★★★★★☆ Skolekomedien – sjov, skarp og sørgelig samfundskritik

Instruktør og dramatiker Christian Lollike vender tilbage til Aarhus Teater med Skolekomedien, der skildrer livet i folkeskolen, som vi kender, elsker og hader det. Gennem den tredelte karakter Annette får vi et indblik i en undergang, der ville være umådeligt tragisk, hvis ikke den var så sjov – eller er det omvendt?

Med udgangspunkt i flere hundrede vidnesbyrd fra folkeskolelærere og andre med tilknytning til institutionen har Christian Lollike skabt fortællingen om de tre Annetter, der spilles af Mette Døssing, Carla Eleonora Feigenberg og Anders Baggesen, men herefter omtales i ental. Hun er lærer i en folkeskoleklasse, som vi følger fra 2. over 6. til 9. klasse. 

Som velfærdsstatens fortrop er hun indledningsvist tungt bevæbnet med idealisme og kærlighed til den stolte gerning. Men hun nedbrydes af omgivelsernes ubønhørlige og omskiftelige krav. Det overvejende velmente pres fra forældre, elever og ikke mindst fra ministeriet og skoleledelsen tynger hende, som var hun Atlas selv med Jorden på sine skuldre. Inden hun mod slut kvæles hun i alle de gode intentioner.

Cirkus Undergang

Skolekomediens to lag – den realistiske fortælling om Annette og det kommenterende cirkus – veksler konstant, og Franciska Zahles scenografi og kostumedesign understreger dualiteten. Omdrejningspunktet i scenografien er en næsten fotorealistisk gengivelse af en generisk folkeskole, men det suppleres hyppigt med elementer fra et mareridtsagtigt cirkus. 

Drivkraften i cirkusset er Simon Mathew, der giver den som undergangens musikalske herold. Hans til tider kakofoniske kompositioner over velkendte børnesange føjer konsekvent mol til dur og tristesse til barndommens naive optimisme.

Også instruktionen deltager i denne vekslen. Elementer af farce, som når den udsendte undervisningskonsulent vil demonstrere et udvalg af “de 200 afprøvede bordopstillinger”, afløses af det abstrakte gys, som når Annettes plagede tanker får fripas til at vandre frit i ledige stunders ensomhed. Der er virkelig tale om et helstøbt udtryk på tværs af alle forestillingens delelementer. 

Kosmisk kaotisk kollektiv

Med ikke færre end 14 skuespillere ruller Aarhus Teater næsten hele ensemblet ud, og under Christian Lollikes instruktion og ikke mindst Julie Kunz’ kyndige koreografi fremstår hele holdet som en fast knyttet næve. Det ville nærmest være helligbrøde at fremhæve individer ved så stærk en kollektiv præstation.

Især de enormt velorkestrerede tuttiscener – eksempelvis forestillingens ouverture og første akts afsluttende idrætslektion – er forrygende sceniske manifestationer af det totale kaos, som må være den daglige oplevelse for landets skolelærere.

Hanlons ragekniv

Fra første til sidste sekund er Annette genstand for publikums udelte sympati, men det gør heldigvis ikke Skolekomedien til en ensidig affære. Forestillingen forfalder ikke til at placere skyld og skam hos udefrakommende ondskab, men giver derimod et helstøbt billede af de gode intentioners immanente potentiale for nederlag og den tragiske heltindes ditto.

Det er ikke ond vilje, der smadrer vores offentlige institutioner. Som vi har lært ved det semi-filosofiske princip, Hanlons ragekniv, så skal man ikke tilskrive noget til ond vilje, hvis dumhed er en tilstrækkelig forklaring. 

Den sande tragedie er snarere, at vi selv har skabt det hele.