Populært lige nu

Den underfundige sønderjyske humor skal stadig mærkes i Sønderborg Sommer Revy Show

I dag overtager Jeff og Kim Ace Schjerlund officielt ledelsen af Sønderborg Sommer Revy Show. Jeff Ace Schjerlund fortæller derfor her i ISCENEs serie...

Horsens Teaterfestival har godt fat i de unge

Lange køer med forventningsfulde, unge mennesker er nok mest noget, man forbinder med koncerter eller hypede lagersalg. Men det var ikke desto mindre også...
Annonce

Limfjordsteatret nomineret til EITA-Prisen 2024

Samarbejdsprojekt mellem dansk egnsteater og sardinsk teater nomineret til Europa Kommissionens hæderspris EITA, oplyser Limfjordsteatret i en pressemeddelelse.

Annonce

Limfjordsteatret er sammen med KyberTeatro på Sardinien blevet nomineret til Europa Kommissionens hæderspris European Innovative Teaching Award (EITA) for Erasmus+ projektet Pixels and Performing Arts. Et to-årigt udviklings- og samarbejdsprojekt for de yngste børn i dagtilbuds-alderen – også kaldet Early Childhood.

“Det er vi utrolig glade for og stolte af. Vi har gennem årene haft en del Erasmus+-projekter, som alle på forskellig vis har været både givende og utroligt inspirerende. Dejligt, at der er lagt mærke til os, og at vi er i spil til EITA-prisen”, siger teaterdirektør Gitta Malling.

Pixels and Performing Arts har haft særlig fokus på scenekunst, videnskab i børnehøjde og udvikling af videoteknikker. På Mors mundede projektet blandt andet ud i en interaktiv teaterinstallation, som blev vist frem for skole- og børnehavebørn i forbindelse med Kulturmødet Mors i 2023.

Limfjordsteatret
Pixels and Performing Arts. Foto Limfjordsteatret.

Videoteknikker og videnskabskonsulent

“De medvirkende børn og institutioner var begejstrede, og for os har det været vildt spændende at samarbejde med de sardiske kunstnere, som bruger videoteknikker på en helt anden måde, end vi er vant til, og som også har en videnskabskonsulent tilknyttet”, fortæller teaterpædagog Charlotte Olling Rebsdorf, som har været Limfjordsteatrets primus motor på projektet.

Annonce

Hun synes, det kan være udfordrende at navigere i Erasmus +-systemet. “Men når man lige får knækket koden, er det utrolig spændende at samarbejde med andre europæiske kulturer, som vi på nogle områder har en masse til fælles med – og på andre måder er vidt forskellige fra. Vi er altid kommet berigede ud af projekterne, siger Charlotte Olling Rebsdorf.

Foruden hende og Gitta Malling har Limfjordsteatrets tekniske chef, Kim Fast Jensen og kostumier Lene Bek Nielsen, også medvirket i projektet og arbejdet tæt sammen med den sardinske teaterdirektør og skuespiller Nina Zedda, videoartist Simone Murtas og videnskabskonsulent Laura Bifuko, der har en ph.d i både bioteknologi og i mikrobiologi.

Det er Uddannelses- og Forskningsstyrelsens kontor for Internationale Uddannelsesprogrammer og Bevillingsadministration, som har stået for udvælgelsen af de danske projekter, hvor Limfjordsteatret er eneste danske nominerede på området for dagtilbud/early childhood.

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

★★★★★☆ Farvel – farvemættet teaterkoncert med kraft og kram

Nørregaards Teater og BaggårdTeatret

I sandets dybe, stille ro

Sandkind er et værk af Tora Balslev og Daily Fiction,...

Peter Bo Bendixen modtager Ballettens Venners Hæderspris 2024

Ballettens Venner har den 1. oktober uddelt Ballettens Venners...
Annonce