Publikum strømmer til den levende debat om scenekunst på Kulturmødet 2025

På Kulturmødet satte ISCENE og Limfjordsteatret scenekunsten i samfundet og kunstarten til debat – og publikum strømmede til. Samtalen sætter nye spor i samfundet og i scenekunsten – og sjældent har den levende debat skabt så meget liv, som nu.

Kulturmødet på Mors satte i år publikumsrekord med 37.000 fremmødte. Kunsten og kulturens betydning for samfundet var på dagsordenen. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) åbnede Kulturmødet, sammen med statsminister Mette Frederiksen (S) og minister for samfundssikkerhed og beredskab Torsten Schack Pedersen (V). Deres tilstedeværelse kan – måske – ses som en markør for, at kunsten og kulturens samfundsrelevans er ved at finde vej til toppen af Christiansborg.  

Scenekunstdebat i nye rammer

Det er selvfølgeligt fuldstændig afgørende, at scenekunsten markerer sig som kunstart og samfundsstemme i debatten. I år gik ISCENE derfor sammen med en række aktører fra scenekunstbranchen om at give kunstarten sin egen indendørs sal og scene på Kulturmødet.

Aktører fra hele branchen bød ind med talks, debatter og forestillinger. Fokus var scenekunsten som en stemme i samfundet og som kunstart. Derudover var der et ønske om, at årets aktører inddrog scenekunsten i debatten for at understrege, hvad kunstarten kan og skaber i nuet.

Scenekunst som optakt til debat

Flere teatre og foreninger havde taget aktuelle værker med på scenen som optakt til den videre samtale. “Hvad gør teatret ved os og hvorfor er scenekunst godt for vores mentale sundhed?” spurgte Danmarks Teaterforeninger under deres arrangement, mens Opgang2 præsenterede en halv times uddrag fra forestillingen Pres som optakt til en samtale om unge og deres voksne anno 2025.

Teatre Svalegangen satte fokus på prostatakræft og trak et stort mandligt publikum, da de under overskriften ”Knæk cancer-teater” viste uddrag fra monologen En lille smule ubehag, og fulgte op med en samtale mellem skuespiller Holger Østergaard og Poul Risom, der er formand Prostatakræftforeningen – PROPA.

Genremæssigt kom samtalerne vidt omkring. På ISCENE ønskede vi at sætte fokus på diversitet i dansk scenekunst. Sammen med Limfjordsteatret og Toaster spurgte vi ind til de bias (skævhed eller misforhold der skyldes forudfattede meninger og forestillinger, red.), vi overser i værk og hverdag. Billedkunstner og performer Filips Vest præsenterede en digital version af performanceværket Self Tape i forbindelse med debatten.

RevyDanmark satte revyen ind i en samtidspolitisk kontekst med liveoptræden af årets revykunstner, skuespiller Lone Rødbroe. Hun sang om krænkelseskultur i Leif Maiboms satiriske tekst, hvor den partipolitiske kvinde er skuffet: for ”selvom hun var med (i partiet), siden hun var fjorten, er der ingen, som har pillet på det, hun har bag skjorten.”

Nye formater og eksperimenter

I år havde vi fra arrangørgruppens side et ønske om at undersøge og sprænge rammerne for det gængse debatformat. Betty Nansen Teatret var en af de aktører som bød benhårdt ind på konceptet. Under overskriften ”vær med til at skabe et kunstværk – og fremtiden” inviterede de publikum til at deltage i en performativ workshop, hvor digital billedkunstner Esben Holk, var i færd med at skabe kunstværket, Synthesizing Utopias, som er et ”søsterværk” til den kommende forestilling Romeo og Julie.

Folketeatret bød ind med en variation over et kendt radioformat. Mette og monopolet hed konceptet, hvor teatrets direktør Mette Wolf præsenterer tre kulturpersonligheder for fiktive dilemmaer, som kunne være fra virkeligheden. Et arrangement, som i den grad fyldte salen og fik en ekstra satirisk twist da panelet kuppede debatten og gav Mette dilemmaet ”Hvad vil du vælge: verdenspremiere på tysk esoterisk kunst fra nobelprismodtager eller Badehotellet som musical?”. Fix + Foxy’s dekonstruktion af debatformatet gik mere alvorligt til værks med spørgsmål om magt i debatten Magten og elefanterne i rummet.

Der var langt flere debatter, forestillinger og talks i salen på Kulturmødet. Der kom mange og lyttede og så med. Også rigtig mange, som ikke var fra branchens egne rækker. Ambitionen med vores program var at sætte scenekunsten på spil i den aktuelle samfundsagenda. Hvad publikum tog med sig fra arrangementerne er svær at spå om, men ingen tvivl om at der var en stor interesse for at få scenekunsten i tale og lytte med til debatten.