★★★★☆☆ The Forests’ Trial – Iscenesat retssal sitrer for naturen

Metropolis under Københavns Internationale Teater (KIT) viser sæsonens sidste forestilling The Forests’ Trial af Sara Gebran. Publikum er både vidner og dommere i en immersiv oplevelse mellem lydinstallationer, stemmer, video og dans i et regenerativt, men forurenet teater-skovbad.

Energierne er oppe at køre, da vi træder ind i teatersalen én ad gangen. På premiereaftenen er der en stemning af lige at være landet i det hele. Hvis man kan se bort fra denne sitren i scenerummet, er det let at læne sig ind i den omsorg, der er lagt i de smukke træinstrumenter, scenografi, film og performance med publikumsinddragelse. Alle sejl er sat ind for at dele en vigtig dagsorden.

Metropolis arbejder i perioden 2024-28 under overskriften ”Fra Metropolis til Ecopolis.” Kunsten er med til at stille skarpt på natur og bæredygtighed og udviklingen af nye ideer, tankegange og handlemønstre. Sara Gebran og hendes hold arbejder med teateret som en alternativ retssal, der følger sidste års forestilling, Mediating Nature, og bogen The Forest Imaginary Trial, der er blevet videreudviklet og udleveres gratis.

Naturen i retssalen

Vi vandrer rundt på strømpesokker i Teatersalen i William Wains Gade og studerer de elektriske træinstallationer, der som instrumenter frembringer lyde, når de bevæger sig. Nature’s Symphonys lyddesign af George Koutsouris lyder som regn, når plasticskaller slår mod hinanden, eller når hundredvis af små metalkugler løber fra en side til side på en stor plade. Det giver fascinerende associationer til regnskov.

Mennesker har som bekendt kompromitteret naturens orden i en forståelse af at være hævet over andre arter uden tilstrækkelig politisk indgriben. Teatret indtager derfor rollen som retssal, hvor naturen kan blive hørt, så vi kan tage stilling. I Cheminovas nærhed lider mælkebøtter, sand, dyr og hav:”I grow proudly on Høfte 42 in West Jutland with my roots deep in the dangers of mercury,” siger mælkebøtten.

I Amazonas regnskov præsenteres Caronifloden og verdens største vandfald, Angel Falls, mens koret gentager i sang: ”Our Amazon is the lungs of the world”. Vi ligger på tæpper på gulvet ovenpå et kæmpemæssigt puslespil, vi lige har samlet i fællesskab af en stor, sort cirkel omkranset af guld. Mine hjemmestrikkede sokker rammer naboen, og vi hilser, mens dokumentarfilmen kører på et lagen over os.

Iscenesat dokumentarfilm

Det er et interessant greb at iscenesætte en dokumentarfilm med cases fra naturkatastrofer. Sang, tale og bevægelse ledsager og lægger stemme til overhørte fugle, vandfald, floder og blomster. Det kræver særlig sans for timing, når performerne samtidig vandrer rundt om os i mørket og læser og synger fra librettoen. Det føles som et skovbad af forbindelser til naturen trods den forurenede og dystopiske sammenhæng.

Anne Eisensee og Snorre Elvins sangstemmer klinger smukt, naturligt og kraftfuldt a cappella inspireret af mellemøstlig melodiføring i Anne Eisensees kompositioner. Sara Gebran og Marie-Louise Stentebjerg tilfører ikke mindst retssalen en nøgtern udlægning af sagens akter med generelt velfungerende tekster. Lydinstallationerne giver nu endnu mere mening som akustisk underlægningslyd til filmen.

Som forestillingen skrider frem, falder flere og flere af de kunstneriske valg på plads. Før filmen udfører performerne en rytmisk dans med hårde stamp i gulvet og løftede knæ. Dansen skaber forbindelse med naturen, lærer vi senere. Den fremhæver også Sara Gebrans farverige og grafiske kostumer, der afspejler scenografien og tilmed giver iscenesættelsen af retssalen en barok kant.

Grønt teater i fremmarch

Der skabes en fin ramme for fællesskabet omkring naturen, hvor vi involveres på forskellige måder, lærer en dans, der kan grounde os med naturen og inviteres til levende bål. Forestillingen er en vigtig stemme i de regenerative performances, der stimulerer til fælles bevidsthed om vores relation til naturen, der også kræver, vi sætter vores generelt høje tempo ned. Helt ned.

Modtagelsen af publikum i salen én ad gangen indeholder gentagne, verbale instrukser. Det forstyrrer lidt intensionen, relationen og energien i rummet og ville være dejligt at få som samlet introduktion, inden vi kommer ind. Med os hjem får vi hele librettoen og den tykke publikation på både engelsk og spansk med ekspertudtalelser og råd til, hvad vi kan gøre anderledes.

Det er en meget flot gave at få. Trykt på glitrende glat, multifarvet dunstende papir, ser det smukt grafisk, men står også lidt i kontrast til naturens stemmer. Alt i alt en meget generøs performance med høje ambitioner, der vil have gavn af at trække energien lidt mere ned.

Forestillingstrailer