I Folketeatrets Peter af Farum spiller Jens Jørn Spottag Peter Brixtofte, Farums Venstre-borgmester, der gik fra feteret bykonge til skandaleramt fantast. Her fortæller Jens Jørn Spottag om arbejdet med karakteren Brixtofte.
”Drak for 150.000 på et døgn”, stod der på forsiden af BT den 6. februar 2002. Manden, der havde misbrugt kommunens midler til rødvin og dyre middage, var Farums daværende Venstre-borgmester Peter Brixtofte. En berømt og berygtet bykonge, som sad på magten i 16 år, og som lod drømme blive til virkelighed med gratis computere til skoleelever og charterferie til pensionister.
Det varede indtil to BT-journalister afslørede et overforbrug af dyre vine og mad på skatteborgernes regning, hemmelige lån og ulovlige aftaler med Farum Boldklub. Brixtofte blev dømt. Han fik fire års fængsel for groft mandatsvig, mens de to journalister modtog en Cavlingpris.
Politisk satire om bykongen
I Folketeatrets Peter af Farum lader dramatiker Andreas Garfield fortællingen få form som det, teatret kalder en brutal komedie. Humoren er trukket frem i både dramaets form og i portrætteringen af virkelighedens personer.
Jens Jørn Spottag spiller Brixtofte, og han er fascineret af manden, og hvad der skete dengang. Han er i gang med de første prøver på Peter af Farum og fortæller levende om forestillingen. “Den er fortalt med en djævlesplint i øjet, fordi det er grotesk, hvad der foregik i Farum dengang. Peter Brixtofte gjorde hvad der passede ham, og folk troede på hans visioner, så han havde en enorm magt.”
En fortælling om magtstrukturer
Vi sidder i Folketeatrets kantine med hver vores kaffe, mens samtalen folder sig ud omkring karakterarbejde, dramatisk form og personlige tanker om Brixtofte og misbrug af politisk magt.
”Vores fortælling handler om magtstrukturer, og hvordan de bliver til. Brixtofte var alkoholiker, og han døde af druk. Men den biografiske realisme har vi ikke fokus på. Det fungerer langt bedre i andre medier som film og tv. Vi forholder os til Brixtoftes politiske karriere og den del af alkoholismen, som forklarer grunden til hans manglende realitetssans og storhedsvanvid,” fortæller Jens Jørn Spottag.
En grovkornet fortælling
Instruktør Rune David Grue har skabt en teatralsk form med fokus på den politiske satire. Størstedelen af forestillingen foregår på Farum Rådhus med små skift til andre lokationer, fx Bregnerød Kro, hvor Brixtofte drak en stor del af sine dyre vine. Flere biografiske personer og politiske sager er med i fortællingen, blandt andre Lars Løkke Rasmussen.
”Peter af Farum er en grovkornet fortælling med korte scener og højt tempo – sådan lidt revyagtig. Et greb, der er helt afgørende for, at forestillingen fungerer, ellers ville vi ikke komme nogen steder. Det ville blive røvkedeligt,” forklarer Jens Jørn Spottag.
Spottag og de biografiske karakterer
Det er ikke første gang, Jens Jørn Spottag fortolker en biografisk karakter. I 1996 rejste Spottag fra en fast stilling på Aalborg Teater for at spille J. C. Jacobsen, grundlæggeren af Carlsberg, i DRs tv-serie Bryggeren (1996-97). Senest har han fortolket fysikeren Niels Bohr i teaterforestillingen København på Det Kongelige Teater (2022). Sidste år spillede han fagforeningsbossen Thomas Nielsen i TV2’s dramadokumentar Anker, om tiden med Anker Jørgensen ved magten.
I den forberedende research fordyber Spottag sig i, hvad der findes af dokumentarisk materiale om vedkommende. Men når prøveperioden begynder, bliver materialet lagt væk, og det er kun, hvad der ligger lagret mentalt, som tages med i det videre arbejde.
”Jeg går så tæt på personen, som jeg kan. Gør ham latterlig, elskelig, farlig og i dette tilfælde også drikfældig. Han bliver et menneske, men også en grotesk figur. Formen giver mig frihed til at fortolke ham, og denne gang har jeg fået min indre gøgler med på scenen – og det er fedt. Jeg har ingen kvaler med, at det er et virkeligt, levet menneske, jeg skildrer. Det gør ingen forskel for mit karakterarbejde, når først den kunstneriske proces er i gang. Stykket har sin egen måde at leve på. Jeg kan ikke hele tiden trække veksler på virkeligheden.”
Der er en høj grad af krænkelsesparathed
Vi er ved at være igennem kaffen, og samtalen har handlet om det politiske teater, hvordan scenekunsten kan bidrage med aktuelle samfundskommentarer, samt retten til kunstnerisk frihed.
”Den kunstneriske frihed er belastet i disse tider af en alt for høj grad af krænkelsesparathed. Jeg er en hvid mand med magt, og det kan være svært at holde balancen. Men jeg vil gerne plædere for kunstnerisk frihed til at være et asshole. Vi kommer ikke med en rød version af historien. Og vi er ikke et samfundsomstyrtende, politisk teater, sådan som man troede på det i 70’erne.
Vi bruger fortællingen om Brixtofte som afsæt for at skabe en aktuel fortælling om magtens fantasterier. Det er jo bare at skele til den anden side af Atlanten for at se, hvor galt det kan gå, og hvor aktuelt den fortælling er netop nu,” afrunder Jens Jørn Spottag, som skal i gang med dagens første prøver.
