Populært lige nu

Hvem sikrer, at det frie felt bliver hørt i sager om dårligt arbejdsmiljø?

I brancheorganisationen Uafhængige Scenekunstnere oplever vi, at debatten om mistilliden til udpegelsen af Nønne Mai Svalholm til Projektstøtteudvalget for Scenekunst er blevet præget af...

Dramatikkens Hus synliggør og hylder dramatikeren

Dramatikkens Hus holdt i maj Husdramarathon. Her kunne publikum opleve en kavalkade af ny dansk dramatik, læst op af dramatikerne selv. Under arrangementet blev...
Annonce

Leiv Arne Kjøllmoen forlænges som teaterleder på Odsherred Teater

“I en tid præget af krig og usikkerhed, og hvor de sociale mediers hurtigt accelererende informationsflow udfordrer, ikke bare sandhedsbegrebet, men også empatien og de menneskelige relationer, har vi brug for teatret mere end nogen sinde,” udtaler Leiv Arne Kjøllmoen i den pressemeddelelse, som Odsherred Teater i dag har udsendt om hans forlængelse på posten som teaterleder.

Annonce

Bestyrelsen på Odsherred Teater har valgt at forlænge kontrakten med teaterleder Leiv Arne Kjøllmoen. Det skriver teatret i dag i en pressemeddelelse.

“Vi har valgt at forlænge Leiv Arne Kjøllmoens kontrakt, da vi synes at han har gjort et imponerende stykke arbejde på teatret. Ikke mindst ønsker vi at bakke op om hans nyskabende forestillinger forankret i lokale fortællinger, der med en universel dimension altid formår at åbne emnerne op og gøre dem relevante, også for andre end dem i teatrets nærområde. Vi ser frem til at følge udviklingen på teatret under Leiv Arne Kjøllmoens ledelse,” siger bestyrelsesleder Maja Ries. 

Teater træner empatien

Leiv Arne Kjøllmoen, der er uddannet sceneinstruktør og tiltrådte som teaterleder på Odsherred Teater i 2022, siger:

”Jeg er utrolig glad for at kunne fortsætte den positive udvikling Odsherred Teater er inde i med at løfte vores egenproduktioner, skabe liv og aktiviteter i teatret og på Algade i Nykøbing samt at kunne udbyde scenekunst i det smukke landskab, vi har i Vestsjælland. Vi vil fortsætte med at udvikle ny dansk dramatik, som udfordrer os selv og publikum, styrke vores synlighed og være en aktiv del af samfundsdebatten lokalt og nationalt.

Annonce

Jeg er beæret over at få muligheden for at fortsat stå i spidsen for de ambitiøse og vidunderlige medarbejdere vi har på Odsherred Teater og for at få mere tid til de mange berigende scenekunstneriske møder med alle der bor i og besøger Odsherred og Kalundborg. I en tid præget af krig og usikkerhed, og hvor de sociale mediers hurtigt accelererende informationsflow udfordrer, ikke bare sandhedsbegrebet, men også empatien og de menneskelige relationer, har vi brug for teatret mere end nogen sinde. Teateret er et rum, hvor vi træner empati og evnen til at leve os ind i og føle med andre og andet end os selv. Og med den kunstige intelligens som stormer ind i vores liv allevegne, er mødet med rigtige mennesker af kød og blod, følelser og tanker helt essentielt.”

Kilde: Pressemeddelelse

Annonce

Seneste

Fra knust glas til slotsruiner – Her er programmet til Passage Festival 2026

Tag til en hypnotisk havneforestilling på Kulturhavn Kronborg eller...

Seks veje til at indfri dansk scenekunsts sande potentiale

Scenekunsten står på tærsklen til et historisk løft. Kære...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Fra knust glas til slotsruiner – Her er programmet til Passage Festival 2026

Tag til en hypnotisk havneforestilling på Kulturhavn Kronborg eller...

Seks veje til at indfri dansk scenekunsts sande potentiale

Scenekunsten står på tærsklen til et historisk løft. Kære...

Fra knust glas til slotsruiner – Her er programmet til Passage Festival 2026

Tag til en hypnotisk havneforestilling på Kulturhavn Kronborg eller se cirkus på vandet i havnen mellem de gamle træskibe. Sæt dig i græsset ved...

Seks veje til at indfri dansk scenekunsts sande potentiale

Scenekunsten står på tærsklen til et historisk løft. Kære politikere, nu må vi sikre, at scenekunstreformen bliver den forandring, som branchen kalder på, skriver...