Populært lige nu

Annoncespot_imgspot_img

The female gaze i horrorformat – interview om Den anden på Sydhavn Teater

Performer Katrine Leth og scenograf Freya Sif Hestnes undersøger kærlighedens komplekse natur i deres horror-inspirerede forestilling DEN ANDEN, der er aktuel på Sydhavn Teater. Vi spurgte dem, hvad horror-genren kan, og hvorfor kærlighedens kontroltab er særligt præsent for en individualistisk generation.

Performanceinstallationen DEN ANDEN præsenteres som et visuelt kærlighedsmareridt, der som mange andre forestillinger for tiden sammensmelter scene- og billedkunst. Vi sendte performer Katrine Leth og scenograf Freya Sif Hestnes et par spørgsmål for at få uddybet tankerne bag forestillingen.

Annonce
The female gaze
DEN ANDEN på Sydhavn Teater. Foto Sofie Amalie Klougart.

Horror er fjollet og dødsensalvorligt

Horrorgenren bliver ved med at poppe op i forskellige formater. Hvad er det, den kan – og hvad kan den specifikt for jeres fortælling?

“For os åbner horrorgenren en mulighed for galgenhumor og for en underliggende uro. Det giver plads til det ekstreme, og til at lege med publikums forventninger og insistere på at tage ejerskab over publikums blikretning. Vi arbejder bevidst med splittelsen, både i vores virkemidler, men også tematisk.

Vi er interesserede i at dykke ned i ambivalensen i den lange proces, som det er at overgive sig til kærligheden. Med horrorgenren som medspiller får vi plads til at bearbejde den voldsomhed, man kan opleve ved at overgive sig til den anden. Horrorgenren minder os om at tage det dødsens alvorligt, men også at insistere på det fjollede. I vores univers driller vi.

Vi mærker, at der ligger et samfundsmæssigt kønnet traume i den hengivelse. Feminine karakterer må ofte møde opløsningen (døden?) for at kunne elske. Vi er derfor optagede af at drille beskueren. Vi italesætter, hvem der kigger, hvor de skal kigge, og hvad de må kigge på. Vi arbejder bevidst med the female gaze (det kvindelige perspektiv, red.) for at pege fingre ad al den voldelighed, som historisk har indgået i kærlighedsfortællinger, hvor der indgår feminine karakterer.

I vores univers står det voldsomme side om side med det pinlige og akavede. Der er ingen nemme løsninger, og hovedkarakteren er ikke dum eller uintelligent, selvom hun er fjollet. Hun ved godt, hvad hun gør. Hun graver sig tættere på dig og hvisker i dit øre.” 

The female gaze
DEN ANDEN på Sydhavn Teater. Foto Sofie Amalie Klougart.

Nedbryd elementernes hierarki

Hvad sker der i mødet mellem billed- og scenekunst?

”Teater er i sin grundessens tværkunstnerisk og trækker allerede på billedkunsten, fordi den også delvist er en visuel kunstform. Alligevel er scenekunsten funderet i en tradition, hvor de forskellige parametre er placeret hierarkisk i den samlede helhed. Ved at tage et billedkunstnerisk udgangspunkt har vi kunnet lade materialet og den abstrakte fortælleform få mere frit løb.

Forud for de fem ugers prøver har vi haft en længere periode med små residencies, hvor vi har nærmet os det visuelle udtryk gennem materialeundersøgelser. Hverken udtryk eller form var fastlagt fra start og det var den tematiske udforskning sammen med materialerne, der stod i centrum. Med vores baggrund i hhv. billed – og scenekunst gav det plads til at gentænke form og udtryk. I DEN ANDEN kommer det blandt andet til udtryk gennem brug af videoinstallation side om side med dramatisk tekst, performance, og en lys- og lydinstallation, der giver en immersiv oplevelse af værket.

Det er sket i en fælles kunstnerisk praksis med de andre kunstnere på holdet, hvor vi i prøveforløbet har ladet de forskellige parametre smelte sammen, råt og upoleret.

Mødet med udstillingsformatet giver mulighed for en anden type publikumsrelation, og vi oplever et potentiale i at lade teatrets tid møde udstillingsrummets tid, som er langsommere og overlader mere autonomi til beskueren. I arbejdet har vi været optagede af, hvordan vi inviterer publikum ind i vores univers. Her gør vi også brug af scenekunstens særlige fokus på (og omsorg for) publikums rolle, blikretning og deltagelse.”

The female gaze
DEN ANDEN på Sydhavn Teater. Foto Sofie Amalie Klougart.

Hengivelsens kontroltab

Hvad er der på spil i forholdet mellem kontrol og kærlighed?

”Vi undersøger kærlighedsmødet i al sin kompleksitet og ekstremitet. Selv har vi kæmpet meget med at forstå, hvorfor det føles så overvældende at se sig selv gennem et andet menneske og hvor fjern den anden kan blive i den proces. I hengivelsen ligger et stort kontroltab.

Sådan har det nok været i alle generationer og tider, men nu er vi begge fra en individualistisk generation, hvor identitetsdannelse, selvbevidsthed og selvrealisering i nogle aspekter står over alt andet. Vi oplever, at kærligheden, og det at give sig hen til et (eller flere) mennesker, er udfordret af, at vi er så optagede af at definere os selv som individer. Måske skaber det en distance til vores omverden, som yderligere besværliggør kærligheden?”

The female gaze
DEN ANDEN på Sydhavn Teater. Foto Sofie Amalie Klougart.

Publikum kan ikke gemme sig i mørket

Hvorfor har I valgt det immersive format?

”De fysiske rum, vi arbejder i, påvirker vores arbejde meget, og scenerummet i P44 er et meget intimt sted, hvor der virkelig er mulighed for at arbejde immersivt med publikum. Vi har haft lyst til at iscenesætte et kærlighedsmøde, hvor publikum ikke kan gemme sig i mørket, men hvor der er noget på spil i kroppens møde med rummene. Hvor den måde, kroppen relaterer sig til værket, ikke er passiv, men spiller en rolle for den fysiske forståelse og sansning.

Vi så et sjovt potentiale i en vandring, hvor publikum kommer længere og længere ind i vores fortælling og at de derfor ikke kun kan være der som beskuere, men omsluttes og konfronteres gennem lyd, video og en performer. Der er noget fedt i, at man ikke kan løbe fra det her værk. Enten går du med, eller også må du afslutte. Ligesom et kærlighedsmøde.”

The female gaze
DEN ANDEN på Sydhavn Teater. Foto Sofie Amalie Klougart.

Den fælles interesse for det rå

Hvad har I hver især bragt ind i samarbejdet – og hvordan kan man se det i forestillingen?

”Vi mødtes over en fælles interesse for at dyrke det rå, som ofte kan gå tabt i en kunstnerisk proces, når det endelige værk skal vises og finpudses. Vi ønskede at skabe et rum, hvor undersøgelser af materiale stod side om side med tematisk undersøgelse.

Vi arbejder begge i krydsfeltet mellem scene- og billedkunst. Freya gennem sin praksis som udstillende billedkunstner og skabende scenograf og scenekunstner. Katrine som skuespiller og iscenesætter inden for både skuespil, performance i både teater- og gallerirummet.

Vi er begge kommet med en stor tillid til hinanden og respekt for hinandens udtryk og interesser. Det er et godt afsæt for at udfordre hinandens smag og vi skubber os selv hele tiden.

I år har Freya lavet scenografi og video til forestillingen HEX på Det Kongelige Teater. Katrine har lavet en stor udstilling og performance på Berger Museum i Norge, og vi var begge en del af den musikdramatiske forestilling Traumecentret sammen med Bisse på Teater Republique her i september.

Det er et kæmpe privilegium at arbejde på så forskellige scener, der kan så vidt forskellige ting. Vi er så glade for samarbejdet med Sydhavn Teater om DEN ANDEN, og teaterrummet på P44 kan virkelig noget helt særligt. Det har været det perfekte rum til denne forestilling, hvor man virkelig kommer helt tæt på,” runder Katrine Leth og Freya Sif Hestnes vores mailkorrespondance af.

Seneste

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

Annonce
Anne Liisberg
Anne Liisberg
Kritikredaktør ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Har siden 1985 arbejdet som instruktør, forestillingsleder, PR-ansvarlig, underviser, skribent, redaktør og producent af både kulturelle og kommercielle produktioner. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.
Annoncespot_img