Populært lige nu

Kirsten Dehlholm er død

Instruktør og kunstnerisk leder Kirsten Dehlholm er gået bort, 79 år gammel. Det skriver Hotel Pro Forma i dag i en pressemeddelelse. Kirsten Dehlholm...

Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg møder kritik efter uddeling af ny scenekunstpakke

Da Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune for nylig udmøntede en ny scenekunstpakke, lød der kritik fra branchen om, at kommunen løb fra sine...

Roskilde 2024 Art & Activism – minianmeldelser af danseperformances

Roskildes Art & Activism-program bød blandt meget andet på en række danseperformances, som vi løbende giver minianmeldelser under festivalen. Under programmets tematiske overligger Utopia...
Annoncespot_imgspot_img

★★★★★☆ Skolekomedien – sjov, skarp og sørgelig samfundskritik

Instruktør og dramatiker Christian Lollike vender tilbage til Aarhus Teater med Skolekomedien, der skildrer livet i folkeskolen, som vi kender, elsker og hader det. Gennem den tredelte karakter Annette får vi et indblik i en undergang, der ville være umådeligt tragisk, hvis ikke den var så sjov – eller er det omvendt?

Med udgangspunkt i flere hundrede vidnesbyrd fra folkeskolelærere og andre med tilknytning til institutionen har Christian Lollike skabt fortællingen om de tre Annetter, der spilles af Mette Døssing, Carla Eleonora Feigenberg og Anders Baggesen, men herefter omtales i ental. Hun er lærer i en folkeskoleklasse, som vi følger fra 2. over 6. til 9. klasse. 

Som velfærdsstatens fortrop er hun indledningsvist tungt bevæbnet med idealisme og kærlighed til den stolte gerning. Men hun nedbrydes af omgivelsernes ubønhørlige og omskiftelige krav. Det overvejende velmente pres fra forældre, elever og ikke mindst fra ministeriet og skoleledelsen tynger hende, som var hun Atlas selv med Jorden på sine skuldre. Inden hun mod slut kvæles hun i alle de gode intentioner.

Skolekomedien, Aarhus Teater. Foto: Mikkel Berg
Skolekomedien, Aarhus Teater. Foto: Mikkel Berg

Cirkus Undergang

Skolekomediens to lag – den realistiske fortælling om Annette og det kommenterende cirkus – veksler konstant, og Franciska Zahles scenografi og kostumedesign understreger dualiteten. Omdrejningspunktet i scenografien er en næsten fotorealistisk gengivelse af en generisk folkeskole, men det suppleres hyppigt med elementer fra et mareridtsagtigt cirkus. 

Der er virkelig tale om et helstøbt udtryk på tværs af alle forestillingens delelementer

Drivkraften i cirkusset er Simon Mathew, der giver den som undergangens musikalske herold. Hans til tider kakofoniske kompositioner over velkendte børnesange føjer konsekvent mol til dur og tristesse til barndommens naive optimisme.

Også instruktionen deltager i denne vekslen. Elementer af farce, som når den udsendte undervisningskonsulent vil demonstrere et udvalg af “de 200 afprøvede bordopstillinger”, afløses af det abstrakte gys, som når Annettes plagede tanker får fripas til at vandre frit i ledige stunders ensomhed. Der er virkelig tale om et helstøbt udtryk på tværs af alle forestillingens delelementer. 

Skolekomedien, Aarhus Teater. Foto: Mikkel Berg
Skolekomedien, Aarhus Teater. Foto: Mikkel Berg

Kosmisk kaotisk kollektiv

Med ikke færre end 14 skuespillere ruller Aarhus Teater næsten hele ensemblet ud, og under Christian Lollikes instruktion og ikke mindst Julie Kunz’ kyndige koreografi fremstår hele holdet som en fast knyttet næve. Det ville nærmest være helligbrøde at fremhæve individer ved så stærk en kollektiv præstation.

Det ville nærmest være helligbrøde at fremhæve individer ved så stærk en kollektiv præstation

Især de enormt velorkestrerede tuttiscener – eksempelvis forestillingens ouverture og første akts afsluttende idrætslektion – er forrygende sceniske manifestationer af det totale kaos, som må være den daglige oplevelse for landets skolelærere.

Skolekomedien, Aarhus Teater. Foto: Mikkel Berg
Skolekomedien, Aarhus Teater. Foto: Mikkel Berg

Hanlons ragekniv

Fra første til sidste sekund er Annette genstand for publikums udelte sympati, men det gør heldigvis ikke Skolekomedien til en ensidig affære. Forestillingen forfalder ikke til at placere skyld og skam hos udefrakommende ondskab, men giver derimod et helstøbt billede af de gode intentioners immanente potentiale for nederlag og den tragiske heltindes ditto.

Forfalder ikke til at placere skyld og skam hos udefrakommende ondskab

Det er ikke ond vilje, der smadrer vores offentlige institutioner. Som vi har lært ved det semi-filosofiske princip, Hanlons ragekniv, så skal man ikke tilskrive noget til ond vilje, hvis dumhed er en tilstrækkelig forklaring. 

Den sande tragedie er snarere, at vi selv har skabt det hele. 

Seneste

★★★★★☆ Et skærsommernats drøn – dekonstrueret woke-schwung galore

Et skærsommernats drøn på Teatret Slotsgaarden er et intelligent,...

Hand to hand – europæisk samtidscirkus-projekt på PASSAGE Festival 2024

Hvordan kan samtidscirkus i offentlige rum bidrage til en...

Ny forskning om scenekunstnere og arkiver

Hvordan skal scenekunsten bevares, hvis det skal give mening...

Nyhedsbrev

Annonce

Udforsk videre

★★★★★☆ Et skærsommernats drøn – dekonstrueret woke-schwung galore

Et skærsommernats drøn på Teatret Slotsgaarden er et intelligent,...

Hand to hand – europæisk samtidscirkus-projekt på PASSAGE Festival 2024

Hvordan kan samtidscirkus i offentlige rum bidrage til en...

Ny forskning om scenekunstnere og arkiver

Hvordan skal scenekunsten bevares, hvis det skal give mening...

Kirsten Dehlholm er død

Instruktør og kunstnerisk leder Kirsten Dehlholm er gået bort,...

Her er de nominerede til Revyernes Revy 2024

I dag kan Skuespillerforeningen af 1879 og Revyernes Revys...
Annonce
Emil Amby
Emil Amby
Cand.mag i klassisk filologi og litteraturvidenskab, samt mangeårig teaterblæksprutte med forkærlighed for klassikere.
Annonce

★★★★★☆ Et skærsommernats drøn – dekonstrueret woke-schwung galore

Et skærsommernats drøn på Teatret Slotsgaarden er et intelligent, stringent mashup af blankvers, shakespearesk seriøsitet, rablende farcetempo, balstyriske karakterer og samtidssatire, der svider, forløst...

Hand to hand – europæisk samtidscirkus-projekt på PASSAGE Festival 2024

Hvordan kan samtidscirkus i offentlige rum bidrage til en bæredygtig udvikling af cirkusdisciplinerne – og samtidig skabe lokalt forankrede forbindelser på tværs af erhverv...

Ny forskning om scenekunstnere og arkiver

Hvordan skal scenekunsten bevares, hvis det skal give mening i et kunstnerisk kredsløb? Og hvad gemmer kunstnerne selv? Den digitale bevægelse i samfundet har...