er ikke til stede, men man mærker ham bag de tykke mure, hvor slotsklokkens slag stresser søstrene mod deres skæbnetime. Da de mødes allersidst, er deres fremtid uvis.
Man behøver ikke kende King Lear, men det hjælper for at kunne følge godt med i en spændende og tankevækkende forestilling, hvor patriark-pointen kommer tydeligt frem: De tre kvinder kan ikke – selvom de muligvis vil – støtte og hjælpe hinanden. Med stykkets slutreplik: ”There is no more to do, but much more to say,” er der meget at tænke og tale om, når man forlader The Deer and Rabbit ved Søerne i København.
Tekst: Sarah Dahl Hasselgren og Joseph Sherlock. Instruktion: Joseph Sherlock. Kostumer: Sarah Dahl Hasselgren.
Medvirkende: Christina Hildebrandt, Sarah Dahl Hasselgren og Josephine Due Feit.
Daughters of Lear spiller på The Deer and Rabbits 30. april – 30. maj 2026.




