Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg møder kritik efter uddeling af ny scenekunstpakke

Da Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune for nylig udmøntede en ny scenekunstpakke, lød der kritik fra branchen om, at kommunen løb fra sine løfter og at der manglede transparens i processen. Dramatiker Thomas Markmann, der sidder i Københavns Kommunes Scenekunstudvalg, og direktør for Dansk Teater, Peter Mark Lundberg, er blandt dem, der stiller spørgsmål ved processen. ISCENE spurgte derfor det konservative medlem af udvalget, Niels Peder Ravn, hvor de resterende midler er blevet af?

”Når politikerne i Københavns Kommune har lovet en scenekunstpakke på 4 mio. kr., men kun vælger at bruge det halve, så løber man jo fra sine løfter,” lyder det fra Peter Mark Lundberg, der er direktør i Dansk Teater.

Kritikken kommer i forlængelse af Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalgs uddeling af midler fra den nye scenekunstpakke, som udvalget besluttede at oprette i april 2024 med 4 mio. kr. årligt for perioden 2025-2028. Ni ansøgere bød ind på pakken og tre teatre får tildelt midler. Teater Glad modtager 200.000, Metropolis får 1 million og Live Art tildeles 500.000. Et beløb, der tilsammen giver 1,7 millioner kroner, og dermed er et stykke fra de fire millioner, som var stillet i udsigt.

Hvor blev pengene af?

Dramatiker Thomas Markmann, der sidder i Københavns Kommunes Scenekunstudvalg under Kultur- og Fritidsudvalget, forstår ikke, hvorfor det ikke er det fulde beløb, der bliver udmøntet: ”Kun halvdelen af det udmeldte beløb bliver uddelt. Hvorfor er der skåret? Som branche er det meget utilfredsstillende, fordi flere blev stillet i udsigt, at der kom flere midler.”

Niels Peder Ravn fra Det Konservative Folkeparti er medlem af Kultur- og Fritidsudvalget. Han mener ikke, der er tale om et løftebrud, idet han siger: ”Vi er ikke forpligtiget til at bruge alle fire millioner kroner, som er afsat i puljen. Pengene til Scenekunstpakke kommer fra udvalgets disponible midler, som skal dække alle bevillinger fra indkomne ansøgere hen over året. Scenekunstpakken skaber mulighed for at dedikere midler til netop scenekunst, men der er ikke tale om en egentlig klausuleret pakke. Således er det også sådan, at pengene vil blive anvendt på københavnerkultur. Når pengene ikke er blevet uddelt i denne omgang, skyldes det, at der ikke har været flertal i udvalget for, hvem der skulle have dem.”

Læs mere om Scenekunstudvalget her.

Flere kriterier på spil i den politiske proces

Direktør i Dansk Teater, Peter Mark Lundberg, opfatter processen noget anderledes, idet han påpeger: ”Det er spild af tid for både teatre og embedsværk. Det værste er, at vi roste kommunen for at investere i nye teaterformater, som nu ikke får lov at leve. Det går i sidste ende ud over københavnerne, som kommer til at gå glip af nye tilbud, og det er synd – for lige nu skriger københavnerne efter mere teater, især de unge, som er den største vækstgruppe for branchen. Her havde politikerne lovet nye penge til mere scenekunst til københavnerne, og vi forstår godt at ansøgerne til puljen er megaskuffede.”  

Udover skuffelsen over de manglende midler, har der været en kritik af den manglende transparens i forhold til udvælgelsen af teatre og tydeliggørelsen af hvilke kriterier der er afgørende for at få midler. Thomas Markmann undrer sig ligeledes over forløbet. ”Det har været en uheldig proces, hvor det er svært at få indsigt i, hvad der havde været af debat eller tanker bag de valg, som er truffet,” siger han, der ikke har fået svar på sine spørgsmål om processen og om en uddybelse af prioriteringen af ansøgninger.

Niels Peder Ravn oplyser, at der er flere afgørende kriterier, som rækker ud over dem, der er meldt ud fra kommunen: ”I udvalget tages der også hensyn til andre kriterier end de obligatoriske. Det kan fx være i hvilken bydel, teatret er placeret, om det engagerer eller betjener en speciel samfundsgruppe eller om teatret på anden måde har en kunstnerisk, social eller samfundsmæssig relevans, som udvalget kan blive enige om at støtte”.

Se de udmeldte kriterier for uddeling her.

Ikke en optimal måde at dele midler ud på

Thomas Markmann finder ikke, at processen har været optimal og siger. “Spørgsmålet er, om det er en god ting at uddele på den måde, hvor der er en tendens til at lave en form for gavebod. Dem, der får, er glade, og de andre fremstår sure,” siger han og fortsætter:

“Jeg synes ikke, det har stor legitimitet, at politikere og embedsmænd alene definerer, hvem der skal have midlerne. Politikerne skal styrke bredt og kan jo godt prioritere fx en udkantsplacering, men det mindste må da være, at PUS (projektstøtteudvalget for scenekunst, red.) bliver hørt om embedsmandsværkets oplæg. Nu er løbet kørt for denne gang, men i fremtiden er der ikke noget til hinder for at have en bredere dialog mellem Kultur- og Fritidsudvalget, Scenekunstudvalget og PUS” . 

Det er en politisk forhandling

På spørgsmålet om en manglende transparens i processen og de valg, som træffes, svarer Niels Peder Ravn: ”Hvis man føler sig forbigået, er det nemt at påberåbe sig manglende transparens. Kultur- og Fritidsudvalget har vedtaget en overordnet politik, som udgør fundamentet under forhandlingerne. Den kan tilgås af alle”.

“Men det er jo et faktum, at udvalget er sammensat af seks forskellige partier med meget forskellige ønsker og præferencer, når forhandlingerne pågår. Vi Konservative ønsker det mere klassiske, mens venstrefløjen kan være optaget af nogle helt andre og — ofte i vores øjne — arbitrære kriterier og kvaliteter. Så hver eneste udmøntet bevilling er resultatet af en reel politisk forhandling, som kan være svært at se sammenhængen i, hvis man ikke var i lokalet. Jeg er af den overbevisning, at det demokratiske proces er vigtigere, end en meget gennemskuelig proces.”

Udmøntingen kan læses her.