★★★★★☆ Odsherred Sommerrevy 2024 – varm og skæv komik med brod

Odsherred Sommerrevy 2024 har atter indtaget Odsherred Teater med sit særlige greb om årets brændende begivenheder. Ulla Vejby og Christine Exner er nye på holdet, der i år virkelig rammer dynamikken mellem sommerstemning og skævvinklet satire

Frede Gulbrandsens Odsherred Sommerrevy fejrer tre år i år og har på få år skabt sin egen sommerafslappede stil, der finurligt-muntert og varmt vender verden på hovedet. Der er en ny mand bag klaveret, men sceneriet oser af genkendelig sommerhuslethed, da årets hold træder an med bløde, søde trin og rim om det hårde år, der er gået.

Hallo barber, er der plads til fler?

Kristian Holm Joensen er en del af denne revys bankende hjerte og henrykker også i år med sin krøllede hjerne og talende krop. Først som sportsmand på nye kalorierige veje i Katrine Skjoldelevs skæve Candy Corner i perlende samspil med Ulla Vejby, der ligesom Christine Exner er nye på holdet.

Kristian Holm Joensen giver os også en underspillet gang Matador på fem minutter og Lyden af lem, hvor han som fodboldfan lader pikken spille nationalsangen. Kun han kan løfte noget så utrolig plat til poesi. Nationalsange i hobevis får vi siden i et blæret medley af revyens nye kapelmester Trond Lindheim, der dermed får sat sit fornemme mærke på en revy, der nok kan være plat, men aldrig er bange for at tale op til sit publikum.

Således også i Kristan Holm Joensens Hej barber, der med hele holdet i jaket rimer blasert på barber med ord som negliger, abstraher og sætninger som “I stresser mig mer / end jeg kan kaper'” bedårende bygger videre på revyens tradition for dada-inspireret komik.

Skal vi strinte i Kattegat?

Ulla Vejby kan ikke bare spille, men bidrager også med flere gode tekster, der vinkler aktuelle temaer på overraskende måder. Hun er vemodigt rørende som landmandsdatter og tigger kælent-fræk om voksenskældud i sine to viser. Hun er herligt mansplainende i Min nye livsstil, hvor hun ikke har skiftet køn, men bare valgt at leve som mand med dennes ret til at afbryde, få orgasmer og mere i løn.

Christine Exner kan være indebrændt som få og giver også ligestillingen et fur som museumsrundviser i John Ajvide Lindqvists Bronzealderfund. Hun giver den som ballade-diva i egne toner til Sørens Anker Madsens Den gule bølge om klimatiltaget at tisse i badet og dermed spare på vandet.

Det latrinære formidles også i skønsang i Katrine Skjoldelevs hymne En lortesituation. “Skal jeg tisse i støv og krat / eller strinte i Kattegat,” lyder det til i gendigtningen af Danmark, nu blunder den lyse nat. Katrine Skjoldelev bidrager med flere gode tekster og er revyens tusindkunstner, der på imponerende vis får alt til at glide, mens hun selv spiller og især synger med.

Ulla Vejby og Christine Exner centrifugerer cool temaet fra Den sorte svane i Exners Hvidvask for begyndere med gode råd fra vaskekælderen. Gode råd er der også i Kristan Holm Joensens Kursus i konflikt med Exner som skeløjet konfliktcoach for Joensen og Vejbys søde par, der giver ægteskabeligt mundhuggeri nye højder.

Mellemlægsanekdoter og skægge vinkler

Vi slipper for endnu en Vanopslagh-rap, men får i stedet socialklasse fems forhåbningsparade i Ulla Vejbys skarpe Du kan godt. Heller ingen Mette i år, men derimod Kristian Holm Joensens klagende socialdemokrat. Til gengæld kommer Inger og bedømmer fjordvand med iltsvind, som var det årgangsvin.

Vi får et par tynde parforholds- og datingscener, men vi får også militæret som talekor i Rune David Grues seje Verdens bedste arbejdsplads og fuldendt gakkeri på plejehjemmet i Lars Bisgaard og Rasmus Søndergaards kærligt-fjollede tunghørsdrama.

De tre spillere er eminente hver for sig, men fungerer også godt sammen i en revy, der i år virkelig rammer dynamikken mellem Frede Guldbrandsens småsludrende mellemlægsanekdoter, den skæve komik og den stærke musikalitet med skægge, nytænkende vinkler med brod.