Du kender hende måske bedst som ensembleskuespiller på Aarhus Teater, men i dag springer Nanna Bøttcher ud som instruktør på forestillingen Væksthuset. Det er en vandreforestilling i Botanisk Have i Aarhus, der handler om de nære og de store tab – og som sætter fokus på en natur i vild forandring.
Det begynder efter lukketid. Med en kvinde, der forsøger at få publikum til at forlade væksthuset. Mens hun roder i en skraldespand efter sit adgangskort og stikker efterladte madpakker og rester i lommerne, indvilliger hun alligevel i at give en rundvisning. “Selvom jeg altså ikke ved, om jeg må det her,” som hun siger.
Lige nu er jeg spændt og glad
Efterhånden som rundvisningen skrider frem, ændrer den karakter, og bliver i stedet til en personlig fortælling. Om den natur, der omgiver os. Om stormfloden i oktober. Om et enkelt menneskes tab. Og om det tab, vi som menneskehed står over for, når naturen og klimaet ændrer sig så drastisk som i disse år.
Men selvom det overordnede tema for forestillingen er klimaforandring, er Væksthuset ikke en aktivistisk forestilling, fortæller Nanna Bøttcher, der med vandreforestillingen får sin debut som instruktør.
Jeg håber, at vi kan reaktivere en lytten og nysgerrighed ind i et emne, som jeg i hvert fald selv lukker øjnene og ørerne for
”Ved at man får en personlig historie fra et menneske i stedet for en løftet pegefinger, håber jeg at kunne lukke op for noget eftertænksomhed. Jeg håber, at vi kan reaktivere en lytten og nysgerrighed ind i et emne, som jeg i hvert fald selv lukker øjnene og ørerne for, fordi jeg næsten ikke kan rumme det. Og så håber jeg, at folk får en sanselig oplevelse ved at blive taget med på rundtur i væksthuset efter lukketid. Det er et fantastisk sted. Nogle af publikummerne har måske været der før, men jeg håber, at de oplever det på en ny måde,” siger hun, da jeg fanger hende på telefonen dagen inden premieren.
”Lige nu er Jeg er spændt og glad – og lidt træt. Og tankerne, de kværner på fuld hammer,” fortæller hun. ”Vi har lige en arbejdsdag i dag, og den vil jeg gerne bruge på den rigtige måde. Så det er en god blanding af alle mulige følelser lige nu. Men først og fremmest er jeg spændt på at få stykket ud til publikum.”
Lysten til at fortælle historier
Der virker til at være en direkte sammenhæng mellem Nanna Bøttchers mangeårige virke som skuespiller og hendes ønske om at træde ind i rollen som instruktør. Hun beskriver det selv som et ur-drive, der handler om lysten til at fortælle historier.
Så jeg har et par gange nævnt over for teaterdirektør Trine Holm Thomsen, at det der med at instruere godt kunne være interessant for mig
”Man kan jo fortælle historier på mange forskellige måder. Jeg elsker at fordybe mig i tekster, og jeg holder meget af at være på steder og forestille mig ting ske og situationer udspille sig. Stemninger, billeder, rytmer. Hemmelige liv, der leves, når der ikke er andre til stede. Så jeg har et par gange nævnt over for teaterdirektør Trine Holm Thomsen, at det der med at instruere godt kunne være interessant for mig.
Så da hun spurgte, om jeg kunne tænke mig at prøve kræfter med at lave Udflugten (et tilbagevendende koncept, hvor Aarhus Teater flytter skuespillet ud i byens rum, red.) sagde jeg selvfølgelig ja tak! Jeg foreslog nogle forskellige lokationer og historier, man kunne knytte til de steder. Sammen blev vi enige om, at Væksthusene var det helt rigtige match for Aarhus Teater og for vores tid.”
Godt, inspirerende … og skidesvært
”Jeg er taknemmelig for, at teatret viser mig den tillid,” siger Nanna Bøttcher og kalder instruktøropgaven en gave. ”Det er dejligt at få lov til at bruge mig selv som teatermenneske på en anden måde, end jeg er vant til. Det har været sindssygt inspirerende. Og nogle gange også skidesvært og forvirrende. Jeg har gjort mig en masse erfaringer. Dels er jeg blevet mere klar over, hvad jeg kan, og dels er jeg blevet bevidst om de områder, hvor jeg stadig er en rookie.”
Særligt det faktum, at Væksthuset ikke foregår i et traditionelt scenerum, men netop i væksthuset i Botanisk Have, har givet udfordringer. Men også været kilde til inspiration.
Her lader rummet sig ikke rokke. Alt er på planternes præmisser
”Væksthuset kan ikke manipuleres på samme måde som et scenerum, så jeg har klart lagt nogle benspænd for mig selv ved, at det foregår der. Et teaterrum kan du hele tiden ændre for at understøtte historien. Men her lader rummet sig ikke rokke. Alt er på planternes præmisser. Og de forandrer sig ovenikøbet hele tiden. Der var for eksempel et område af huset, der var goldt, da vi startede processen, men nu er der pludselig vokset noget op. Et andet sted står kaktusserne pludselig i blomst. Eller der kravler en kakerlak på skuespilleren. Og så er der et vandingssystem i tropehuset med dysser, der bliver aktiveret alt efter temperaturen i huset. Så nogle publikummer kan måske opleve at blive vandet.”
Den ensomme monolog
Direkte adspurgt, om hun kan bruge sin mangeårige skuespilerfaring til noget i den nye rolle som instruktør, svarer hun først med et grin, at det burde man egentlig spørge stykkets enlige skuespiller Mette Døssing om. Men tilføjer så, at hun selvfølgelig har et stort kendskab til skuespillerens arbejde og proces.
Hvis jeg kan mærke, at der er noget, der kribler – så vil jeg gerne
”Og jeg håber, at fordi jeg kender processen, så har jeg kunnet skabe et trygt arbejdsrum, hvor hun har kunnet tage livtag med teksten. Både at gå for langt i den og for kort. Jeg ved, hvor ensomt det kan være at stå med en monolog, og ovenikøbet en monolog, der spilles ude af huset. Så forhåbentlig har jeg et sprog for det, så jeg har kunnet hjælpe hende videre, når hun har bedt om det – uden at jeg fortæller, hvordan jeg selv ville have spillet den.”
Måske kan den erfaring komme i spil i nye instruktøropgaver i fremtiden. Nanna Bøttcher er åben for muligheden.
”Jeg er i hvert fald ikke blevet skræmt væk af det. Så hvis den rigtige fortælling er der – hvis jeg kan mærke, at der er noget, der kribler – så vil jeg gerne.”
Væksthuset spiller med Aarhus Teater – Udflugten i Botanisk Have 16. maj – 12. juni 2024. Se mere her.
Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med SceNet med fuld redaktionel frihed for ISCENE.
