Opera Hedeland hylder hundredeåret for Puccinis død med hans westernopera Pigen fra Vesten. En lidt bedaget kønsfortælling i en svimlende smuk scenografi, hvor en stor del af Puccinis velspillede musik desværre drukner i dårlig lyd.
Puccinis musikalske mesterværk, Pigen fra Vesten, er en smuk musikalsk hyldest til den store kærlighed og dem, som tør tro og vente på den mod alle odds. Operaen havde verdenspremiere i 1910 på Metropolitan Operaen i New York, og er komponeret over den amerikanske forfatter David Belascos fortælling om livet i en guldgraverlejr i Californien omkring midten af 1800-tallet.
Hos Opera Hedeland har scenograf og lysdesigner Simon Corder genskabt fortidens lilleby i en imponerende og realismetro western-scenografi. Her er en fuldendt guldgraverby fra det vilde vesten, holdt i brunt. Et ensomhedens gravkammer uden megen guldglimmer, men med plads til troen på rigdoms lykke. Med mørk muld på scenebunden, rindende vand i lange kar, store bunker af rå sten og et sjældent flot scenografisk samspil med Hedelands omgivelser af grønne bakker og den spejlblanke sø. Det er svimlende flot, og vi mærker stemningen helt ind i sjælen.

Minnie venter på store kærlighed
I denne westernflække bestyrer barejeren Minnie sin saloon. Minnie, som tror, og venter på den store kærlighed, synges formidabelt af den ukrainske sopran Kseniya Bakhritdinova. Vi tror på hendes stærke karisma og styrke, da hun som en anden Calamity Jane entrer med en skarpladt riffel og knaldrød kjole.
Et smukt par, der leverer flere af aftenens sangmæssige højdepunkter
Byens bryske sherif Jack Rance, danske Lars Fosser, attrår Minnie og vil købe sig til et kys. Men Minnie er ikke til salg. Hun har kastet sin kærlighed på den mystiske fremmede, storcharmøren og banditten Dick Johnsson, i skikkelse af den velsyngende sydkoreanske tenor James Lee. Sammen er de to et smukt par, der leverer flere af aftenens sangmæssige højdepunkter.

Jack Rance accepterer ikke et afslag og opildner byens borgere til lynchstemning, men Minnie får med sin godhed kaldt flokken til fornuft. Sammen med sin udkårne drager hun afsted – ikke mod solnedgangen – men gennem Simon Corders overvældende flotte belysning af landskabet bag ved scenen. Verden er åben for dem, som tør tro på den store kærlighed.
Skidt lyd og bedaget kvindesyn
Puccinis musik er smuk og komponeret for det helt store følelsesregister med storladen dramatik og stemningsbærende skift. Desværre kommer lyden skidt fra start på Opera Hedeland. Orkestret spiller smukt, men anlægget mangler bund, og Puccinis musik og dets mange musikalske finesser forsvinder i dårlig lyd. Det bliver bedre undervejs, men aldrig rigtigt godt. Flere gange er det desuden svært at se, hvem der synger. Ærgerligt, når nu man står med så smukt et musikalsk værk

Det er altid interessant at se hvilke greb, der gøres for at få de ældre operaforestillinger, fra en tid med andre køn- og moralkodeks, til at fungere i en moderne kontekst. Puccinis Pigen fra Vesten, er ingen undtagelse.
Det var sikkert et charmerende kvindetræk for mere end hundrede år siden
Efter mødet med Dick Johnsson viser Minnie pludselig en hidtil uset tvivlen på eget værd. Med lillepigepositur proklamerer hun derfor: ”Jeg er en stakkels pige, uvidende og dur ikke til noget”. Hvorefter hun læner sig op ad mandens skulder med ordene: ”Forvent ikke for meget, jeg har kun for 30 dollars uddannelse,” og ytrer barnagtigt, at lykken er størst, når hun galopperer på sin lille hest. Det var sikkert et charmerende kvindetræk for mere end hundrede år siden, hvor det kunne appellere til den stærke mand. Men det fremstår af lidt mere tvivlsom og ufrivillig komisk karakter, når det står usagt i dag. Med risiko for at lyde for woke, er det vel næppe sådan et kvindefald og kønskonstruktion, som efterstræbes anno 2024?

Handlingsnær iscenesættelse
Den græske instruktør Rodula Gaitanous har vægtet en handlingsnær iscenesættelse, hvor fortælling og følelser understreges med eksplicit gestik og operamanerer. Minnie træder frem med udstrakt hånd, når der skal siges stop til barens mænd. Byens mænd tramper rundt langs publikumsrækkerne, så vi rigtig kan se, at de leder efter nogen. Og Minnie træder selv ind på amfiteatret fra de bagerste publikumsrækker for at stoppe henrettelsen af hendes elskede.
Pigen fra Vesten byder dog trods diverse skønhedsfejl på flere flotte sangpræstationer
Det er en lang entre og dermed lang tid, hvor vi har forstået, hvad der sker og skal ske. Forudsigeligheden trækker tempoet ud af forestillingen og får sammen med den eksplicitte iscenesættelse forestillingen til at fremstå bedaget i en tid, hvor mange instruktører længe har løftet operaklassikere ind i mere moderne fortællerammer.
Pigen fra Vesten byder dog trods diverse skønhedsfejl på flere flotte sangpræstationer, som kan nydes i det flotte sceniske univers i smukt samspil med naturens omgivelser og Puccinis storslåede musik.
Instruktør: Rodula Gaitanou. Dirigent: Carlo Goldstein. Kormester: Filipe Carvalheiro. Kostumedesigner: Gøje Rostrup. Scenograf og lysdesigner: Simon Corder.
Medvirkende: Kseniya Bakhritdinova, Lars Fosser, James Lee, Jens Christian Tvilum, Steffen Rørvig Bruun, Simon Duus, Fabian Düberg, Frederik Rolin, Leif Jone Ølberg, Jonathan Keiding, Per Jellum, William Pedersen, Albin Ahl, Gustav Johansson, Kirsten Voss, Lucas Bruun de Neergard, Giacomo Schmidt og Fabian Düberg.
Pigen fra Vesten spiller på Opera Hedeland 9. – 17. august 2024.