Populært lige nu

★★★★★☆ Grand Danois – poetisk cirkus til tiden

Cirkus Grand Danois første forestilling lander som et poetisk brag, der kommer til at henrykke og røre mangt et cirkuselskende hjerte rundt i landet...

Så er revyernes sommersæson i gang – få overblikket her

I sidste uge havde Amager Revyen premiere i nye, større rammer, og i aften slår Aarhus Revyen dørene op til deres tredje sæson. I...
Annonce

Vigtigt forsøg med at åbne teatret for sårbare unge

Et samarbejde mellem Applaus, Opgang 2 og Aarhus Teater har undersøgt sårbare unges møde med teatret med formålet om at identificere barrierer for, at sårbare unge kan opleve teaterforestillinger. Nu er rapporten om projektets resultater klar.

Annonce

Applaus kunne i starten af året fremføre, at to ud af tre siger, at kultur har en positiv indflydelse på deres psykiske velvære. Samtidig er der væsentligt flere unge mellem 15-34, som føler sig ekskluderet eller fremmedgjort af kulturoplevelser, i sammenligning med resten af befolkningen.

Opgang 2 og Aarhus Teaters projekt forsøger at nedbryde lige netop denne følelse af fremmedgjorthed og eksklusion ved at åbne teatret for sårbare unge. Undersøgelsen udgør et vigtigt indspark i den politiske samtale om unges trivsel og møde med kunst og kulturtilbud. 

LÆS OGSÅ: Ny undersøgelse dokumenterer, at teateroplevelser fremmer trivsel blandt børn og unge 

Tryghed skaber forventningsglæde  

Rapportens resultater viser, at tryghed og grundig forberedelse er afgørende for en god teateroplevelse. For de unge betyder det fx at kende teateroplevelsens rammer på forhånd – herunder kendte siddepladser, viden om forestillingens temaer og såkaldt vibe check. De unges tilbagemeldinger viser, at sådanne tiltag skaber ro og opbygger forventning, som er med til at gøre teateroplevelsen mere tilgængelig, meningsfuld og sjov. 

Annonce

“Vi ved, at det kræver et stort forarbejde som kulturinstitution at inddrage de unge i teatrets fællesskab. Vi håber, at vores fælles projekt kan skabe større bevidsthed om de barrierer, som applaus beskriver i sin rapport. Det vil være en nyttig viden, som vi alle kan bruge, når vi i kulturlivet skal til at implementere regeringens initiativ om et kulturpas til sårbare unge,” udtaler Morten Daugbjerg, kommunikationschef på Aarhus Teater og leder af AT Læring. 

“Resultaterne fra samarbejdet kan blive et stærkt værktøj til at give flere store kulturoplevelser til mange flere unge, og disse  kan bruges som løftestang for de unge – både socialt, når det kommer til job og uddannelse og  som mennesker,” siger Per Kjærgaard Paulsen, administrativ chef ved Opgang 2.  

Annonce

LÆS OGSÅ: Applaus: Barndommens kulturoplevelser har betydning for voksenlivets kulturvaner

Meningsfuld samfundsopgave 

For hele teaterbranchen rummer rapporten viden om, hvordan institutionerne kan inkludere unge med forskellige baggrunde og behov:

”Vi har et medmenneskeligt ansvar for at hjælpe de unge med at træde ud i livet. Denne rapport kan hjælpe os i kulturlivet med at forstå de hindringer, der måtte være for, at de unge ikke kommer ud og oplever kunst og kultur. Hvis vi kan være en hjælpende hånd, må det være noget af det mest meningsfulde, vi lykkes med,” siger Peter Mark Lundberg, direktør i Dansk Teater 

Applaus afholder seminardag den 20. november i København, hvor resultaterne fra undersøgelsen bliver foldet ud, og hvor de unge fra projektet selv vil indtage scenen. 

Du kan læse hele rapporten her.

Kilde: Pressemeddelelse

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre