★★★★☆☆ Den mystiske sag om hunden i natten – formfuldendt karakterportræt

I Simon Stephens dramatisering af Mark Haddons bestseller Den mystiske sag om hunden i natten lægger Aalborg Teater scene til et stykke højaktuelt, moderne teater om mennesker med særlige behov og deres omgivelser. I det skarpskårne portræt får vi et tiltrængt indblik i vores egen tilværelse fra et nyt perspektiv.

I den engelske by Swindon bor drengen Christopher med sin far. Christopher har autisme, hvilket både giver ham en del udfordringer, men også udstyrer ham med nogle ganske særlige talenter. Flere af de talenter skal hurtigt komme i spil, da han finder naboens hund dræbt, og morderen skal findes.

Genremæssigt bevæger historien sig i et interessant land mellem socialrealisme og en klassisk, engelsk whodunnit. I takt med, at én gåde løses, opstår andre, og Den mystiske sag om hunden i natten tager flere gange nogle gevaldige drejninger, så man som publikum må spørge sig selv: “Hvad handler den her historie egentlig om?”

Perspektiv på tilværelsen

Selvom Den mystiske sag om hunden i natten i sig selv er en glimrende historie, så er pointen med Martin Nyborgs iscenesættelse ikke nødvendigvis, hvad der præcis sker, men i lige så høj grad, hvordan det hele opleves af Christopher. 

I Laura Rasmussens scenografi får vi fra første sekund indikationen af, at legen med perspektiver er central. En slags tiltet spejlsal danner bagvæggen, og via denne har publikum udsigt til det bare scenegulv, hvor historiens store karaktergalleri i let afkodelige kostumer indtager deres liggende positioner, når de ikke er direkte i spil. Det scenografiske sprog er dejligt klart og komplimenterer den overordnede iscenesættelse, hvor det hele er genkendeligt, men en lille justering af perspektivet gør hele forskellen for oplevelsen.

Også Rune Abel Aagaards kompositioner og lyddesign fortjener ros. Måden hvorpå Christophers indre bevægelse illuderes gennem et lydunivers, der går fra knitrende, infernalsk støj til momentan ophøjet stilhed, giver den samlede oplevelse en ambient dybde.

Formfuldendt portræt

Hovedrollen som Christopher spilles af Patrick A. Hansen, som stort set ikke forlader scenen. Godt det samme, for han er forestillingens helt store oplevelse. Han er yderst troværdig i den krævende rolle, og man kan ikke andet end tage hatten af for det enorme forarbejde, der ligger bag det at skabe en så formfuldendt karakter. Både gestik og diktion virker afstemt og gennemført ned til mindste detalje, og hele Christophers indre logik og idiosynkrasier er portrætteret med en enorm kærlighed og respekt for historiens følsomme emner. 

Vi får hele ni spillere fra ensemblet, og især Clara Josephine Manley er iøjnefaldende som den personificerede tålmodighed i rollen som hovedrollens mentor og lærer, Siobhan. Hun agerer en slags straight man, der skærer portrættet af Christopher endnu skarpere, og hun står tillige for forestillingens metalag, som desværre mangler lidt dramaturgisk konsekvens for at fungere optimalt.

Aalborg Teaters version af Den mystiske sag om hunden i natten er en både tankevækkende, sjov og rørende forestilling. Jeg havde virkelig fornemmelsen af at gå klogere ud af teatret, end jeg kom ind, og en lille, smågenial afslutning sikrede også, at smilet var skruet solidt på.