★★★★☆☆ Puden – en poetisk perle af oprør 

Nydanskeren Jimbuts Kulturforening har urpremiere på forestillingen Puden, der er inspireret af en kinesisk fabel fra Tangdynastiet år 618-907. Forestillingen opføres i samarbejde med Aveny-T på Riises Landsted. Gennem smukke, live filmoptagelser og medrivende skuespil stilles spørgsmål til natur, levevis og ytringsfrihed i grænselandet mellem teater, film og virkelighed.

Nydanskeren Jimbuts Kulturforening præsenterede i 2022 med stor succes Ren Hang In peace R. (H.) I. P. Den nye forestilling er en poetisk og skarp fortolkning af Puden om forholdet mellem drøm og virkelighed iscenesat af Tormod Carlsen efter manus af Gritt Uldall-Jessen. Den opføres primært på kinesisk med danske overtekster i et intimt og opfindsomt set up med max 40 publikummer. 

Vi bænkes tæt på en lille opbygning på det fredede landsted fra 1860 med udsigt til det tilhørende haveanlæg. Øverst i døren mod haven vises Jimbut Jun Fengs oversættelser fra kinesisk til dansk på en skærm, men også de forunderlige liveoptagelser, som Kang Jian skaber undervejs. Både haven, stuen, de to vinduer og døren indgår i scenografien suppleret med elementer og kostumer af Malene Nors Tarfrup.

Teater med have

Den fattige student Lu ankommer træt til en kro, hvor han beder om en skål hirsegrød. Her møder han den taoistiske munk og vismand, Ly, der giver ham en porcelænspude at hvile sit hoved på, indtil grøden er klar. I en drøm gennemlever Lu hele sin fremtid. 

Fablens leg med drøm og virkelighed rykker samtidig ved teaterets grænser, idet scenen er rummet, vi sidder i, men også parken udenfor. Skuespillerne Zenghao Yang og Xu Wei bærer mikroports, så vi kan høre dem uanset, hvor de er. Vi ser dem gennem live filmoptagelser, mens de sidder på bænken udenfor eller går ved havebassinet. Tilfældige forbipasserende bliver til statister til fods eller på cykel.

En hel række kreative og humoristiske greb udfolder sig i dette grænseland, fx når statuen i haven bliver et mindesmærke for Lu. Han drømmer nemlig både om at blive hertug og statsminister og få fem sønner og 10 børnebørn. Lu spilles med stor indlevelse og medrivende dynamik af Zenghao Yang, der er uddannet ved HfS Ernst Busch i Berlin, Tyskland og National School of Drama i Shanghai, Kina.

Fablernes sandheder

Ly spilles af Xu Wei, der er skuespiller på Nationalteatret i Beijing. Hans portræt af den lærde munk viser både den ældre, vises tålmodighed og spiller med tør humor sin rolige og lidt tilbagetrukne levevis. Lu derimod er fuld af jordiske ambitioner og lever i frygt for ikke at leve op til omgivelsernes forventninger, men også i frygt for, hvad der skal ske med vores planet.

Den traditionelle fabel væves sømløst sammen med biodiversitet, klimakrise, repræsentation i scenekunst og krig. Spillerne går ubesværet ind og ud af rollerne i grænselandet mellem teater og virkelighed, som et dobbeltspor til Pudens drøm og virkelighed. De taler om underrepræsentation af nydanskere i scenekunst og om krigen, hvor Lu vil gå forrest på slagmarken, men overvejer, om han så er en helt eller et offer. 

Kang Jians live kamera portrætterer både mennesker og planter i fascinerende billeder fra haven udenfor, ofte med illustrationer, der skaber små kunstværker på den lille skærm øverst i døråbningen. Ly siger, at et hirsefrø symboliserer et helt liv, men også et helt univers, når det får vand. Hirsegrøden ses også som et symbol på den svære begrænsningens kunst og stiller spørgsmål til blind stræben efter anerkendelse.

Forening af kulturer

For Lu er drømmen om succes pludselig ikke længere så attraktiv: ”Lad mig komme ud af denne scene,” siger han. Hvis han kunne ændre det, ville han tage sig mere af dyr, planter, jord og luft. Forestillingen forener kinesisk og dansk kultur med en fælles aktuel agenda om ambitioner, klima, diversitet og krig. 

Symbolikken udfolder sig i mellemrummene mellem teater og natur, drøm og virkelighed, fabel og aktuelle emner. Det kinesiske sprog, sjæl og humor blander sig vellykket med danske speaks. Alt i alt en forestilling, der er smagfuldt afstemt med overraskende effekter, der vækker både smil, latter og eftertænksomhed. 

Det kan godt være, vi som publikum sidder og vakler lidt på nogle små taburetter, men der er ingen slinger i valsen i fremførelsen af Puden. Efter forestillingen er det muligt at se udstillingen Tre rum i Riises – respons i billede og handling fra en tid med drastiske forandringer på planeten jorden.