Teaterhuset, der netop har fejret 20 års jubilæum, står i en svær økonomisk situation og skal samtidig finde nye lokaler, mens Huset i Rådhusstræde renoveres. Foreningen rækker nu ud efter hjælp for at undgå konkurs i efteråret 2024.
Der var kort fra kærlig fejring til krisestemning hos Teaterhuset, der er Danmarks største forening for skabere af kunst- og kultur. Teaterhusets nuværende kommunale driftsbevilling udløber i år og først i august ved foreningen, om den fornyes for en ny 4-årsperiode. Samtidig har Teaterhuset ikke opnået de nødvendige fondsmidler til at komme igennem efteråret. Huset går derfor crowdfundingvejen med støttemedlemskaber, som tilbydes alle, der gerne vil støtte foreningen, men ikke deltager som aktivt medlem.
Medlemskaber, regnskaber, fællesskaber og scenekunstlandskaber
Teaterhuset fungerer som scenekunstplatform for teatervækstlaget og har været springbræt for mange aktører i scenekunstlandskabet. Huset tilbyder billige øvelokaler, sparring og fungerer som mødested for scenekunstinteresserede. Huset understøtter desuden de frivillige kræfter bag Vildskud Festival, Teaterbattle og Behold International Theatre Festival, og dets betydning for scenekunsten blev afspejlet i fejringen af dets første 20 år.
Forperson Frederikke Schioldann von Eyben og praktikant Ida Buchart bød velkommen til jubilæet med ord om ”medlemskaber, regnskaber, fællesskaber og scenekunstlandskaber”, som er noget af det, der karakteriserer både ånden og praktikken i Teaterhuset. Teater Sulfo fulgte op med et uddrag af forestillingen Lugten af liv, der blandt andet inkorporerede tværfløjte, ”småbitte lorte med flag” og strofer af Drømte mig en drøm i nat.
Så trådte skuespiller Kristoffer Eriknauer op som første taler. Eller rettere: han satte sig ned på scenetrinnet og talte stille om det, ”der er i luften i branchen”. Angsten for at telefonen ikke ringer. At man aldrig får et job igen. Den angst findes ifølge Eriknauer uanset, om man har meget eller lidt at rive i, og han hyldede Teaterhuset for at blive ved og have det sjovt – også selvom telefonen ikke altid ringer.
Visioner og hyldest på poetry-slam
Teaterhusets daglige leder, Sasja Tjerrild, der for tiden er på barsel, var næste taler. Hun lagde ud med at konstatere, at man bliver en del af en sag og et miljø, når man bliver en del af Teaterhuset, og slog derefter fast, at teatrets DNA er at genopfinde. ”Hvem vil vi gerne være – og være for”, spurgte hun og gav selv et bud på, at ”fællesskaber kan skabe forandringer”.
Sidste taler, Emil Nygaard, gav fire forrygende poetry slams, som han bandt sammen med fortællingen om at arbejde med en forestilling i Teaterhuset, inden han i husets ånd inviterede ind på improhold i næste sæson: ”Det skal bare være sjovt. I kan ikke putte det på CV’et”, afrundede han, før ordet blev givet frit og festen kunne fortsætte med jordbærkage, ramen, musikbingo, performance og dans i natten.
Fremtidens scenekunstnere
Teaterhuset blev behørigt fejret for sin evne til at rumme og skabe scenekunstneriske fællesskaber og kreative frirum i det vækstlag, der knopskyder og ofte vokser ind i det professionelle miljø med sine nyskabende kunstneriske ideer og en stærk forståelse af det tværfaglige samarbejde, scenekunsten også er.
20 år gammel skal Teaterhuset genopfinde sig selv. I nye rammer, fordi de nuværende lokaler i Huset i Rådhusstræde skal renoveres, men også uden den nødvendige økonomi til at sikre driften for en udviklingsplatform for “fremtidens scenekunstnere og teatermagere” i ”vækstlagets trygge rammer”, som nogle af støtteordene lyder på de sociale medier.
LÆS mere om Teaterhuset og de aktuelle udfordringer her