Populært lige nu

Månedens kunstnerportræt – Amalie Drud Abildgaard: “Det er den onde hævncirkel, jeg synes er interessant”

Månedens Kunstnerportræt. 32-årige Amalie Drud Abildgaard har været vidt omkring i sit unge skuespillerliv, men aktuelt er det den udfordrende rolle som Elektra på...

Guide: Teater i efterårsferien for hele familien

Oktober banker på døren, og for mange er det en måned, der betyder efterårsferie og familietid. Den kunne jo passende tilbringes i teatrets magiske...
Annonce

Stærkt revyhold klar til et nyt revykapitel i Tivoli i 2026  

Der er udsigt til aktuel satire, latter og selvironi, når Tivoli blænder op for næste års bud på en sommerrevy i Glassalen. Revyholdet består af ungt talent og rutinerede kræfter, der i ord og toner skal skabe klassisk revy med afsæt i skarp satire og kærlige parodier bundet sammen med ørehængende sange, skriver Tivoli i en pressemeddelelse.

Annonce

Tivoli afslører nu det nye revyhold, der skal føre traditionen videre i forlystelseshaven, hvor revy, komik, og sang har været en del af historien i over 140 år. Holdet består af nogle af landets mest morsomme skuespillere – heriblandt de erfarne revystjerner Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard og revydebutanterne Neel Rønholt og Sicilia Gadborg. Den prisbelønnede skuespiller Mikkel Becker Hilgart, der blev kåret som årets revy revytalent 2024 vender tilbage til Tivolirevyen.

Revyholdet tæller også Lea Thiim Harder, der udover sin stærke vokal har et funny bone. Hun skal sammen med det øvrige hold sparke revyen musikalsk ud over scenekanten. Musikken står kapelmester Keld Haaning Ibsen, der tidligere er kåret som årets Revykomponist, mens det er den erfarne instruktør Martin Miehe-Renard, der styrer løjerne fra instruktørstolen.

SE præsentationstrailer her

Neel Rønholt, Lea Thiim Harder, Mikkel Becker Hilgart, Henrik Lykkegaard, Sicilia Gadborg og Niels Ellegaard er skuespillerholdet i Tivolirevyen 2026. Foto: Bax Lindhardt.
Neel Rønholt, Lea Thiim Harder, Mikkel Becker Hilgart, Henrik Lykkegaard, Sicilia Gadborg og Niels Ellegaard er skuespillerholdet i Tivolirevyen 2026. Foto: Bax Lindhardt.

Kombinerer tradition og fornyelse

”At kombinere tradition og fornyelse i en revy er lettere sagt end gjort. Det er derfor med slet skjult stolthed, at vi nu kan præsentere et line-up, der er omhyggeligt sammensat for at indfri vores ønsker. Revyholdet spænder fra film- og tv-skuespilleren og nu revydebutanten Neel Rønholt, via nye talenter som Sicilia Gadborg, Mikkel Becker Hilgart og Lea Thiim Harder til de altid komisk kreative revystjerner Henrik Lykkegaard og Niels Ellegaard. Sammen tager vi et stærkt afsæt til en sommerrevy fyldt med lune, bid og forhåbentlig masser af grin,” udtaler instruktør Martin Miehe-Renard.

Annonce


“
Vi glæder os til at byde på Tivolirevy i Glassalen igen næste år. Denne gang med instruktør Martin Miehe-Renard i spidsen for et hold af dygtige og populære skuespillere, der sammen skal være med til at tage næste skridt i Tivolis mere end 140-årige revyhistorie. Martin ydede et stort bidrag til Tivolirevyen 2024, og med hans hold af erfarne revyprofiler og spændende revydebutanter kan gæsterne se frem til en festlig, morsom og musikalsk forestilling med stof til både lattermusklerne og eftertanken,” udtaler kulturdirektør Frederik Wiedemann.

LÆS mere om Tivolirevyen her

Annonce

Kilde: Pressemeddelelse Tivoli

Seneste

UP Comedy Festival 2026 er et overflødighedshorn af varieret komik

UP Comedy Festival har igen haft kraftigt vokseværk og...

Nyhedsbrev

Udforsk videre

UP Comedy Festival 2026 er et overflødighedshorn af varieret komik

UP Comedy Festival har igen haft kraftigt vokseværk og...

Live Art Danmarks 50 farlige ting fejrer 10-årsjubilæum

Live Art Danmark fejrer 10-årsjubilæum for forestillingen 50 farlige...
Anne Liisberg
Anne Liisberg
Journalistisk chefredaktør ISCENE. Fagansvarlig lex.dk. Jurymedlem i Revyernes revy, Den Danske Cirkuspris og comedyfestivalen UP. Bestyrelsesmedlem i Foreningen Danske Teaterjournalister. Cand. mag. i Dansk & Dramaturgi. Tidligere blandt andet fast anmelder på Teater 1 fra 2011-2016 og på Berlingske fra 2016-2019.

UP Comedy Festival 2026 er et overflødighedshorn af varieret komik

UP Comedy Festival har igen haft kraftigt vokseværk og byder i år på over 60 forskellige komikere, der næsten alle har en times shows...