Populært lige nu

ISCENE anbefaler teateroplevelser for børn i vinterferien

Teateroplevelser for børn i vinterferien

Nye tider på ISCENE – reorganisering skal styrke formidlingen af dansk scenekunst

Nichemediet ISCENE har i syv år dækket den danske scenekunst journalistisk gennem skrevne formater. Nye samarbejder og den moderne medievirkelighed kræver en kontinuerlig udvikling,...
Annonce

★★★★☆☆ Opløsning – befriende underjordisk tilflugt i en krystallisk klangverden

Der er ingen tvivl om, at Cisternerne på Frederiksberg er et indtagende rum. Det underjordiske vandreservoir på Frederiksberg, som er lavet til en kunsthal, er nærmest et værk i sig selv. Med Opløsning har pianist August Rosenbaum og koreograf og visuel kunstner Ea Verdoner skabt et stedsspecifikt værk, der samler sig om en ydmyg og stilren fascination af det fortryllende rum.

Annonce

Det er noget ganske særligt at gå ned af trapperne til Cisternerne. Man træder ud af samfundet og ind i en parallel verden. Hernede i de dunkle, kolde og fugtige haller findes uendeligheden. I mørket har man ingen fornemmelse af, hvornår rummet stopper. Lyden er kolossal og rumklangen forstørrer hvert lille fodtrin, hver en lille mumlen, og slynger lydene mellem søjlerne, der holder rummet oprejst. Her, dybt under jordens overflade, burde man føle verdens tyngde over sig. Alligevel er der en vægtløs atmosfære.

Med værket Opløsning fornemmer man også Ea Verdoner og August Rosenbaums bjergtagne møde med den underjordiske hal. Hvad gør man med et rum, som nærmest er et kunstværk i sig selv? Man opløser sig i det, tilsyneladende.

Opløsning i Cisternerne. Foto Flemming Bo Jensen.
Opløsning i Cisternerne. Foto Flemming Bo Jensen.

Det nedsunkne klaver

Jeg går i slalom mellem søjlerne, tager rummet ind. Drypstenene fra loftet fanger mig. På en måde materialiserer de den mærkelige tidsfornemmelse, der er her. I årtier har de været undervejs, taget form i en ubegribelig langvarig proces. De er i bevægelse, men så langsomme, at de virker forstenede. I en afkrog møder jeg et ramponeret og mugnet klaver, som tydeligvis har stået længe lige netop her. Tavst står det, afklædt og tatoveret af det uvenlige klima med saltkrystaller og fugtplamager. Assimileringen som kunstgreb er til at tage og føle på i den organiske klaverskulptur.

De er i bevægelse, men så langsomme, at de virker forstenede

En monoton stemme lyder over højttalerne. Hvad bliver der sagt? Også sproget er i opløsning hernede. Jeg opsnapper et brudstykke: ”She waited her whole life to become something she wasn’t”. Der er en eksistentiel monotoni, som råder over det her univers, når jeg at tænke. I stedet for at gøre store indgreb i verden, kan man også træde tilbage og observere, hvordan den sætter sig på kroppen.

Annonce
Opløsning i Cisternerne. Foto Flemming Bo Jensen.
Opløsning i Cisternerne. Foto Flemming Bo Jensen.

Dråber i mørket

Nu lyder dryppende, digitalmanipulerede klaverklange over højttalerne. De dissonante anslag krystalliserer sig flygtigt i den iskolde luft, og jeg kan nærmest røre ved den spidse klang, som var det soniske drypsten. I midten af salen sidder August Rosenbaum og styrer den elektroniske lyd, mens han spiller på et lille flygel. Hans måde at improvisere på er tydeligt præget af rummet: nogle gange tester han klangens længde med stakkerede anslag, andre gange fylder han sfæren ud med brede teksturer.

De dissonante anslag krystalliserer sig flygtigt i den iskolde luft

Bagerst i hallen er en videoprojektion, der forlænger den endeløshed, som i forvejen præger Cisternerne. Jeg ser ind i et dryppende mørke formet som en port. En kvinde bevæger sig i slowmotion. Er det hendes monotone stemme, jeg hørte før? Hun gør intet væsen af sig, men står bare i den regnvåde intethed og venter. Hvad venter hun på? Måske ikke noget særligt, det er nok hendes tilstand.

Opløsning i Cisternerne. Foto Flemming Bo Jensen.
Opløsning i Cisternerne. Foto Flemming Bo Jensen.

I en verden, der til tider kan virke blindt forhippet på at dyrke forløsning, er det befriende at træde ind i et univers, hvor opløsning er idealet. Verdoner og Rosenbaum har skabt et stilrent og subtilt stedspecifikt værk, der er præget af en ydmyg fascination af Cisternernes fortryllende rum. Som publikum bliver man inviteret til at forsvinde i en krystallisk klangverden. Og det kan man ind mellem trænge til.

Seneste

Nyhedsbrev

Udforsk videre

Jakob Gustav Winckler
Jakob Gustav Winckler
Ekstern lektor på musikvidenskab på Københavns Universitet og freelancejournalist. Skriver fast om musik og scenekunst for forskellige danske medier. Cand.mag. i musikvidenskab.
Annonce